Mary Christmas

Vi har rykket rundt. På værelserne. I vores treværelseslejlighed. Nu er pigerne rykket ind i stuen, vi sover stadig i vores eget værelse. At jeg har fundet mig tilrette derinde, var mit argument for at blive. Tilgengæld har de nu det store værelse på hjørnet. Da vi var ved at rykke rundt ringede min chef og sagde at jeg skulle være tidligere på arbejde, halv fem i stedet for halv syv. Så kom jeg ellers i mit sorte tøj og høje sko og fik lagt en nytårsmakeup. Det skal jeg når jeg arbejder i teatret, oversprøjtet med Chanel parfume småløber jeg i mørket ned til U-bahn, læser i min bog hele vejen, skifter på Mehringdamm. Når jeg står af på Friedrichstr. går jeg modsat af de fleste andre, de går mod S-bahn. Jeg går efter pilen hvor der står Theater. Suger på et øjeblik tjæreindholdet af en hjemmerullet cigaret ned i lungerne, og går med krydsede fingre ind og smiler til chefen, i håb om at han ikke kan lugte min cigaret. Den anden dag spurgte han da jeg kom, om jeg havde spist hvidløg, knoblauch. I går, sagde jeg, da min onkel var på besøg og undskyldte derpå. Men så undskyldte han og sagde at det ikke gjorde noget. Når jeg er på arbejde står jeg oppe på første salen. Med ret ryg, stort smil: Guten abend, og holder programmet oppe i luften. Det er et tranvestit juleshow, en rigtig kending på den tyske scene, folk kommer langvejsfra. Jeg havde egentlig troet at det var et blandet publikum, herunder mange transseksuelle fx Men min erfaring er næsten udelukkende smækfede tyskere med fedtet hår der vælter sig op af den brede vindeltrappe. Mistænkelige er de også, når de nøje studerer udvalget af cd’er jeg har på mit bord. ”DFD” siger de alle sammen. I starten kneb jeg øjnene sammen, kiggede spørgende, DFD DFD gentager de med opspilede øjne mens de hakker på plastikcoveret med deres grove pegefinger negl. Jeg siger nein, leider es ist ein CD, stadig uvidende om hvad de gamle idioter snakker om, og skruer endnu mere op for tandpasta smilet. Efter en dyb vejrtrækning kommer jeg i tanke om at V udtales som F på tysk. Nu kan jeg med sikkerhed i stemmen sige at det kun er musik og kan stadig smile når de hidsigt lægger cd’en fra sig igen, de gamle tyskere vil sgu savle over skærmen, se transen i fuld figur. Dem om det, tænker jeg og slår rekorder i salget. Jeg sælger også mange bøger ”Das handsignierte Autobiografi von Georg Preusse. Heute ist immmer buch handsigniert.” Så river de til sig. Titlen på bogen er Mein leben in ihrem Schatten.