Det er jo formidabelt! Han går med lange underbukser og hører Thomas Helmig. Desuden står han på rulleskøjter og hans livret er porretærte.
Og nu er han ude af historien.
30.1.08
29.1.08
27.1.08
Og i dag er det lyset der falder, opridser motivet af en orkide der på parketgulvet, og tyst støver vinduerne så verden ser helt anderledes ud end den gjorde i går. I går var smuk, i dag er smuk, du er smuk-
Lyset i dag, forestiller jeg mig må være en mild udgave af det der ligger over Tibets vide strækninger, mellem bjergene, de øverste tinder på Verdens Tag. Skriver historie opgave om dette snedækkede land, med en historie så snæver og religion så dyb som din navle
26.1.08
Kæreste
Jeg slumrer i mørket.
Endnu en weekend er begyndt, endnu en gang tømmermænd, endnu engang glæde i mit sind.
Jeg ligger her i mørket og slumrer - det lørdag morgen, og mange timer til tysk i første modul på mandag. Det har regnet, igen. Det så jeg da jeg lige var oppe før. (Fik du også våde fødder i nat?)
Jeg kan se to nuancer i dag – den lysegrå himmel, der masses op af træernes mørke, deres grå arme der forsøger at fange himlens ”lys”.
P3, hun siger: ”Jeg bruger ingen penge på tøj og sko men forfærdeligt mange penge på cd’er “ og The Economist: ”In 2008, be nicer to your neighbours”
Min mave rumler, jazz'en brummer, varmen trykker, jeg er nu, med stort f - Falkonist. En ægte en af slagsen, en for hvem dagene og weekenderne går med dette hverv. Men der er en stemning der ikke er til at tage fejl af, de mælkesnitter, de mennesker, det virvar på Godthåb. Hvorfor er vi ikke sociale noget oftere? Det er ok at smile, tre hof til 36 kr., 464 kr. i byttepenge,
Nu må jeg virkelig i gang, omlidt
Jeg slumrer i mørket.
Endnu en weekend er begyndt, endnu en gang tømmermænd, endnu engang glæde i mit sind.
Jeg ligger her i mørket og slumrer - det lørdag morgen, og mange timer til tysk i første modul på mandag. Det har regnet, igen. Det så jeg da jeg lige var oppe før. (Fik du også våde fødder i nat?)
Jeg kan se to nuancer i dag – den lysegrå himmel, der masses op af træernes mørke, deres grå arme der forsøger at fange himlens ”lys”.
P3, hun siger: ”Jeg bruger ingen penge på tøj og sko men forfærdeligt mange penge på cd’er “ og The Economist: ”In 2008, be nicer to your neighbours”
Min mave rumler, jazz'en brummer, varmen trykker, jeg er nu, med stort f - Falkonist. En ægte en af slagsen, en for hvem dagene og weekenderne går med dette hverv. Men der er en stemning der ikke er til at tage fejl af, de mælkesnitter, de mennesker, det virvar på Godthåb. Hvorfor er vi ikke sociale noget oftere? Det er ok at smile, tre hof til 36 kr., 464 kr. i byttepenge,
Nu må jeg virkelig i gang, omlidt
22.1.08
21.1.08
Den solgule halvmåne, et øjeblik med bøjet ryg
Hver gang jeg går herind borer en svag, med skarpt rettet lugt af banan sig frem i mit ansigt. Jeg tænker over hvornår jeg skulle have spist den banan, der frembringer lugten af den. Trods det ikke er så slemt, jeg vænner mig jo til det, ligesom jeg vender mig til mig selv på Roskilde Festival fx. En helt anden sag godt nok, men samme forundring som hver gang min næse nærmer sig min lysebrune armhule.
Tilbage til den solgule halvmåne, det er jo egentlig også ok, banan er jo en god ting. Men det er bare hver gang jeg træder ind af den hvide dør, så kan jeg næsten smage det, der bagerst på min tunge. Smagen træder dog først i karakter et par sekunder efter min entré. Det er bare det at det også er de sekunder der går, til mit blik falder på min seng der ikke er redt, lagnet der ingen vejne vender.
Og da lugten og smagen forsvinder, undrer det mig nu stadig, for jeg har jo for helvede ikke spist nogen gul banan, som ergo ikke burde give anledning til at lugte.
Jeg har godt nok ikke tømt min fyldte skraldespand, men jeg ved jo at jeg har ret. Jeg ved det.
20.1.08
(Endnu sus af Backstreet Boys i ørerne)
Københavns åbne Gymnasium, i sus der ud – svingene, lette som dine bløde kurver. Kurver der legede sig gennem aftenen, gennem mængden, ”du udstrålede en glæde”.
Fra første øjekast, derfra, det her bliver en god aften. Sgu.
”Hey Fatboy” og Happy Hour og rygerum – Agnes og IKEA-gymnasiet. En selvfølgelighed i hendes udtalelser, benene over kors, og en smøg i flaben – hun lytter kun til det, hun ønsker at høre.
(Giv mig en opgave, det her stinker!)
Jeg lod mig rive med
i rusen, genkendelsen
selvfølgeligheden i
i krammet, den slags der varmer
og mit smil, som plasket ud i hovedet af dén Cultshaker
(jeg spiser Kattetunger, mens vi erindrer foretagenderne)
De var alle søde, søde, søde og Soulja Boy's ”Crank That”, frem og tilbage. Samtidig listede den genkendelige ondskab sig frem, der i de mest ucharmerende øjeblikke. For hvem er mere ucharmerende end én som, hende.
(og det jeg ikke kan huske, at jeg ikke kan huske, at jeg ikke husker. Kun det jeg husker, bevidner om det at jeg ingenting husker)
Lørdag, dagen hvor alting bør gå i gang og ingenting går i stå. Kun den indhyllende varme mellem stativerne – var det 50% + 20%. Eller er de, som altid snedige, kunne det tænkes at det er det ene beløb, af det andet?
(Jeg stener, jeg kan ikke finde ud af det. Det giver jo ingen mening. Jeg gør det. Jeg viser det til hende.)
Cola Zero, som en varm, endnu blød bolsjemasse, rullende på tungen, hele vejen ned i benene ned i den efterslæbende leg.
Fuck det, jeg er tom og smagen af kakaomælk kommer op – Made in Serbia. Som smurt derpå, denne ”pornopedal” (og også en mand blev glad)
(Du har været i Stockholm, var det en god tur, gik min spådom i opfyldelse? Uden mening og al mening, bare du ser det)
Dette bliver længere, dagen var lang. Efter faklernes faklen ved knivstiks-demoen - og da bagefter var sket. Sad tilbage med indtørrede tårer på begge håndrygge og popcorn flydende omkring mig (det sidste ser jeg først da vi rejser os). Alle de tanker – ikke at det var samme historie – men samme tanker. Det oplever man jo tit
(Jeg koger og er sur, ”provokerende” er et dejligt ord,
at kunne bruge
og det kan jeg!)
Det første der slog mig er hvorfor man ikke har set teens ophældning fra den vinkel før. Dernæst de åbne porrer der fyldte den store skærm
og løb ud over hænderne. Vandet med den rigtige temperatur,
ned om hænderne, alle vejne
Det kan ikke undgås, det er det bedste.
Nu bliver det for meget Søren Ryge.
Så er det godt at jeg åbenbart og selvfølgelig er heldig at have fået foræret et ”andet” liv
allerede. Jeg vil få det bedste ud af det, jeg er jo i gang med det. Det er 9 år siden. Kun 9 år. Hvad jeg ikke har nået på den tid, oplevelser og følelser. (anerkendelse og kærlighed og død?)
(knap så ambitiøse?)
Jeg må vidst til at sætte mig nogle nye mål
Københavns åbne Gymnasium, i sus der ud – svingene, lette som dine bløde kurver. Kurver der legede sig gennem aftenen, gennem mængden, ”du udstrålede en glæde”.
Fra første øjekast, derfra, det her bliver en god aften. Sgu.
”Hey Fatboy” og Happy Hour og rygerum – Agnes og IKEA-gymnasiet. En selvfølgelighed i hendes udtalelser, benene over kors, og en smøg i flaben – hun lytter kun til det, hun ønsker at høre.
(Giv mig en opgave, det her stinker!)
Jeg lod mig rive med
i rusen, genkendelsen
selvfølgeligheden i
i krammet, den slags der varmer
og mit smil, som plasket ud i hovedet af dén Cultshaker
(jeg spiser Kattetunger, mens vi erindrer foretagenderne)
De var alle søde, søde, søde og Soulja Boy's ”Crank That”, frem og tilbage. Samtidig listede den genkendelige ondskab sig frem, der i de mest ucharmerende øjeblikke. For hvem er mere ucharmerende end én som, hende.
(og det jeg ikke kan huske, at jeg ikke kan huske, at jeg ikke husker. Kun det jeg husker, bevidner om det at jeg ingenting husker)
Lørdag, dagen hvor alting bør gå i gang og ingenting går i stå. Kun den indhyllende varme mellem stativerne – var det 50% + 20%. Eller er de, som altid snedige, kunne det tænkes at det er det ene beløb, af det andet?
(Jeg stener, jeg kan ikke finde ud af det. Det giver jo ingen mening. Jeg gør det. Jeg viser det til hende.)
Cola Zero, som en varm, endnu blød bolsjemasse, rullende på tungen, hele vejen ned i benene ned i den efterslæbende leg.
Fuck det, jeg er tom og smagen af kakaomælk kommer op – Made in Serbia. Som smurt derpå, denne ”pornopedal” (og også en mand blev glad)
(Du har været i Stockholm, var det en god tur, gik min spådom i opfyldelse? Uden mening og al mening, bare du ser det)
Dette bliver længere, dagen var lang. Efter faklernes faklen ved knivstiks-demoen - og da bagefter var sket. Sad tilbage med indtørrede tårer på begge håndrygge og popcorn flydende omkring mig (det sidste ser jeg først da vi rejser os). Alle de tanker – ikke at det var samme historie – men samme tanker. Det oplever man jo tit
(Jeg koger og er sur, ”provokerende” er et dejligt ord,
at kunne bruge
og det kan jeg!)
Det første der slog mig er hvorfor man ikke har set teens ophældning fra den vinkel før. Dernæst de åbne porrer der fyldte den store skærm
og løb ud over hænderne. Vandet med den rigtige temperatur,
ned om hænderne, alle vejne
Det kan ikke undgås, det er det bedste.
Nu bliver det for meget Søren Ryge.
Så er det godt at jeg åbenbart og selvfølgelig er heldig at have fået foræret et ”andet” liv
allerede. Jeg vil få det bedste ud af det, jeg er jo i gang med det. Det er 9 år siden. Kun 9 år. Hvad jeg ikke har nået på den tid, oplevelser og følelser. (anerkendelse og kærlighed og død?)
(knap så ambitiøse?)
Jeg må vidst til at sætte mig nogle nye mål
og måden at drømme på. Han siger jo det selv samme! Utroligt, er det. Tror den må have lidt plads igen, tror på, at den er god
:)
16.1.08
15.1.08
14.1.08
(Ydermere havde min mormor et system. Ikke i hendes udklip med opskrifter eller måden hun lagde sokker sammen på. Hendes system begyndte dengang halvstredskronesedlerne var mintgrønne og af motivet fik tilnavnet "en fisk". Hun holdt meget af halvstredsere, vekslede blandt sine andre sedler altid til dem og foldede dem to gange. Hun foldede dem pænt, hjørne mod hjørne, kant mod kant. Det skulle være sådan at man kunne se det lille "50" oppe i hjørnet til højre, der hvor alle fire hjørner lå ovenpå hinanden. Det var en rar følelse at have lagt en lille bunke nøjagtig ens halvtredskronesedler sammen)
I dag spiste jeg en romkugle. Kåret som den bedste i Danmark, fra Kirstens Konditori på Brønshøj Torv. Jeg spiste den med en lille gaffel, der let lod arbejde bidder af denne runde form, kuglen, rullet i en fed konditors hænder (jeg vil uden at blinke, påstå at mennesker i sukker-erhverv generelt er mere eller mindre omfangsrige!) og ja nydelsen var stor - ja den var, om den så er lavet af skidt og mug tilsat romekstrakt. Jeg ville endda spise og nyde den, hvis den var lavet af så eftersigende ulækkert som - romk
ugler!
Hertil skal det dog og sige at en romkugle ikke er det bedste i denne lille danske verden. En kage der bevidner om fedtede barnehænder på bilsæder - og disses strålende øjne ved synet af alle regnbuensfarver der topper denne originalitet. Det er HINDBÆRSNITTEN. Kagen der består, kagen der glæder ethvert individ helt op til skyerne og smager himmerisk. Kagen der er lavet af:
Hindbærsnitten er det optimale valg - den hverken sulter dig eller mætter dig. Den er ligesom en Mars Bar eller en dåsesodavand - mængden der smager af lidt mere, der egentlig smager af meget mere, men hvis du går så langt som at spise to af slagsen - væmmes du. Dette lyder som en negativ egenskab ved hindbærsnitten - men vidner blot om denne udsøgte specialitets raffinement.
"Nietzsche er død" - citat Hindbærsnitten
ugler!Hertil skal det dog og sige at en romkugle ikke er det bedste i denne lille danske verden. En kage der bevidner om fedtede barnehænder på bilsæder - og disses strålende øjne ved synet af alle regnbuensfarver der topper denne originalitet. Det er HINDBÆRSNITTEN. Kagen der består, kagen der glæder ethvert individ helt op til skyerne og smager himmerisk. Kagen der er lavet af:
Hindbærsnitten er det optimale valg - den hverken sulter dig eller mætter dig. Den er ligesom en Mars Bar eller en dåsesodavand - mængden der smager af lidt mere, der egentlig smager af meget mere, men hvis du går så langt som at spise to af slagsen - væmmes du. Dette lyder som en negativ egenskab ved hindbærsnitten - men vidner blot om denne udsøgte specialitets raffinement.
"Nietzsche er død" - citat Hindbærsnitten
Dette er noget af et tilbud, manden er jo intet ringere end fantastisk - hvilket tilskud at få, hvilket privilegie at blive den udvalgte, at blive lagt i hans gyldne hænder...
13.1.08
"Væsner tænker "jeg" først, og klynger sig til et selv
De tænker "mine" og er knyttet til ting
Sådan drejer de hjælpeløst som spande på en vandmølle
For medfølelse med de væsener bøjer jeg mig i respekt
Væsner er som månen i rislende vand
Ustadige, flygtige, tomme i deres natur
Bodhisattvaer ser sådanne og længes mod at sætte dem fri
Deres visdom er bag medfølelsens kraft"
- Chandrakirti - indisk, buddhistisk filosof, "Madhyamakavatara" - 600-tallet
De tænker "mine" og er knyttet til ting
Sådan drejer de hjælpeløst som spande på en vandmølle
For medfølelse med de væsener bøjer jeg mig i respekt
Væsner er som månen i rislende vand
Ustadige, flygtige, tomme i deres natur
Bodhisattvaer ser sådanne og længes mod at sætte dem fri
Deres visdom er bag medfølelsens kraft"
- Chandrakirti - indisk, buddhistisk filosof, "Madhyamakavatara" - 600-tallet
For at komme frem laver de en pumpende bevægelse
Vandmanden (Aurelia aurita) hedder også Øre-gople og er op til 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt så stor.
Vandmanden formerer sig ved æg. Ud af disse kommer der en lille larve, der efter at have svømmet rundt en tid fæster sig på en sten og her udvikler sig til en lille, bægerformet polyp. Denne polyp vokser, og der dannes ringformede indsnøringer. Herfra afsnøres små vandmænd, som udvikler sig til de vandmænd, vi normalt ser. Larven, som bliver til en polyp er den ukønnede generation, og den er flerårig. Den kønnede medusegeneration, vandmanden, lever kun et halvt år, fra forår til efterår. I det tidlige forår bliver vandmanden større, og om sommeren er den kønsmoden, så hannernes sædceller befrugter hunnens æg, der sidder på dennes munddele. Æggene bliver siddende på hunnen, til larven er udviklet. Vandmanden lever på steder med dybt vand og blød brænding, føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant.
Vandmand er en gople, der ikke rigtigt har nogen fjender, for den består af mindst 95% vand. Dog kan fiskene godt finde på at spise de fire halvrunde kønsorganer, da de kan have et større indhold af næring.
Vandmanden formerer sig ved æg. Ud af disse kommer der en lille larve, der efter at have svømmet rundt en tid fæster sig på en sten og her udvikler sig til en lille, bægerformet polyp. Denne polyp vokser, og der dannes ringformede indsnøringer. Herfra afsnøres små vandmænd, som udvikler sig til de vandmænd, vi normalt ser. Larven, som bliver til en polyp er den ukønnede generation, og den er flerårig. Den kønnede medusegeneration, vandmanden, lever kun et halvt år, fra forår til efterår. I det tidlige forår bliver vandmanden større, og om sommeren er den kønsmoden, så hannernes sædceller befrugter hunnens æg, der sidder på dennes munddele. Æggene bliver siddende på hunnen, til larven er udviklet. Vandmanden lever på steder med dybt vand og blød brænding, føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant.
Vandmand er en gople, der ikke rigtigt har nogen fjender, for den består af mindst 95% vand. Dog kan fiskene godt finde på at spise de fire halvrunde kønsorganer, da de kan have et større indhold af næring.
og de bløde læber, en sang i mine fingerspidser
Det går ikke, jeg er faldet i staver foran computeren. Har fået ændret dens opsætning, marven er nu lilla med et gennemsigtigt skær, det står godt til mit skrivebordsbillede i samme nuancer og mit konto billede er ændret, hvor det før var et usmageligt, godt fotograferet billede close-up af en klar orange blomst.
istedet har jeg valgt dette:
. Klambert-agtigt(!) at sidde og lave hele sin computers look lilla og lyserød, men hey, den er jo alligevel på grænsen til det usmagelige.
Spiste, selvfølgelig, et marcipanbrød da jeg kom hjem. Det klassiske lilla (samme farve som min marv) det er lille og net, og min omfangsrige mormor gav mig altid et, hun havde altid nogle i sin sorte dame taske, ved siden af lommetørklæderne og cigaretterne. De er minder fra Strandvejen 61 i Svendborg, det store murstenshus med blå sprotter, hvidt stakit og en gammel hvid Toyota i indkørslen. Lugten i den - cologne og indelukkethed, var en mikstur der gav mig lettere kvalme. Og så selvfølgelig de endnu mere omfangsrige kirsebær træer, med den absolut bedste avl.
Drømmer om Tower of Death og små diamant øresticks
Jeg drømmer om fred og om vandmænd
istedet har jeg valgt dette:
. Klambert-agtigt(!) at sidde og lave hele sin computers look lilla og lyserød, men hey, den er jo alligevel på grænsen til det usmagelige. Spiste, selvfølgelig, et marcipanbrød da jeg kom hjem. Det klassiske lilla (samme farve som min marv) det er lille og net, og min omfangsrige mormor gav mig altid et, hun havde altid nogle i sin sorte dame taske, ved siden af lommetørklæderne og cigaretterne. De er minder fra Strandvejen 61 i Svendborg, det store murstenshus med blå sprotter, hvidt stakit og en gammel hvid Toyota i indkørslen. Lugten i den - cologne og indelukkethed, var en mikstur der gav mig lettere kvalme. Og så selvfølgelig de endnu mere omfangsrige kirsebær træer, med den absolut bedste avl.
Drømmer om Tower of Death og små diamant øresticks
Jeg drømmer om fred og om vandmænd
12.1.08
Endnu en herlig morgen(lad os glemme det jeg spiste dagen ind med), endnu en blød, indviklet omfavnelse og en dertil tilhørende trykken om brystet der udligner det du siger, i en retning mod din varme hånd i min, ude i kulden og dig der "er glad i dag"
:)
Dagens demonstration mod knivstikkeri, der ikke var i dag, lagde ruten omkring bl.a. Gl. Torv og en halv flaske vand i hovedet, "fx". Hertil snakker vi også vintage i skønneste form, og den lille tur slår sin krølle i en fabulous, enkelt Miu Miu brokade, i dejligt stemte farver, med netop den rette længde og vidde til den nette sum af 5000 kr. (her omtaler vi den dog på 50%). Hvem der bare... (og mine øreflipper er så utrætteligt ømme, af for stramme øreclips)
Vores sædvanlige glubskhed endte selvfølgelig på Zugarbaby, igen, hvor alle snakkede om X-factor, og alle kommenterede at det blev Dúné der løb med årets P3 Guld.
Og endelig tilbage i det trygge tranebær-saftevands-hjem, med en nyfortolket Bonnie Tyler version rungende i ørerne og en frituredunst der svider i mine næsebor
snart, Blå Kings og rødvin og:
Westlife - Total eclipse of the heart
:)
Dagens demonstration mod knivstikkeri, der ikke var i dag, lagde ruten omkring bl.a. Gl. Torv og en halv flaske vand i hovedet, "fx". Hertil snakker vi også vintage i skønneste form, og den lille tur slår sin krølle i en fabulous, enkelt Miu Miu brokade, i dejligt stemte farver, med netop den rette længde og vidde til den nette sum af 5000 kr. (her omtaler vi den dog på 50%). Hvem der bare... (og mine øreflipper er så utrætteligt ømme, af for stramme øreclips)
Vores sædvanlige glubskhed endte selvfølgelig på Zugarbaby, igen, hvor alle snakkede om X-factor, og alle kommenterede at det blev Dúné der løb med årets P3 Guld.
Og endelig tilbage i det trygge tranebær-saftevands-hjem, med en nyfortolket Bonnie Tyler version rungende i ørerne og en frituredunst der svider i mine næsebor
snart, Blå Kings og rødvin og:
Westlife - Total eclipse of the heart
7.1.08
"Diamonds are a Girl's Best Friend"from GENTLEMEN PREFER BLONDES (1953) | |
| The French are glad to die for love. They delight in fighting duels. But I prefer a man who lives And gives expensive jewels. A kiss on the hand A kiss may be grand Men grow cold But square-cut or pear-shaped, Tiffany's! There may come a time There may come a time He's your guy It's then that those louses Time rolls on, But stiff back | |
5.1.08
ps. lad dig ikke narre af min umiddelbare melankoli og nostalgi, jeg er sgu glad! og på trods af at min hals efterhånden kun tillader mig at hviske og Pelle som altid lader høre fra sig og på trods af at aftenen i morgen nu også er afblæst, så kan intet slå mig om kuld, min styrke overgår snildt Pippi Langstrømpes(!) kigger ned på min nye taske og glæder mig til det hele:)
4.1.08
"fotografier"
Solen skinner ikke, himlen er lækket af støv. Hvis bare man kunne stryge en finger hen over, for derefter med tommelfingeren at nulre det bløde støv af pegefingerens bagside - så græsset kan blive blødt og Søndermarkens tag, saftigt og lysegrønt.
og cykelturen hjem fra Fælledparken skulle atter blive en varm aftenbrise gennem håret, og at mødes ved Nørreport betyder selvfølgelig filuris, jazz, jordbær og cigaretter én mas i græsset ved siden af Rosenborg, og eftermiddage i Frederiksberg Have, former sig til en dundrende smag af rødvin, senere - cigaretten der nydes i smug med benene hængende ud af vinduet og de auberginelakerede tæer vrikkende i takt til den brummende lyd af "Perfect", der sniger sig ud i værelset og brummer om kap med bierne der i løbet af dagen har sneget sig ind i værelset, og som brummer om kap med cykelhjulets cirkulation en tidlig aften på vej ind mod Axel Torv og øl, og så film langt nede i sæderne i Palads og så øl igen, som ender i en bytur i bare tæer, som ender fantastisk, i en slingrende færden op og ned af kantstenene, på et provins-øde Østerbro kl 05.00,
ja, vi drikker sommeren ind den 1. maj i Fællereren, vi tager smutvejen bag om Rigshospitalet og kaster os i græsset og lader kroppen fyldes med ethanol, buskadserne sumpe af urin, og nyder tågerne fra vandpiber, i mangfoldigheden foran Pavillionen, vi drikker sommeren ud igen på den sidste bare-tæer dag i Kongens Have efterfulgt af Stella Polaris på Statens,
og fri bar og flygtige kys en aften på Refshaleøen - natten ender i fuglenes kvidren og lyksalig morgendug i ansigtet på vej hjem af Frydendalsvej, fryseren der altid er fyldt med liderlige skub-op is, og andre nætter ender på Vertigo iført hvid buksedragt og rød læbestift og flasker sig som cosmopolitans uden betaling og ender som endnu en barfodet tur hjem fra byen, andre dage glider sveden frem i hårgrænsen på cykelturene til og fra havesprinkleren i en have i Brønshøj, hvor der også grilles skumfiduser, som er bedst når de er gyldne, og sprøde uden på, og kantstens-snakkene under gadelygterne om kærlighed, anerkendelse og død, og lune hverdagsaftener bruges på gåture til Vesterbros Torv, og tilbage igen på den anden side af vejen med hyldeblomst- og jordbæris fra Paradis i hånden, der som sædvanlig, indtages med en plastikske i gennemsigtigt lyserødt materiale (det er vigtigt at den er lyserød) og til allersidst efter den sidste bare-tæer dag, ender det hele ender med James Bond på storskærm i den grønne Søndermark, med turban om håret og øl klirrende i rygsækken, og ja det er dejligt med minder, men noget der er endnu bedre, bliver når jeg kigger på fotografierne jeg har taget
til sommer,
det er jo ikke noget nyt - brev, august 2006
Kære Far
Jeg savner dig. Hvor er du? - hvorfor ikke her hos mig. Så ville jeg ganske vidst vide hvor du er. Og hvem du var. Jens. Se, der er en del af mig jeg slet ikke kender - dig, Jens. Hvilke dufte kunne du lide, hvad var din politiske holdning, hvilket tøj er pænt, hvordan var dit liv. Brugte du mælk eller sukker?
Og hvorfor svigtede du mig? Hvorfor?
Jeg orker ikke flere svigt nu. 4 er rigeligt.
Hvad gjorde jeg galt? Hvad kan jeg gøre for at rette op på min ynkelighed?
Hvordan ender historien?
Hvordan ender historierne?
og hvordan ender livet?
Jeg mangler svar. Hvad er blomster og bier. Hvad er - fugle og fisk?
Men vigtigst af alt
Hvordan er det med Kærlighed?
Hvad gør den, og hvad er det vi blot bilder os ind? Hvad gør os blinde og elskede og glædesfyldte. Hvorfor er balloner ikke tykkere?
- Hvorfor er jeg så trist?
3.1.08
?
Jeg studerer sneens farver -
En flygtig dråbe baner sig vej ned af den januar-ramte rude
en vej frem
idét en fugl letter fra træets krone og med store vingetag flyver ud i de nærstuderede farver
Abonner på:
Opslag (Atom)
