mig, en punker.

jeg er træt og glad. pæren i min lampe er begyndt at blinke opgivende, tror det er tegn på at jeg bør putte mig ned under dynen, så jeg kan være frisk i morgen. den længe ventede dag. og nej, det er ikke x-factor finalen der er længe ventet. det er den prøve jeg - næsten, har knoklet med det sidste stykke tid. jeg vil ha' 4. men udover det er jeg - blevet - ligeglad. også ligeglad med rodet på mit gulv og ømheden i mine fødder. restauranten var mere fyldt end nogensinde før! men så er det jo også lækkert når drikkepengene rækker til en california og en tangsalat. når der før, kun stod udenadslære på menuen. jeg er også ligeglad med at min face of fashion plakat falder ned hver dag. men hvordan, begriber jeg stadig ikke.
jeg er ikke ligeglad. med hulelignelsen fx, den glæder jeg mig nærmest til. jeg er heller ikke ligeglad med lørdag kl 13 på DR.
det har været en frisk dag. måske var det vejret, måske var det mig. det må vel siges at være en blanding, et tegn på at det hele går meget bedre end for et halvt år siden. alting står ihvertfald mere klart. og nej, jeg har ikke behov for kørekort nu og her. men jeg har behov for mit eget, for nye underbukser, for at finde mine raybans, for en klipning, for en næse uden betændelse, for aktivering af mit mastercard og behov for at mine negle får luft nok til at blive hvide igen. jeg har behov for imorgen aften. eller har jeg? been there done that? glæder mig ihvertfald til lørdag. og søndag og mandag. og 1. maj! for så er der ingen vej tilbage, du ved. jeg glæder mig til bagefter, det har jeg sagt før. kaj med åbent skræv op i mit ansigt, en lampeskærm der sidder skævt, en næse ligeså, og en masse optimisme bliver slutningen på denne omgang skvadder.
:)
stor, pumpende, olieglinsende overkrop vs. såning af kruspersille. et spørgsmål, er det ihvertfald. måske.

en smula fra (h)ams

sweeney todd

("Nogle af verdens dygtigste og mest kreative mennesker er venstrehåndede, men har på mange områder været nødt til at tilpasse sig til produkter, der er konstrueret til de højrehåndede. Vi nævner i flæng disse historiske personligheder, der er kendte som venstrehåndede: Leonardo Da Vinci, Aristoteles, Mahatmah Gandhi, Albert Einstein, Winston Churchill og Mozart")

"ad" er ordet de skriger i kor, skrigene udformer sig som en uendelig hvinen i mine ører.
Og virkeligheden kan jeg slet ikke ta sådan noget. Men det er jo bare en blog.

om lidt!

mellem duerne, mellem mursten og beton, mellem haverne, mellem lugtene, mellem klemmene, mellem dig og mig
ikke bryder, men flyder; Kjarlighet


evt. John Lennons definition?
nej

vores

indlæg nr. 100

og vi glæder os helt ud i fingerspidserne, helt ud i tæerne, helt ud i hårrødderne.? Eller måske hele ind i hendes walk-in-closet, dér, i byen der aldrig sover..

og, det er så evigt rigtigt
"man lyfter inte ett finger förrän någon svinger en yxa över huvudet!"

revolutionen længe leve

12!

Love - John Lennon

Du hvisker om kap med de døde. Du er ikke bange for de døde selvom de kan da være skræmmende af og til. Også selvom du nogle gange bliver nødt til at kigge forbi og drikke en kop kaffe når du har mødt en af dem.
Men du er ikke bange, det behøves slet ikke siger du altid. Du siger også at man slet ikke skal tro på det der "Åndernes Magt" program de viste i TV for nogle år siden. "De gør dig ikke fortræd" fortæller du og påpeger, at det der latterlige åndespil med et glas og nogle stearinlys og alfabetet skrevet i en rundkreds bare er noget volapyk.
Volapyk som alt andet, som alt andet er for dig. Sommetider får du mig også til at tro, at Lise og jeg er volapyk. Men du siger at det ikke er med vilje, at det på ingen måde er din intention, det er bare de døde der hvisker om kap med dig.

LYKKEN

"Der er noget særligt ved lykken
man kan blive helt glad
når man møder den
men også beklemt
står stille lidt
lister sig varsomt frem
som i et minefelt
og hver gang man sætter foden ned
uden at ryge i luften
glemmer man enten at nyde lykken
eller blir sur over ikke at vide
hvor længe den varer
så når modgangen endelig melder sig
er det en lettelse
som om man er kommet i sikkerhed
det er nu skammeligt
for der er njoget særligt ved lykken
som man ellers ikke møder
måske ligger fejlen dér
man kender for lidt til den
burde sætte sig mere ind i den
jeg tror det er en træningssag"

jeg fik aldrig set den anden film, men har afleveret den, har trukket badeforhænget bade fra og for og fra, har set en lukket hæveautomat i øjnene, har haft lyst til sushi, har sovet lidt, har spist pandekager med familien, har tjekket com, har taget min palliethat på, har opdaget tyskstil til i morgen, har lige åbnet en påskebryg.

kan se det hele og mig selv reflekteres og kan se det der er udenfor, lysene og lyset der blidt skubber sig frem mellem grenene, ligesom mig selv.

marts måned, allerede. det pumper og det pumper og pludselig lægger vinden sig, det er alligevel vildt. men jeg vidste det jo godt, det gør vi allesammen.
eller gør vi allesammen dét? ihvertfald ikke hvis visse personer bare fortsætter med at skrige som en anden ny(eller gammel)fortolkning af Bryan Boy, bag skærmen.

det er utroligt sort det her. men jeg håber, det gør jeg virkelig

og et smil!
for flere smil skal der til, det gør det klart

genkendelsens glæde: en sød og tætpakket lugt af soya, sesam og fingerfedtede ris. Miniatureudgaver af plastik i vinduet og mangfoldighed så det basker - og nærmest chokorer. På den anden side er det vel ikke noget nyt - de fattige er gavmilde, de rige er nærige.

også hende her fx

"Hun kom her med jetfly, fra San Franciscos flower power by",
"Så gik jeg til party, helt sikker på jeg skabte sensation.
Hvad tror I der skete? Jeg tror der var en million" begynder vi snart at nynne

Vi berømmer og vi ømmer og hvor kan det hele dog være lige meget.