om at beskue

jeg beskuer,
hyacinterne, mine hyacinter - én er hvid, én er blå, én er lilla og én er lyserød!

”Man kan tilgive, men man bør aldrig glemme.”

Marjane Satrapi
Paris, September 2002

"Vi har da allesammen lyst til en pik, i ny og næ" H.H.

Shadi Ghadirian...

martine vil meget, meget gerne have fingrene i denne louis vuitton vintage sag i plastik og kernelæder. et sjældent syn der kræver

tålmodighed.

Marjane Satrapi, født 1969

Marjane Satrapi er den geniale forfatter til bl.a. de selvbiografiske Persepolis tegneserier (2000-01). Heri skildrer hun sin opvækst i Teheran med marxistiske forældre. Tegneserien strækker sig fra Shahens fald i 1979, under indførelsen af den islamiske Republik med Ayatollah Khomeini som Åndelig leder og ind i de første år i krigen mod Irak, hvorefter hun som 14-årig sendes til Wien. Satrapi vender hjem for at gå på universitetet og finder her den mand hun gifter sig med som 21-årig. Efter tre års ægteskab bliver de dog skilt og hun tager til Frankrig hvor hun har boet siden.

galla evt.

imagine/ønskeliste/gimme

vivienne westwood tits t-shirt (so real)

bordeaux ysl sneaks

american apparel bat wing hoodie

sorte mads nørgaard chinos

acne pistol boots

canvas elephant back fra vivienne westwood

sort og lilla malene birger kjole

guldmønstret 3.1 phillip lim nederdel

pudderfarvet bagerakjole fra acne

vivienne westwood anglomania - grå ternet skjortekjole i ren uld

CAN'T TOUCH THIS

GEO + TUN GOES TO BARCELONA!!!!!!!!!!!!!!!!

Amerikavej -

the last great revolution

min utilstrækkelighed?

jeg burde skrive, skrive, skrive

men jeg

spiser rosiner og dadler, hører catpower, lægger neglelak, gennemgår hele sortimentet i american apparels online shop, laver collager med død og ødelæggelse over grantræet - men laver samtidig julestjerner, forblænder mig i bukser fra mads nørgaard, køber hårbøjler til jeg segner, klør i mine pokkers koncentrations destruerende knopper, laver standup med Boss, er overraskende nok ikke meget på facebook, men læser Sartre og Hans O, farver med farveblyanter og fedtfarver i ét virvar, klør mig lidt mere, laver den ene kande kaffe efter den anden, spiser lidt peanuts, spiser lidt flere, tænker over min synd og skyller ned med nogle flere rosiner, køber så en ti-pak - det har jeg aldrig gjort før, var helt flov det er jo inderligt grimt, måtte forklare min friend bag kassen at jeg var stoppet men skrev opgave og ja, men jeg var stoppet, hvor dum må jeg ha fremstået: jeg er stoppet med at ryge og her får du 29 kroner for ti marlboro light og en pose lakridser, når jeg ikke synder går jeg til mave-balle-lår med alle de gamle damer og B og L og hård techno og stænger og vægte - you name it, altså efter jeg er kommet for sent op, men det er skidt at komme for sent op, for hvis jeg ikke når det tilmeldte hold, det kan også være yoga med Sjelle-pigen (ja hun er noget for sig selv), skal jeg betale 30 kr, men nej - jeg pulserer op med patterne flagrende i en minisize lyserød t-shirt og lysegrå gamacher og kommer frem med det der ligner røvsved pga. den våde sadel, og så bliver jeg øm og sådan går det når verden svimler og man har lyst til at græde og tænker man burde få det overstået, for så ville man have fridage i sidste ende.

Men det eneste jeg gør er at drømme- på godt og ondt, flyder de overalt i mig, hele tiden, drømmene.

time to get started!!!!!!!!!!!!!!

"The I, the I, is what is really mysterious"

Ludwig Wittgenstein

Jeg har fire hyacinter. Én er lyserød, én er blå, én er hvid og én er lilla. At mine hyacinter har disse farver, ved jeg, selvom de ikke er sprunget ud. Jeg ved det fordi jeg kan se det på den lille plastik krukke de hver især står i. Én er lilla, én er lyserød, én er blå og én er hvid.



Jeg har fire hyacinter. De står i fire forskellig farvede plastik krukker. Gartneren har formodentlig sat dem ned i pågældende plastik krukke, alt efter hvilken farve hyacint løget er avlet af.



Himlen er blå, stenen i min ring er lilla, min t-shirt er lyserød, papiret jeg skriver på er hvidt, men hvilken farve er mine hyacinter?

jeg
stopper op
kigger

(åbn alle øjnene)

hvor blev du af

vi går mellem hinanden
uden at
stoppe op
kigge

åbn alle øjenene

en glaselefant i en souvenirbutik i tivoli

sig det nu bare
nu
nu
det gør øjeblikket
til en stimulering

dernæst
det hele meget klarere

så sig det dog, for helvede!

svbg-låve

efter kineseren fandt vi en emo i busken.

efterårs-kusine-kærlighed i mit hjerte.

Den iranske revolution er skudt igang, eller dvs om lidt. Skulle lige låne De Sataniske Vers af Rushdie og og fylde maven med netto-nudler.

Bedst af alt ville dog være et lille kald, fra min glansbilledeengel, hvis nummer jeg har mistet..

bilerne ned af bakken
lyskeglerne,
evindeligt ransager de
min virkelighed

intet overses
En nøgen krop i ingenmandsland

kun i nærvær, triumferer jeg

om dig, menneske

kommaet, er din måde at fortælle på

Min hårfarve ændrer sig med årstiden

jajajajajajaja. det er haha på spansk. Der tog lang tid før jeg fandt ud af at jajajajajajaja havde en positiv betydning. Før synes jeg det var flabet.

At det er spansk leder mine tanker hen på en spanier ved navn Javier. jajajajajaja

A Jia, KUN(NE) jeg sige. Det kommer før jajajajajajaja.
Omrokering istedet for falkofest. Min årgamle Asti resulterede i ovenstående.
Familie komsammen! Læs: Peer og jeg i Tivoli :)
Et liv, en historie, en kilde?
Ingen søvn, pga knopperne.
10 i min short story om wanderer above sea of fog.
Lord Byron:
"There is a pleasure in the pathless woods,
There is a rapture on the lonely shore,
There is a society where none intrudes,
By the deepSea, and music in its roar:
I love not Man the less, but Nature more"

Biopat, "paranødder & mørk chokolade" med Brorholmen. Dejligt!
Medlemskab i Fitness World. Bodil oprettede sig og henviste mig som nye medlem: Katjing, 2 stk biograf billetter. Jeg oprettede mig og henviste Louise som nyt medlem: Katjing, 2 stk biografbilletter.
Fernelly og Pork og Luke kommer i morgen!!!
SRP fra fredag og første yogatime mandag.

enjoing honeydew melon

Roskilde Festival 08 - Camping West - Enjoing biking - 01.07.08 . Photo by: Jens Dige

En af de gode dage, de varme dage, de lækre dage. En dag med honningmelon.

Det er sommer i vores lommer.

Langt fra jul. Julen er en opreklameret, materialistisk - læs: dårligt smagende, usund satan, der udspringer fra en stor fed løgn, som menneskeheden er så naiv at tro på. Der er to gode ting ved julen: grantræet i al sin enkelthed og lyset. "Jul er smukt, godt, flot og gør mig glad". Prøv: Lyset er smukt, godt, flot og gør mig glad.

Lys er ikke jul. Lys er liv. Bevar mig vel; jeg vil ha sommer!

jeg tror

Hvad tror du?
Tror du på Allah, Jesus, Siddhartha eller Odin? eller tror du ikke? I så fald tror du jo stadig, at der ikke er noget.
Måske tror du, du er Guds gave til menneskeheden, måske tror du, at du er en hjælpeløs, ynkelig skabning der ikke kan tro på sig selv.
Er du idealist eller realist?
Janteloven.
Du tror alting


Hvornår begyndte vi at tro? Antage. Virkeligheden. At antage virkeligheden. Ud fra det vi tror.

Vi ser virkeligheden gennem vores egne øjne, vi kan ikke gøre andet. Vores øjne er en del af vores legeme, en krop indeholdende egen hjerne, eget nervesystem, eget hjerte.
Vi kan ikke andet end at tro på virkeligheden.

Igen, antage. Antage, fordi det klargør:

jalousi, had, ondskab,

bunder i antagelser. Bunder i at tro noget. Disse antagelser stemmer dog ikke nødvendigvis overens med den andens virkelighed. Den andens tro

jalousi, had, ondskab;

Misforståelser
essensen af individuelle antagelser
Misforståelser
- de medfører:

jalousi, had, ondskab.

Nogle gange mindre ordret, men tro nu ikke at jeg vrøvler. Tro heller ikke at jeg ikke gør.

Tro ikke.

Stol

på dig selv

Stol
på dem

Stol
på mig

Stol
på os

Stol
ikke på hvad du tror.

Stol
ikke på din overbevisning. Så tror du.

Stol og vær glad!






Tro om dette indlæg hvad du vil.
Jeg tror at man skal stole og være glad.
Det andet er en illusion.
Tror jeg.
Jeg kunne blive ved. Det er derfor det bliver ved, fordi vi tror.


Alt udspringer af at tro.
Selv den gennemhullede "mening med livet". Svar: Meningen med livet er at stole på det, ikke at tro.

Nu græder jeg.

vær min ven
tro
at jeg aldrig svigter

The Legendary Roots Crew

de mestrer det sublime.

.

døren til toilettet åbnes. Brættet slås op.

senere

døren smækkes. brættet slås ned.

vandet løber,

det lyder som et brusende vandfald, der ude fra

lyset på toilettet er tændt

først, trækkes der ud. dernæst en røv mod sædet

Im lagging behind. Exactly like Baby Tomato did.

My destiny = Ketchup

(A GINGERBREAD MAN IS LIVING BETWEEN MY LEGS)

following experiment:

Destiny.
I form my own destiny
I take my own choices.
When it flashes, it must be fate
For in that case it will be
the choices
I have taken,
which flashes with yours.

When it's presence marks down
it flash
As a running
cash register - are the bills paid?
You must ask
me.



["flash" is absolutely not the right word]

Skæbnen.
Jeg former min egen skæbne
Jeg tager mine egne valg.
Når de klinger, må det være skæbnen
For i så fald er det
de valg
Jeg har taget,
der klinger med dine.

Når det mærkes at den rammer
Klinger det
Som et rullende
kasseapparat - er regningerne betalt?
Det må du spørge
mig om.

spiser jeg havregrød før jeg går.
Med sutsko på fødderne nyder jeg yogi-te når jeg kommer hjem.
drikker jeg kaffe før jeg går i seng.

Tjek Josephine Baker iført vippende bananer.

- og alt det andet fra den amerikanskfødte franske kunstner, med den skønne stemme og ikke mindst de fantastiske bevægelser.

"… the most sensational woman anyone ever saw" - Ernest Hemingway

You can have it all. You just can't have it all at one time.

Min lille brune dukke med sorte fletninger og gedeskindstøj klippet op i frynser med påsyede perler i naturfarver også på mokkasinerne hendes øjne kan rulle for hun er en dukke af plastik er dukker lavede derfor har hun også brune øjne der kan rulle rundt i hendes lille hoved og de lange øjenvipper er malet på hendes fine rene ansigt for dukker kan ikke få uren hud det er jo
dukker

Altid Martine

Personligt indlæg - til Georg!

kl er nu halv 12, det er tirsdag. Det er der nu ikke noget underligt i - lektier hænger altid som en stor tæt, grå sky over mit hoved, over alles hoveder. Mit efterhånden normale sengetidspunkt er ca.kl 02. Forventer ikke at dit må være meget anderledes?!

Klokken er altså principielt sengetid men jeg har netop taget disse billeder for at vise dig mit nye hår! Så røg lokkerne - tror ikke det har været så kort siden vi sad i din hvide seng på Frederik VI's Allé og kyssede, i fløjlbukser og hjemmestrik foran Din Ole Lukøje Lampe. (Tag selv et kig)

Vil lige understrege overfor dig (og mig-) at på trods af rygestop, mangel på tyrering, mangel på normal hårlængde og personlige begrænsninger (du ved vi har snakket om) er jeg stadig og -

Altid Martine!

Bagera

Skoene er klar. Nu mangler mit søde lille liv bare denne smukke kjole fra Acne. I svagt skinnede mørkebeige materiale der lever dette minimalistiske prudstykke perfekt op til stylens navn:

3. mandag i november

Status:
Gåsehuden kravler på ydersiden af mine arme. Så længe, den ikke når under dynen er jeg tilfreds.
Med undtagelse af en slipper sidste weekend, har jeg nu været røgfri i en måned. (Det virker overdimensioneret, har jeg talt rigtigt? En hel måned!?)
Jeg er blevet gode venner med den friske luft, med Vesterbrogade, selvom det er den samme strækning jeg går - ned til krydset ved Værnedamsvej hvor gaden deler sig ud i Frederiksberg Allé. Men jeg går aldrig af Frederiksberg Allé. Tanken om at gå den vej, gør mig ubehageligt til mode. Den småborgerlighed der hænger i de smukke træer, det normfyldte liv der vugger i barnevognene, og den duft af fornuft der sidder under alle de dyre løbesko. Lad mig være fri.

Nej, lad mig være fri for fordommene. Selvom de lyser i neon i alle de dyre butiksfacader på Gl. Kongevej.
Og Ny Hollænderskolen giver mig bare en dårlig smag i munden. En smag af selvfølgelighed, men fordærv. En smag af sjipning og diktat og moralitet. Moraliteten. Det er dén.

Lad mig være fri, for det moralske sind.

"bird tattoo wrist"

Min idé, der var min idé har vist sig ikke kun at være min idé.

Eller dvs måske det aldrig rigtig har været min - mange sømænd har en spurv tatoveret da denne vidner om de lange strækninger de har tilbagelagt på verdenshavene - hvem ved om min kære ven Haddock også gemmer på et motiv af dette dyr.

Ihvertfald, tanken i stregen på min "conquering bird" var store begreber som; frihed, kærlighed, fred (om man vil det ellers burde det jo specifikt være duen), diversitet, men også om større vidder - i sit omfang også her tilbagelægning af verdens distancer.

Men frihed, et bærende håb

- lige indtil jeg skriver "bird tattoo wrist" på den ellers venligtsindede søgemaskine Google. Øverst ser man navnet på damen til venstre, den smukke Sienna Miller. Ikke nok med det, ses her posering på forsiden af det russiske ELLE fra august med en "bird tattoo wrist".

Den bliver vidst ikke flottere, end dér.

andy warhol's

jackie kennedy

Majestætiske skønhed af de få,

fra hæl til storetå

omfavner du mig

kære ven

du ved hvor du skal gå hen

oh

lille, simple MIG

besidder en sprudlende kærlighed til DIG

"birds, stop conquering me"

NYE TIDER NYE TIDER NYE TIDER

Det vi gør
smiler
striber
i morgen
!

Viviane Sassen

claire harvey

Post Its, 2003-4oil on post-its, dimensions variable

et væld,

Clara Bow - skuespillerinde og indehaver af god stil

Pippi Langstrømpe - Verdens stærkeste pige
Marilyn Monroe
-

Frida Kahlo - maler


Billie Holiday - jazzsangerinde

Venice Crew: The BEST time in Amsterdam!

Walk This Way - Run DMC feat. Aerosmith

by Malene Birger

me like'

Jeg er glad

- Er på vej til svendborg: efterår, gåture, Clara, fødselsdag, risk

Jeg er glad

- Snakker om det uvidste i gul og grøn med Geo i poncho på gedeskind, altan m. havudsigt, rejser, sex

Jeg er glad

- Kæmpe: perlepladersladrerikke, efterårsferie, kakaomælk i marimekko, karrygule strømpebukser, the beatles, stearinlys

Her sidder jeg
omslugt af murenes tæthed
udenfor

elgene

over alt; i hver gren og trætop
der dukker elgens gevir op
som flammerne i pejsen

kan sluge murene, med sine
utæmmede luer
du mærker dem, under huden.

1. mandag i november

Endnu en mandag, endnu en dunken i baghovedet jeg ihærdigt forsøger at drikke væk i vand. Den vender dog gentagne gange tilbage af en dunkende nedtælling til tirsdag. I biologi havde vi om diabetes type 1 - symptomerne herpå for en person der ikke er i behandling er, kort sagt: Dehydrering af cellerne. Jeg vil ikke komme ind på de åbenlyse symptomer i kraft af denne reaktion i kroppen hvor de langerhanske øer i bugspytkirtlen stopper med at producere beta-celler-
Sverige derimod, medfører ingen dunken i baghovedet. Tattamåla's gamle flyvebane, de vidde strækninger og den lave himmel i fantastiske luer af lys ligesom pejsen, der vælter indover én der i robåden på den spejlblanke sø, der er sort som en pupil. Søen er din pupil, midt i den svenske himmels regnbuehinde der breder sig i almægtige nuancer og som efter søvn, er belagt af den fineste rimfrost der ikke gør regnbuehinden anderledes,

Der er træerne høje som skyerne og jeg,
jeg kan brede mine arme

Barndom

Det er Ole Lukøje lampen, den store Snehvide plakat, en frygt for mørket, en køjeseng og kasettebånd.

Det er farvede fløjlsbukser, bondegårdssandaler og et gynge stativ.

Blomsterplukning, perleplader, Langeland og en kat der river. Det er glæde ved julen og ønsket om at den største pakke under træet tilhører én. At gemme sig under bordet når der kommer gæster, poppe popcorn i en gryde og lave sodavand på sodavandsmaskinen derhjemme.

Det ikke at kunne lide vand og at se Aladdin og efterfølgende sætte sig på sit lammeskindstæppe på trappeafsatsen og ihærdigt sige "Flyv tæppe, flyv!". Det er at få sprøjtet sød mælk i øjnene.

Dig i guld og mig i sølv

Vi skal i svømmehallen når du kommer!

En træt mandag eftermiddag; her et portræt af M på første dag helt uden septum i halvandet, efter en uge uden cigaretter, på 7. dagen i en 10 dage lang penicillin kur mod halsbetændelse, lyttende til det gamle Tim Christensen og gumlende på det ene Wrigley's spearmint tyggegummi efter det andet - tygger i takt med smagens forsvinden. Klør sig selv på lårene, ja ved ikke hvorfor varmeknopperne bliver ved at komme (snart tre uger), konstant rykkende på den tykke elfenbensring - frem og tilbage på venstre ringfinger og sommetider kiggende til højre på den mere og mere grønne horisont.

- Dette blogindlæg må utvivlsomt kunne defineres som et på originalt eksempel på nynarcissisme.

Så kom regnen

Mandag

På interrail kunne man på magisk vis beskrive sine dage som fantastiske eventyr, og følelsen af at have skrevet, selvom man vidste man kunne have skrevet meget mere og at hænder hele tiden kørte - den er langt væk.

Men alt hvad der sker er mit liv - mit eventyr. Hvorfor ikke også kradse en uge bag mine fire vægge ned, gøre dem til magiske eventyr i sygdommens rystende kulde og samtidige fossende sved, dér under den blomstrede dyne. Lad mig starte med mandag:

Glad og smilende med the Roots strømmende ind i hovedet fra mit 90'er levn af en ridset discman drog jeg i nyeste efterårsferie outfit op af Roskilde bakke og susende, på de flade dæk jeg har skulle fylde luft i, i fire uger ned igen og holdt som sædvanlig for buspassagerene på den anden side af krydset ved Søndre Fasanvej. Det var stadig ligeså irrriterende som to uger tidligere at blive bremset i det der skulle være rekorden i at komme hurtigt i skole. Bedre blev det ikke af at følges med denne udgave af en stopfyldt bus 6A hele vejen ud af Roskildevej hvor jeg tramper i pedalerne og sveder og hvor buspassagererne - er jeg overbevist om, stirrende griner af mig der på deres dyrt betalte bussæde.
Fremme i skolen står den på engelsk A-niveau som jeg selvfølgelig ikke fatter en skid af, og munker den som sædvanlig lidt i desperation min magtesløshed. At min tænder åbenlyst begynder at klapre som galoperende hestehove er heller ikke videre skønt. At skolen er kold er en ting vi alle er bekendt med og lider under - men nu er det på med jakken igen og noget med at snøre mit lyserøde halstørklæde med pompom'er tættere om halsen.

Endnu et modul går, men i historie går det helt over gevind da jeg er ved at falde ned af stolen i anfald af kulde rystelser. Dette opvejes dog af min morskab over filmen vi ser - ja det lyder grotesk men latteren bryder ud af mig i diverse scener i Gladiator - specielt tilfreds er jeg i da Maximus på arenaen hugger hovedet af en tyreudklædt pumpet modstander ved at svinge et sværd fra begge sider. Det ser vildere ud end det lyder.

I fjerde modul begynder mit blik at flimre og min blyantstreg hopper op og ned fra papiret i et forsøg på at tegne en celle og hvad der hertil hører af cellemembran, kerne, mitokondrier og DNA.. Jeg bliver sgu sendt hjem for at gå i seng!




Jeg stopper her. Det blev en mandag. Dette skulle have været en magisk beskrivelse af mit sygdoms forløb og min snare forrådnelse efter en uge i mit eget selskab. Det blev negativt. Bør læse videre i Othello. (Og Bror som indtager Othello i form af lag og med sukker hos sin kære mormor gør ikke det hele bedre) Prøver igen når jeg har fået lidt farve i kinderne og hårene igen er begyndt at gro ud fra mine nyvaskede armhuler.

Regnen slår igen mod den tynde rude og dråberne lægger sig i diagonale striber herpå, fra venstre mod højre. Det er også den vej flaget vejrer i vinden på toppen af tårnet i Zoologisk Have. Og den vej grenene bugter sig - ud mod Jagtvej, forbi nummer 69, formodentlig længere ud af Nørrebro, til Dortheavej 61 og det nye Ungdomshus.

Med regnen slående og vinden blæsende sidder jeg i en stillestand. Jeg sidder her, ligesom jeg gjorde det i går, foran mit skrivebord og kigger på dette billede af John Lennon købt som postkort i Dublin for to uger siden.
Jeg kigger på brillerne, de rolige øjne bag disse og hans behåring i al dens pragt. Jeg kigger på rosen og på teksten: "All we saying is give peace a chance", der er omkvæd i sangen af den selv samme behårede John Lennon, "Give peace a chance".

Men det er ikke den sang jeg hører. Jeg hører Satellite of Love på lp'en. Den kaster sig ud i værelset med al sin energi, og sætter sig på denne grå søndag under neglene. Den siger der er noget ude i regnen. Men at der er tid nok til at finde ud af hvad det er. Jeg siger: husk nuet.

Det vi gør

In Dublin's Fair City:

den kære freja uden hæmninger...


de siger de ikke smagte godt, men hvad skal man tro

(ingen kommentarer)

det bedste shot til tider!

McD er nu også de glade sælgere af fiskeFINGRE

killer-minnie

"menneskepyramide"

undertegnede giver den gas som oscar wilde

dublins fallos

brødrene sad i kø for standard cut til 5 euro.

the hood

lokale på gaden

finanskrise

mikadospillet adopteret hos din nye ven, findes altid brugbar

ganGsta attitude