og de bløde læber, en sang i mine fingerspidser

Det går ikke, jeg er faldet i staver foran computeren. Har fået ændret dens opsætning, marven er nu lilla med et gennemsigtigt skær, det står godt til mit skrivebordsbillede i samme nuancer og mit konto billede er ændret, hvor det før var et usmageligt, godt fotograferet billede close-up af en klar orange blomst.
istedet har jeg valgt dette:
. Klambert-agtigt(!) at sidde og lave hele sin computers look lilla og lyserød, men hey, den er jo alligevel på grænsen til det usmagelige.
Spiste, selvfølgelig, et marcipanbrød da jeg kom hjem. Det klassiske lilla (samme farve som min marv) det er lille og net, og min omfangsrige mormor gav mig altid et, hun havde altid nogle i sin sorte dame taske, ved siden af lommetørklæderne og cigaretterne. De er minder fra Strandvejen 61 i Svendborg, det store murstenshus med blå sprotter, hvidt stakit og en gammel hvid Toyota i indkørslen. Lugten i den - cologne og indelukkethed, var en mikstur der gav mig lettere kvalme. Og så selvfølgelig de endnu mere omfangsrige kirsebær træer, med den absolut bedste avl.

Drømmer om Tower of Death og små diamant øresticks
Jeg drømmer om fred og om vandmænd