åh de f-ø-l-e-l-s-e-r

gode steder

• forbidden döner (hjørnet af erkstr og donaustr). vi er venner, vi snakker tysk og hilser, spiser på kreditten i de sene nattetimer.
  

• crossanterie på pannierstrasse, lille franskinspireret crossaint-kaffe cafe, med den helt rigtige kaffe duft, fine vægmalerier og den knasende radio der spiller gamle bluestoner
  
• Napule pizzaria - det første sted jeg arbejdede, lækre pizzaslices skyllet ned med africola, biosaft og de små kager med espresso. Væggene er azurblå og der er jazzmusik og italienere
  
• lille kældercafe- og frisør i grimmstr. kan faktisk ikke huske hvad den hedder, men den er indrettet med gamle møbler, blomster på bordene og en dejlig stilhed i de tidlige tidlige eftermiddage. søde piger der og martini-on-the-rocks-neon-skiltet er lavet om til et martin-on-the-kocks-neon-skilt
• ping pong bar ligger i glogauerstr. lige før görlitzer park. åben tirsdag og torsdag, der står balkan tripps på ruderne, men inden for svinges de små rød-sorte bat i en heftig fart. hver gang en runde er slut åbnes et nyt spil ved at en deltager lader loftslampen blinke. dette i selskab med søde dj-toner og gode øl i bløde sofaer, serveret over den hjemmeopbankede-bar
  
• gratis tirsdagsyoga i waldemarstr. på tredje sal i et lille solbeskinnet lokale med brede træbjælker på gulvene er der hatha-yoga + ugens englekort på tysk. i den tilhørende idylliske gård kan man få hovedret, salat og dessert for kun 3,50 euro
• hasenheide. alle parkerne er skønne og denne er bestemt ikke en undtagelse. for at komme til hasenheide skal man op af flughafenstr. fra karl-marx-strasse. en uendelig stor park, med zoo, kino og hele svineriet. vi spiller basket deroppe, lige ved siden af skaterramperne hvor drengene slår folderne. og så er der er ro over stedet, der indbyder til boldspil med andre unge skæbner og hjemmelavet yoga.
• det tyrkiske marked på maybachufer. frugter fra de varme lande i alle farver, størrelser og prisklasser. dog altid små prisklasser. afrikansk mad og billig kaffe, bønnespirer og auberginer, smagsprøver på figner. alt til en sund, sød tand og unge mennesker der maser sig sammen på den lille bro, hvor musikker flyder ud over vandet, mellem bladene der endnu sidder på træerne og rytmerne lister sig ind i smilekrogene og vi smider alle vores kobberfarvede cent i hatten, når de bune tænder smiler til os bag dreadlocks der hænger ned foran ansigtet
  
• 2 euro pizza. sitrende varme pizzaer ved farvede duge, serveret af dansktalende pizzamand. alle pizzaer 2euro - min ynglings er el-Arabi. salaterne er også gode. men har ikke råd til den slags mere
  
• tacheles: kunst og fest i oranienburger str. denne weekend undergunds, 70'er rock; velvet underground og pink floyd.
• mustafa. bedste kebab i byen. de andre siger kødet er godt, jeg er begejstret over falafel, med stegte grøntsager heriblandt kartoffel og en specielkrydret dressing.
• Lenaustr.. janas veganer mad og jessie's thaimad. aldrig har jeg spist bedre
• den lille dagligstue på weserstr. en bier kaldet bier og væltende orkideer. hemmelige kælderfester.

og alt andet, det hele er det hele værd!

jeg bliver hver dag underligt forundret over alle de unge mennesker. Det er vildt, sitrende, det er saligt og ret smukt. smukt at alle kommer hertil for at være en del af det samme fællesskab. et ungt, kreativt fællesskab jeg tror vil stå beskrevet i bøgerne i fremtiden. Der vil blive beskrevet hvad der fik Berlin til at tiltrække unge mennesker fra hele verden. Indtil videre ved jeg kun at det er friheden, multinationaliteten, kindkyssene og muligheder. mulighederne for valgene og det ikke-tilstedeværende-ansvar. jeg tror på mennesker og jeg tror at Berlin vil koge, jeg tror noget stort vil ske her, og at det er dét der vil stå beskrevet i bøgerne. Noget vi ikke venter, en slags revolution, måske 2012 passer meget godt ja.

jeg tror på byen, mennesker og mig selv selvom jeg har haft det lidt forvirret den sidste uge igen. sygdom mig her og der, host og snot. uden en dråbe af medicinske kemikalier i min krop, det føles sundere. og nogle gange glemmer jeg at det hele ikke skal være nemt. jeg har haft det som i en rutsjebane det sidste stykke tid. Det hjalp ikke at blive nødt til at flygte fra mit arbejde pga. en virkelig ubehagelig og nærgående chef og Doktor og tidligere apotekere på 50 der spurgte om vi skulle stikke af sammen. Råb, skrig ubehagelighed, tvang og lange fingre. Det hjælper heller ikke, ikke at kunne finde arbejde igen. men jeg tror det hele er en naturlig reaktion over at være flyttet hjemmefra for første gang - og så til et andet land. ikke en mor om hjørnet, og den første måned knokle med tyske ejendomsmæglere på egen hånd på gebrokkent tysk. og så kom de ubehagelige pakistanere og nu er jeg her (det skal siges at jeg ikke tror de er decideret ubehagelige med vilje. slet ikke. det er bare deres kultur, der er anderledes end min, mere venlig - for venlig. og en tro om at kvinder ikke kan selv. og et valg om ikke at lytter til kvinder hvis de prøver at forklare at de kan selv.

men jeg har det fint, der sker så meget og så lidt.

det hele kan kortes ned til en sætning:

jeg er forelsket i livet

så det gode med det onde som det siger i Riget.
desuden kom jeg i tanke på nogle ord jeg engang fik tilsendt i et brev og synes nu rigtig at forstå det, sådan helt indeni - følelserne. de er omskiftelige, smukke, krigeriske, sorgfyldte, glædessprængte, vrøvlende, magtesløse, altoverskyggende. vi er til stede i tiden; vi trækker vejret!

i brevet står citeret fra en anden: "et hvert følelsesudbrud er en degradering af følelsen"

som da jeg sad og læste de gamle følelser, og samtidig var i et rum med 12 andre mennesker. jeg læste og jeg brød ud i gråd og gik ud i natten og jeg gik ind og sov i en varm seng i en tom lejlighed tænkte som jeg altid gør når jeg er i dårligt humør: i morgen er det hele bedre, nye oplevelser, nye mirakler som Paulo Coelho kunne tænke sig det hed. eller som Nina Simone synger:
Its a new dawn, its a new day, its a new life and im feeling good. ellers på tysk som louise og jeg synger den: ich fühlen mich gut.
i hverfald er sandt og jeg har tænkt sådan det sidste år og resultatet er altid det samme: jeg har det bedre (på nær under depressionen)

jeg ved måske ikke hvem jeg er, vil aldrig gøre, men jeg ved hvad jeg vil. lige nu i hvertfald.
jeg ved heller ikke hvor dette rod af ord har ført mig hen nu om det giver mening, det føles åndsvagt. men det gode er nogle gange at gøre de åndsvage ting, også selv om det ikke giver mening. Lort gøder jorden, ikke sandt?

"et hvert følelsesudbrud er en degradering af følelsen", så sandt som det er sagt