15.9.08

skiderikker




der bor en honningkagemand mellem mine ben.

tror du på drømme

jeg tror ikke, jeg ved. at jeg bare er endnu en væren, i denne smukke verden. jeg ville ligeså gerne være et træ.
jeg savner ingen(mandslandet)

9.9.08

Er det mig, du kalder selviscenesættende?

Hvem der bare boede i Shangri-La.
På den anden side, er det vidst en i længden uomgængelig utopi. Man kan vel ikke være lykkelig, uden også at være ulykkelig.

Eller måske er vi aldrig lykkelige. Kun når vi ikke stræber efter lykken, kommer der et lykkesus. Er lykkesus den eneste form for lykke, vi kan opnå udenfor Shangri-La? Formentlig ikke, men vi har meget stor tilbøjelighed til at skubbe lykken væk, når først den kryber helt tæt på. Vi bliver bange - hvorfor? Jo, for så stopper drømmene.

7.9.08

Does humans really fear the unknown? Or is it the entering of the unknown that makes the highlights in the life’s of all us ordinary mortal human beings. Maybe we both fear and get a kick of excitement, while facing the unknown, the unexpected.

6.9.08

Do we all lie?

THE CHEWINGGUMKING BUBBLE


Dedicated to Fernelly the Californian Raisin and Porky the King

Tyggegummikongen Bobbel
sidder i en gummipoppel,
synger tyggegummisange
for en tyggegummislange.

"Actually, I think you have to sing it:"

I hans slot af tyggegummi
med de mange flotte rum i,
sidder tyggegummikonen
midt på tyggegummitronen.

Alle folk fra kvist til kælder
spiser gummifrikadeller,
drikker tyggegummivander
af de store gummikander.

De har tyggegummitunger.
De får tyggegummiunger,
går med tyggegummihatte
og har tyggegummikatte.

De har tyggegummistuer
fyldt med tyggegummifluer.
De har tyggegumminæser,
der kan vippe når det blæser!

"Thiiiis was the CHEWINGGUMKING BUBBLE!"


flabet = impertinent

31.8.08

Der vil nu altid være noget over Østerbro i de tidlige morgentimer.

27.8.08

Jamel Shabazz









Hvis jeg kunne, ville jeg

gå uden skridt
bevæge mig uden skygge
stoppe op hver gang jeg så en hvid sten
og huske altid at
smile til fuglene

uden forventing om
at de smilte igen

men jeg ville også altid kigge til venstre

danse salsa hele vejen gennem Sydamerika
fra Colombias top, gennem Rio's farvede gader
tilbagelægge Chiles klimaer
til mine tæer nåede spidsen

og jeg ville kaste mig på min seng
uden spekulationer, for en gangs skyld

kysse fugtigheden af dine kinder
og spise alle kirsebær i hele verden

på nær ét
det ville jeg putte i min lomme
til det blev
sommer igen

jeg ville dø med
foldede hænder

Solsikkerne ville være mine bedste venner
fjern regnen
pil mit ansigt af
vi går en tur på Månen
og kigger på de små
spirer
kys mig

Det er tid til at putte sommeren i vores lommer

paillet og dryp så videre

26.8.08

Det er derfor jeg smiler. Også med øjnene. Alting kommer, hele tiden (men hvornår jeg får nok, vides ikke)
accept the good

gentag det

du godt - ved

i morgen

er alting lysere

Skrevet med glasur: