Mandag

På interrail kunne man på magisk vis beskrive sine dage som fantastiske eventyr, og følelsen af at have skrevet, selvom man vidste man kunne have skrevet meget mere og at hænder hele tiden kørte - den er langt væk.

Men alt hvad der sker er mit liv - mit eventyr. Hvorfor ikke også kradse en uge bag mine fire vægge ned, gøre dem til magiske eventyr i sygdommens rystende kulde og samtidige fossende sved, dér under den blomstrede dyne. Lad mig starte med mandag:

Glad og smilende med the Roots strømmende ind i hovedet fra mit 90'er levn af en ridset discman drog jeg i nyeste efterårsferie outfit op af Roskilde bakke og susende, på de flade dæk jeg har skulle fylde luft i, i fire uger ned igen og holdt som sædvanlig for buspassagerene på den anden side af krydset ved Søndre Fasanvej. Det var stadig ligeså irrriterende som to uger tidligere at blive bremset i det der skulle være rekorden i at komme hurtigt i skole. Bedre blev det ikke af at følges med denne udgave af en stopfyldt bus 6A hele vejen ud af Roskildevej hvor jeg tramper i pedalerne og sveder og hvor buspassagererne - er jeg overbevist om, stirrende griner af mig der på deres dyrt betalte bussæde.
Fremme i skolen står den på engelsk A-niveau som jeg selvfølgelig ikke fatter en skid af, og munker den som sædvanlig lidt i desperation min magtesløshed. At min tænder åbenlyst begynder at klapre som galoperende hestehove er heller ikke videre skønt. At skolen er kold er en ting vi alle er bekendt med og lider under - men nu er det på med jakken igen og noget med at snøre mit lyserøde halstørklæde med pompom'er tættere om halsen.

Endnu et modul går, men i historie går det helt over gevind da jeg er ved at falde ned af stolen i anfald af kulde rystelser. Dette opvejes dog af min morskab over filmen vi ser - ja det lyder grotesk men latteren bryder ud af mig i diverse scener i Gladiator - specielt tilfreds er jeg i da Maximus på arenaen hugger hovedet af en tyreudklædt pumpet modstander ved at svinge et sværd fra begge sider. Det ser vildere ud end det lyder.

I fjerde modul begynder mit blik at flimre og min blyantstreg hopper op og ned fra papiret i et forsøg på at tegne en celle og hvad der hertil hører af cellemembran, kerne, mitokondrier og DNA.. Jeg bliver sgu sendt hjem for at gå i seng!




Jeg stopper her. Det blev en mandag. Dette skulle have været en magisk beskrivelse af mit sygdoms forløb og min snare forrådnelse efter en uge i mit eget selskab. Det blev negativt. Bør læse videre i Othello. (Og Bror som indtager Othello i form af lag og med sukker hos sin kære mormor gør ikke det hele bedre) Prøver igen når jeg har fået lidt farve i kinderne og hårene igen er begyndt at gro ud fra mine nyvaskede armhuler.