om nytår

jeg tror dette nytår bliver et rabalder. tendensen til at køre det op snakker alle om; årets fedeste aften og så ender det som en røvtur. at man hellere bare vil være sammen med vennerne. og det sker. selskab at de bedste hjemmefra i selskab med de bedste herfra. hvad mere kan jeg forlange?
et andet slags nytår kunne være som 2007 utopien:

lad os holde 2-mands nytårsaften - dig i guld og mig i sølv! os to og en flaske vodka / lad os lukke dørene til dit værelse og fejre nytår med manér, bare os to, men med hele svineriet, alt hvad der hører sig til - dronningens nytårstale, rejecocktail, portvin, kransekage. lad os danse os til ekstase, drikke til vi segner og lad os dejse om - sove rusen ud, dér i værelset, arm i arm, guld i sølv sølv i guld. vågne op med dundrende hoveder og leve vores drømme ud i året, lad os slikke os om munden, smage den lille rest af kransekage i mundvigen. gen-indsnuse den skærende lugt fra de utallige bordbomber, hvorfra de små orange plastikbiler, og andet konfetti ligger spredt mellem krystalglassene. lad os være indsnoet i serpentiner, og ihærdigt prøve at tvinge den sidste dråbe vodka ud. lad os elske hinanden og lyden af knaldperler, i savsmuld, knaldende side om side med vores laksko
bittesmå
(en sang om Georg, om kærlighed. jeg elsker dig)

dagen i dag om dagen i går for to år siden

"Amager i går. kartoffelsalat i stride strømme.en rar følelse, denne hyggelige, gensynets stille glædepigen der havde hængt sig selv i naboværelset, to uger efter ankomsten til efterskolen.Jonathans glæde ved Grenaa, Line - "venskabet" (til døden os skiller?)'clean' i syv dage..gammel kærlighed, hjertets opblødning -backstreet boys på repeat:"Her er min adresse", lad os være pennevenner, et grin. Men et alvorligt grinsnakken, om den optimale vinterjakkeindvandrerpolitik kl. 02.45. Tre seriøse stemmer til DF, fra de der lever i 'det'livets flaskensom indhyllet i formiddagens decembertågeflydende næsevejret vil man betegne som: Trist- hvorfor ikke: Glæde- det anderledes, det forunderlige(Emma Boda har fået trukket farven ud af håret. Mads C flytter til Malaysia) " 16.12.07

jeg klippede mit eget hår i forgårs, meget kort

papirslfy igår

pomfritter idag

film i morgen på sonnenallee

friedrichshain fredag (og lidt ping pong)

cassiopeia lørdag

louise tager hjem søndag

familie mandag

dubstep hele tiden

altid

dagen i dag om dagen i går

min mund stinker,
af nattens indtagender
vin, vodka
øl og sennepsmadder
jeg har en dårlig smag i munden
men det sneer
bag de farvede papirsfly i køkkenet
daler sneen saligt,
ingen lyde kun snefnug
der let rammer biler, skraldespande, jorden
for at blive liggende
tungerne
for at smelte

• Der var damen der brød stilheden, da hun pudsede sin næse højrt og skrattende, på dne lille bro hvor udsigten var gul og søen fuld af guldfisk.
• jeg har været meget overrasket over den enorme tendens hos det tyske herskab til at bære muleposen som taske - i medgang og modgang. Jeg har overvejet siden hvornår denne tendens er blevet så populær, hvem der har taget alle med storm. Og jeg fik svaret. I går i Neuköllns rådhus' Bürgeramt. Egentlig er det mest immigranter - de unge, de tyrkiske, kunstnerne; lykkeridderne, der betræder denne gang. Men der var et gammelt tysk ægtepar. Manden med store øre og stor næse selvfølgelig, de gror jo hele livet. Begge med gråt hår og små som mus. Hvorfor er så mange gamle mennesker så små? Vil jeg også skrumpe ind til en lodden rosin, tanker virker underlig 1,80 taget i betragtning. Tilbage til svaret der bragte de to tyskere på banen. Damen foruden alt sit andet jordfarvede og pressefoldede tøj en taske. Ikke noget sindsoprivende her, en normal håndtaske, brun og lavet af læder. Hen til Heinrich Heine, og mit blik ved hans hånd. Den holder godt fast om intet ringere end en mulepose. Dér var svaret.
• Der er mændene der kalder dig smuk. Faktisk en af de smukkeste nogensinde. På fransk.
• Der er damen der kalder sig Infamous Karaokestar. Jeg spottede hende i går, i en boghandel, med tusindvis af bøger, på engelsk, i Prenzlauerberg, hun åbenede showet der foruden hende bestod af to andre kunstnere. Pigen der havde oversat en del af Shakespeares Romeo & Juliet til 14 forskellige sprog, ved hjælp af Google Translate. Og oversat dem alle tilbage til engelsk på tilsvarende måde. Resultatet siger sig selv. Jeg grinte meget.
• Alle menneskeer tænker. Nogle tænker mere, andre mindre. Den anden dag tænkte jeg: NU. Og satte mig ud i den første S-bahn mod øst, til endestationen. Drømmen var at ende i den ægte østtyske betonghetto. Ikke Treptower eller Friedrichshain. Men det grå beton. Istedet endt ejeg i skoven. Ud af toget, til højre lå Berliner Stadtforst, tårnede sig stor og grum og skræmte mine indvolde fordi jeg havde set Antichrist dagen før. Istedet gik jeg til venstre hvor der var en lille landsby. Fine huse, søde veje, mange fine biler - men ingen mennesker! Der var en fodpleje, en kiosk, en italiensk restaurant. Jeg gik rundt og rundt, i gadekæret hvor den ensomme kirke stod, ud på en beskidt mark bag Aldi og plejehjemmet. Blev glad ved kendelsens sødme over en Mary Christmas plakat som det eneste der lyste op i landskabet (men forklarer nok også det brogede publikum jeg har solgt programmer til). Der var også en mur. Jeg overvejede om det kunne være dele af Muren, og spurgte en gammel fætter ved busstoppestedet. Han sagde det var en grænse, Grenze, og jeg spurgte for at være sikker, hvad byen hed. Han kiggede underligt, jeg kiggede underligt tilbage kunne huske at S-bahn stoppet hed noget med Wilhelm men ikke hvad præcis. Jeg måtte udprente at jeg ville vide hvad denne lille by hed og han kiggede endnu mere underligt og sagde: Berlin, det her er Berlin. Og selvfølgelig er det Berlin han har ret, udpegede jo en rute hjemme på kortet i køkkenet, men det var weird at stå in the middle of nowhere, spørge hvior man er og få svaret Berlin. Mørke begyndte at falde på så ville skynde mig at snige mig ud i skoven, så en åbning for enden af en villavej. I det jeg er på vej ind i krattet kommer en tysker, hvilket for mig til at stoppe. Den samme tyske jeg havde set gå over gaden da jeg drejede ned af denne skov vej. En tysker i slagtertøj og rødt slayerhår der først sige ringenting, så kommer nærmere og spøger hvad klokken er. Ein viertel vor vier, og så benene på nakken. Ind i toget, ind til byen, mit Berlin, home sweet home, og så kogte jeg fuldkornspasta og rosenkål.

Et punktum på øjeblikket. et komma, i uendeligheden

Jeg står her. Jeg kan ikke andet end at føle mine følelser, tro på mine intuitioner. Frygt er ikke en del af mit ordforråd. Jeg trækker vejret.
At skrive er en nedskrivning af øjeblikket, følelserne heri. De er alt vi er. Nedskrivningen manifesterer eksistensen. Den ånder ikke, men er det tætteste vi kommer på forståelsen af: os.

Louise viste mig lige det her. vi kan godt lide det:)

I am nervous. I'm afraid. But I will stand here in the white hot heat of you. I will play Russian roulette with your playlists. I will tell jokes I'm not sure you'll find funny. I will hold on until there is no more reason to. And in the end, I will break the stars and resurrect the sun.

sechs meter fleisch

Jeg skal ud og se Rudi Dutschkes hus.

Mary Christmas

Vi har rykket rundt. På værelserne. I vores treværelseslejlighed. Nu er pigerne rykket ind i stuen, vi sover stadig i vores eget værelse. At jeg har fundet mig tilrette derinde, var mit argument for at blive. Tilgengæld har de nu det store værelse på hjørnet. Da vi var ved at rykke rundt ringede min chef og sagde at jeg skulle være tidligere på arbejde, halv fem i stedet for halv syv. Så kom jeg ellers i mit sorte tøj og høje sko og fik lagt en nytårsmakeup. Det skal jeg når jeg arbejder i teatret, oversprøjtet med Chanel parfume småløber jeg i mørket ned til U-bahn, læser i min bog hele vejen, skifter på Mehringdamm. Når jeg står af på Friedrichstr. går jeg modsat af de fleste andre, de går mod S-bahn. Jeg går efter pilen hvor der står Theater. Suger på et øjeblik tjæreindholdet af en hjemmerullet cigaret ned i lungerne, og går med krydsede fingre ind og smiler til chefen, i håb om at han ikke kan lugte min cigaret. Den anden dag spurgte han da jeg kom, om jeg havde spist hvidløg, knoblauch. I går, sagde jeg, da min onkel var på besøg og undskyldte derpå. Men så undskyldte han og sagde at det ikke gjorde noget. Når jeg er på arbejde står jeg oppe på første salen. Med ret ryg, stort smil: Guten abend, og holder programmet oppe i luften. Det er et tranvestit juleshow, en rigtig kending på den tyske scene, folk kommer langvejsfra. Jeg havde egentlig troet at det var et blandet publikum, herunder mange transseksuelle fx Men min erfaring er næsten udelukkende smækfede tyskere med fedtet hår der vælter sig op af den brede vindeltrappe. Mistænkelige er de også, når de nøje studerer udvalget af cd’er jeg har på mit bord. ”DFD” siger de alle sammen. I starten kneb jeg øjnene sammen, kiggede spørgende, DFD DFD gentager de med opspilede øjne mens de hakker på plastikcoveret med deres grove pegefinger negl. Jeg siger nein, leider es ist ein CD, stadig uvidende om hvad de gamle idioter snakker om, og skruer endnu mere op for tandpasta smilet. Efter en dyb vejrtrækning kommer jeg i tanke om at V udtales som F på tysk. Nu kan jeg med sikkerhed i stemmen sige at det kun er musik og kan stadig smile når de hidsigt lægger cd’en fra sig igen, de gamle tyskere vil sgu savle over skærmen, se transen i fuld figur. Dem om det, tænker jeg og slår rekorder i salget. Jeg sælger også mange bøger ”Das handsignierte Autobiografi von Georg Preusse. Heute ist immmer buch handsigniert.” Så river de til sig. Titlen på bogen er Mein leben in ihrem Schatten.

rumsterer, rumsterer, rumsterer. I køkkenet, på loftet, i kælderen.

The bathroom. Girlfriend talked a mile aminute about her day, how she saw a fistfight on the C train, how somebody liked her necklace and Boyfriend, with his smooth Barry White voice, just kept going Yeah. Yeah. Yeah. They'd shower together and if she wasn't talkinbg she was going down on him. All you would hear down there was the water smacking the bottom of the tub and him going Yeah. Yeah. He wasn't sticking around, though. That was obvious.

Junot Díaz: Drown

20 Jahre Mauerfall: Fest der Freiheit

Ich suche nicht. Ich finde.

- Pablo Picasso

I dag er det 20 årsdagen for murens fald. Jon Bon Jovi spiller på Brandenburger Tor, og der er kæmpe domino brikker i hele byen. Vi fandt først ud af i dag at Nelson Mandela har været her og signere én. Det er jeg ikke stolt af, men vi lever i vores egen lille bobbel her i Neukölln/Kreuzberg. Vi lever af veganermad, rødvin og Billie Holiday. Traver rundt i kulden, går til jazzkoncerter og kysser lidt på de andre udenlandstyskere. Ryger hash og holder fester, danser til vi segner.

Alle de tyskere jeg har snakket med om Murens fald er gamle Vestberlinere. Så når jeg spørger om de skal fejre ryster de på hovedet og siger nein, når jeg så kigger forundret på dem siger de egal. Men det er også kun gamle tyskere jeg har spurgt - dem der boede her dog da muren stod. Damen i U-bahn sagde at hun ikke havde kendt nogle i Øst. Og hun fik jo frisk frugt, frisch Obst. Det undrer mig dog lidt at Rudi ikke skal fejre. Men han ser det nok på TV, han er jo 81 år gammel. Han blev fængslet af russerne da han var 17, i 10 år indtil han var 27. Så købte Vesttyskland ham fri. Hans søn døde i en bilulykke. Birgitte har både børn og børnebørn. Jeg tror ikke de ser dem så meget, men de savner dem sikkert. De havde ihvertfald købt en hel pose julechokolade tilhver af os, og julemandslys var der også. Ét til hver. Og så en kirsebærsnaps.

Forvandlingen er orange

Sådan en morgen
og jeg cykler gennem byen
med åbne øjne
der kan se
solskinnet flyder
orangegult
som det sidste
i en glemt appelsinvand
og der falder
så få blade
fra træerne
at ingen
bemærker det

der er ved at ske

noget stort
tiden laver sig om
og på samme enorme måde
er fiskerkonerne
evige
på kanten af kanalen
i den lille bod
uden andet navn

fiskerkonerne
er én mægtig kone
som smiler
fra mægtige vejrslidte kinder
de smelter allesammen sammen

under samme tørklæde
og øjnene
øjnene er selvfælgelig blå
på grund af alle de fisk
som den tidlige himmel

Og alle de kvinder
der cykler her
bliver til sylfider
appelsinfarvede
i tiden ind imellem
de tager afsted
og kommer frem
flyver forbi
blandt andet fiskeboden
som små udødelige stjerner

højtideligheden
i dette sug
grænser flydende som vand
til den sodavandsboblende
lyksalighed

Naja Marie Aidt, "så længe jeg er ung" - samlede digte 1991-2008

You make me feel like the good days
will last forever

Amys 22nd birthday, today

Barci!

Amy Centner.

Now I'll try to write in english. Since Amy is right beside me, reading The Alchemist - since Amy is moving in to our apartment. Since I'm so happy about it and can't wait. Yesterday we went out to hear the Old Fish Jazz Band again, it was so dope, we were ein bisschen getrunken and I had so much fun. This morning I baked vegan CHOClatecake. D-e-licious.
It's kind of weird to write in english, but I'll do it so Amy will know what the heck is going on in this post. Not that it's such a big problem with the danish; she is starting to learn! When the other girls and I occasionally says something to eachother in danish, Amy will be like: "Oh yeah, thats right, lets do that". Then we look at eachother and crack into a huge laugh. She understands.

I will dare to say understanding is a step forward to come to love people. Amy, jeg elsker dig.

dette billede er fra amys blog, mens jeg var i barce.

de andre er fra louis og min gåtur i går ..

jeg
kan
ikke
be
skri
ve
det

"you say intuition is the way i should live, but black man you've got something to give" - the magical longlash orchestra (so far)

efter ikke at have sovet hele natten tog jeg direkte til Barcelona fra 21.-26. oktober. Overraskede Anne og Niels på plaza Catalunya, tårer og kærlighed! Vi var ude og spise veganer , spiste ægte spansk og spise equadoriansk. Vi smilte i regnen og slendrede i gaderne. Når regnen blev for voldsom satte vi i løb ind under halvtage,

så kom onkel Peer derned, flyvende fra Palma de Mallorca, blomsterhistorier var ikke få og håret var lyst som solen. Vi boede i den lækreste lejlighed i Eixample, omringet af lækre butikker, tapasbarer, mennesker - og mænd (afslørede regnbuerne). En dejlig del af byen jeg faktisk ikke rigtig har inspiceret før, skøn uden at være for turistet, overhovedet ikke faktisk. Fantastisk, var det faktisk. Så kom Oyvind også flyvende ind fra Mallorca og mon ikke vi var på alkoholfri vegetar restaurant - nam nam. Så tyllede vi ellers øl i et slør af farver og dejsede om i vores herskabslejlighed.

Design fik vi også set, sko betegnet som godt design blev også indkøbt. Jeg lukkede mine øjne meget hårdt i, og lavede en meget god investering (10 cm højere og jeg ville ligne en draqqueen, men de er b-r-i-l-l-i-a-n-t-e,
de nye strømpebukser jeg købte viste sig da vi kom hjem, at være med dyreprint - på benene tog jeg dem og på med den røde silkekjole og så afsted til bryllupsfest. Skandinavierne og Sydamerikanerne er en meget fuld og liderlig mix. Rent - ud - sagt! - desuden fik jeg en veganer gennem 5 år til at spise bryllupskagen som jeg -troede - var vegansk. ups :)

28 grader stod der på termometrerne langs havnen (jeg har fotodokumentation). og jeg råder alle forblæste nordeuropæere til at væe misundelige - det ville jeg i hvertfald være. Folk lå på stranden, vi havde tømmermænd og blommer, t-shirt og bare, blege ben.

en helt vidunderlig barcelona tur var det, og boede hos titti et par nætter, kom på flyet hjem. Glædede mig nu også til at komme hjem, mere end jeg endnu har savnet Danmark (ud over venner og familie selvfølgelig). For selvom jeg elsker København og virkelig elsker Barcelona, så er konklusionen ØST BERLIN - jo tak!

NU skal jeg til at regristrere mig i Tyskland og studere lidt, gæster kommer der stakkevis af i november, på lørdag holder vi Halloween gilde!

Farverne hernede er så smukke, her er så smukt, Louise og jeg fandt den fineste skjulte antikavr ved kanalen i dag og på det tyrkiske marked fik vi noget for pengene! igen fristes jeg til at dokumentere:

2 kilo tomater
1 kilo auberginer
0.5 kilo kartofler
0,5 kilo peberfrugt
=
5 euro

jeg
kan
ikke
be
skr
ve
det
men
jeg
er
så
glad

for
al
ting

(hvor mange gange har jeg skrevet det på denne blog? "jeg er forvirret", "jeg er glad", "jeg elsker livet", "alt er smukt", "nu er jeg lidt forvirret", " det er nok bare livet", "er nu engang glad")

but we love it (klik)

sommetider giver tingene så lidt mening, som det faktum at jeg i søndags på neukölln loppemarked, købte en ægte Burberry trenchcoat for 4 euro. high five.

i gårtog amy os med til blues mandags jam på det her lille værtshusagtige sted i reuterstr. det er bestemt ikke sidste gang.

vi flyttede i torsdags. det er den lækreste lejlighed man kunne tænke sig. køkkenet indeholder både spisebord og sofa, foruden at det er så satans hyggeligt. ikke mindst når huset er fyldt af alle vores venner.

jeg har fået et arbejde gennem Lars Vestergaard. I november skal jeg sælge cd'er, bøger, programmer i Admiral Palast i Friedrichsstr. Der er et tranvestit show ved navn Mary Christmas, og det er der jeg skal kunne bevise mit haltende tysk.
yoga nu, ses

88

for et par uger siden da louise og jeg gik hjem fra Mauerpark, blev vi stoppet på Kastanieallee. en amerikansk fotograf tog billeder af 100 random mennesker i Berlin. Jeg blev nummer 88 og havde lige købt Grace Jones' portofolio.
Hunter Armistead's portofolio her

si bonita

siden torsdag har der väret dansk invasion her i berlin; christian, nicolai, victor, mimi, nikoline, clara, karoline.
altsä dem jeg kender, der er en genrel og uläkker ionvasion hver gang man er i mitte eller charlottenburg.
den har stäet pä öl, hygge, alnge nattetimer, flere mennesker og houseparty. Mauerpark og madkökken til 20 mennesker af gangen, köbt ind for 20 euro. ja berlin er billigt!
igär var clara, karoline og jeg inde og se Helmut Newton udstillingen pü fotografisk museum - det er lang tid siden jeg har väret pä museum og det var en skide fed udstilling! derefter gik turen til det helt bedärende viktoriapark og sidst med ikke mindst sluttede invasionen af med invasion af ping pong bar! det var den fedeste aften! og nu er nada tilbage i Berlin og skal väre her hele to uger!

en opdaterende besked til rose, der ikke kunne sendes, nu opsläs den her!

rose rose! det lyder alt trevligt, men jeg vil gerne se bedre billeder af det flotte här! jeg har ogsä fäet mig en ny fritz - kort som en drengs, glat som en mis og med den gamle sideskilning. det funker. louise og de andre piger begyndte tyskkursus mandag; sä jeg triller rundt pä mine cykel eller stänger og kigger, sätter mig og läser og skriver, studerer tysk med mig selv pä biblo eller tilrettelägger maden til min nye livsstil: Veganer - ja sgu, ikke mere animalsk til mig, og det er skönt. ellers hänger vi jo bare ud, og jeg lavede sushi med elisa igär. gär til gratis yoga tirsdag. vi har lavet et kämpe vägmaleri pä porks värelse (endelig gör vi det og sä er det ikke hos ho - men lyder godt, hvad har i fundet pä?). idag har jeg väret i mitte og möde en veninde fra barcelona og ledt efter job-blev nödt til at löbe skrigende bort fra bartender jobbet, de var nogle närgäende grissebasser. og sä flytter vi jo i näste uge. og sä gär vi til koncerter, pä bar og spiller vi basketball i parkerne og snakker i den grad med flere udländinge end tyskere. byen er besat! mödte dog en söd tysker pä biblo i gär;) her er fantastisk fedt, det er tila t fälle tärer over!men men, jeg mä indrömme at det stadig bare er livet - med gode og därlige dage ogsä.i mit hoved skulle det väre utopia hernede, men at flytte hjemmefra for förste gang her, pä tysk, er ogsä lidt tumult rent praktisk - men skede fantastisk stadig!nu fik du en lang lang historie, min fingre löb hurtigt her pä den lille internet cafe hvor musen er sä hip at den skifter mellem blät og rödt neoinlys hvert sekund - sä fancy er her:)kom pä tur!!!!!!!!!!!!!kysse kys

åh de f-ø-l-e-l-s-e-r

gode steder

• forbidden döner (hjørnet af erkstr og donaustr). vi er venner, vi snakker tysk og hilser, spiser på kreditten i de sene nattetimer.
  

• crossanterie på pannierstrasse, lille franskinspireret crossaint-kaffe cafe, med den helt rigtige kaffe duft, fine vægmalerier og den knasende radio der spiller gamle bluestoner
  
• Napule pizzaria - det første sted jeg arbejdede, lækre pizzaslices skyllet ned med africola, biosaft og de små kager med espresso. Væggene er azurblå og der er jazzmusik og italienere
  
• lille kældercafe- og frisør i grimmstr. kan faktisk ikke huske hvad den hedder, men den er indrettet med gamle møbler, blomster på bordene og en dejlig stilhed i de tidlige tidlige eftermiddage. søde piger der og martini-on-the-rocks-neon-skiltet er lavet om til et martin-on-the-kocks-neon-skilt
• ping pong bar ligger i glogauerstr. lige før görlitzer park. åben tirsdag og torsdag, der står balkan tripps på ruderne, men inden for svinges de små rød-sorte bat i en heftig fart. hver gang en runde er slut åbnes et nyt spil ved at en deltager lader loftslampen blinke. dette i selskab med søde dj-toner og gode øl i bløde sofaer, serveret over den hjemmeopbankede-bar
  
• gratis tirsdagsyoga i waldemarstr. på tredje sal i et lille solbeskinnet lokale med brede træbjælker på gulvene er der hatha-yoga + ugens englekort på tysk. i den tilhørende idylliske gård kan man få hovedret, salat og dessert for kun 3,50 euro
• hasenheide. alle parkerne er skønne og denne er bestemt ikke en undtagelse. for at komme til hasenheide skal man op af flughafenstr. fra karl-marx-strasse. en uendelig stor park, med zoo, kino og hele svineriet. vi spiller basket deroppe, lige ved siden af skaterramperne hvor drengene slår folderne. og så er der er ro over stedet, der indbyder til boldspil med andre unge skæbner og hjemmelavet yoga.
• det tyrkiske marked på maybachufer. frugter fra de varme lande i alle farver, størrelser og prisklasser. dog altid små prisklasser. afrikansk mad og billig kaffe, bønnespirer og auberginer, smagsprøver på figner. alt til en sund, sød tand og unge mennesker der maser sig sammen på den lille bro, hvor musikker flyder ud over vandet, mellem bladene der endnu sidder på træerne og rytmerne lister sig ind i smilekrogene og vi smider alle vores kobberfarvede cent i hatten, når de bune tænder smiler til os bag dreadlocks der hænger ned foran ansigtet
  
• 2 euro pizza. sitrende varme pizzaer ved farvede duge, serveret af dansktalende pizzamand. alle pizzaer 2euro - min ynglings er el-Arabi. salaterne er også gode. men har ikke råd til den slags mere
  
• tacheles: kunst og fest i oranienburger str. denne weekend undergunds, 70'er rock; velvet underground og pink floyd.
• mustafa. bedste kebab i byen. de andre siger kødet er godt, jeg er begejstret over falafel, med stegte grøntsager heriblandt kartoffel og en specielkrydret dressing.
• Lenaustr.. janas veganer mad og jessie's thaimad. aldrig har jeg spist bedre
• den lille dagligstue på weserstr. en bier kaldet bier og væltende orkideer. hemmelige kælderfester.

og alt andet, det hele er det hele værd!

jeg bliver hver dag underligt forundret over alle de unge mennesker. Det er vildt, sitrende, det er saligt og ret smukt. smukt at alle kommer hertil for at være en del af det samme fællesskab. et ungt, kreativt fællesskab jeg tror vil stå beskrevet i bøgerne i fremtiden. Der vil blive beskrevet hvad der fik Berlin til at tiltrække unge mennesker fra hele verden. Indtil videre ved jeg kun at det er friheden, multinationaliteten, kindkyssene og muligheder. mulighederne for valgene og det ikke-tilstedeværende-ansvar. jeg tror på mennesker og jeg tror at Berlin vil koge, jeg tror noget stort vil ske her, og at det er dét der vil stå beskrevet i bøgerne. Noget vi ikke venter, en slags revolution, måske 2012 passer meget godt ja.

jeg tror på byen, mennesker og mig selv selvom jeg har haft det lidt forvirret den sidste uge igen. sygdom mig her og der, host og snot. uden en dråbe af medicinske kemikalier i min krop, det føles sundere. og nogle gange glemmer jeg at det hele ikke skal være nemt. jeg har haft det som i en rutsjebane det sidste stykke tid. Det hjalp ikke at blive nødt til at flygte fra mit arbejde pga. en virkelig ubehagelig og nærgående chef og Doktor og tidligere apotekere på 50 der spurgte om vi skulle stikke af sammen. Råb, skrig ubehagelighed, tvang og lange fingre. Det hjælper heller ikke, ikke at kunne finde arbejde igen. men jeg tror det hele er en naturlig reaktion over at være flyttet hjemmefra for første gang - og så til et andet land. ikke en mor om hjørnet, og den første måned knokle med tyske ejendomsmæglere på egen hånd på gebrokkent tysk. og så kom de ubehagelige pakistanere og nu er jeg her (det skal siges at jeg ikke tror de er decideret ubehagelige med vilje. slet ikke. det er bare deres kultur, der er anderledes end min, mere venlig - for venlig. og en tro om at kvinder ikke kan selv. og et valg om ikke at lytter til kvinder hvis de prøver at forklare at de kan selv.

men jeg har det fint, der sker så meget og så lidt.

det hele kan kortes ned til en sætning:

jeg er forelsket i livet

så det gode med det onde som det siger i Riget.
desuden kom jeg i tanke på nogle ord jeg engang fik tilsendt i et brev og synes nu rigtig at forstå det, sådan helt indeni - følelserne. de er omskiftelige, smukke, krigeriske, sorgfyldte, glædessprængte, vrøvlende, magtesløse, altoverskyggende. vi er til stede i tiden; vi trækker vejret!

i brevet står citeret fra en anden: "et hvert følelsesudbrud er en degradering af følelsen"

som da jeg sad og læste de gamle følelser, og samtidig var i et rum med 12 andre mennesker. jeg læste og jeg brød ud i gråd og gik ud i natten og jeg gik ind og sov i en varm seng i en tom lejlighed tænkte som jeg altid gør når jeg er i dårligt humør: i morgen er det hele bedre, nye oplevelser, nye mirakler som Paulo Coelho kunne tænke sig det hed. eller som Nina Simone synger:
Its a new dawn, its a new day, its a new life and im feeling good. ellers på tysk som louise og jeg synger den: ich fühlen mich gut.
i hverfald er sandt og jeg har tænkt sådan det sidste år og resultatet er altid det samme: jeg har det bedre (på nær under depressionen)

jeg ved måske ikke hvem jeg er, vil aldrig gøre, men jeg ved hvad jeg vil. lige nu i hvertfald.
jeg ved heller ikke hvor dette rod af ord har ført mig hen nu om det giver mening, det føles åndsvagt. men det gode er nogle gange at gøre de åndsvage ting, også selv om det ikke giver mening. Lort gøder jorden, ikke sandt?

"et hvert følelsesudbrud er en degradering af følelsen", så sandt som det er sagt

My Favourite Things

Den her youtube video er dejligt grim, men sangen er vidunderlig!

og John Coltrane


og så synger Björk den mens hun sidder i fængsel i Dancer in the Dark -

et værelse ud af tre, på Innstr.

Clara, Karoline
Mimi, Nicoline
kommer til Berlin på fredag.
Vi bliver ca 13 mennesker på Donaustr.
Det bliver tæt, rigtig tæt
mere end hyggeligt
helt igennem skønt

og den 15. rykker vi til Innstrasse!

bauhaus

slå
hjerte
slå
hjerte
slå
slå
slå
hjerte
hjerte
slå
hjerte
slå

mig ud

jeg begriber
intet mere

(slået hjerte)

Obey

street art: http://obeyclothing.com/#/history/

Er tøjfirmaet Amy arbejdede for hjemme i L.A.

tjek også fineart gallery, blog osv.

POETRYSLAM LIGE HER

Poetryslam i Berlin fra 30.09.09-4.10.09

http://europeanpoetryslam-days.eu/

Første aften er lige ved siden af her i Neukölln!
Det bliver for fedt og så afsted til Polen den 2.10.09

Birds flying high you know how I feel
Sun in the sky you know how I feel
Reeds driftin on by you know how I feel

Its a new dawn
Its a new day
Its a new life
For me
And Im feeling good

Fish in the sea you know how I feel
River running free you know how I feel
Blossom in the tree you know how I feel

Dragonfly out in the sun you know what I mean, dont you know
Butterflies all havin fun you know what I mean
Sleep in peace when day is done
Thats what I mean

And this old world is a new world
And a bold world
For me

Stars when you shine you know how I feel
Scent of the pine you know how I feel
Oh freedom is mine
And I know how I feel

Vi gik hele vejen hjem fra Mauerpark i Prenzlauerberg, til hjem i Neukölln. Inklusiv en kop sort kaffe var Louise, min nye Grace Jones lp og jeg undervejs i over 3 timer.

Louise og jeg gik amok i Bauhaus. Vi ville lave fotosession, men i det øjeblik billedet blev taget, fik vi at vide at man ikke må tage billeder i Bauhaus. LOL. Dernæst gik turen til McDonalds.
Vi er ved at være færdige med dette vægmaleri på Porks værelse. Billedet blev taget i går. Det er Berlins skyline - og i dette øjeblik er vi ved at være færdige. Det er smukt

træer indenfor og tv-tårnet reflekteret i Jannowitz Center,
Jannowitzbrücke
Dagens sidste sol