I dag er det 20 årsdagen for murens fald. Jon Bon Jovi spiller på Brandenburger Tor, og der er kæmpe domino brikker i hele byen. Vi fandt først ud af i dag at Nelson Mandela har været her og signere én. Det er jeg ikke stolt af, men vi lever i vores egen lille bobbel her i Neukölln/Kreuzberg. Vi lever af veganermad, rødvin og Billie Holiday. Traver rundt i kulden, går til jazzkoncerter og kysser lidt på de andre udenlandstyskere. Ryger hash og holder fester, danser til vi segner.
Alle de tyskere jeg har snakket med om Murens fald er gamle Vestberlinere. Så når jeg spørger om de skal fejre ryster de på hovedet og siger nein, når jeg så kigger forundret på dem siger de egal. Men det er også kun gamle tyskere jeg har spurgt - dem der boede her dog da muren stod. Damen i U-bahn sagde at hun ikke havde kendt nogle i Øst. Og hun fik jo frisk frugt, frisch Obst. Det undrer mig dog lidt at Rudi ikke skal fejre. Men han ser det nok på TV, han er jo 81 år gammel. Han blev fængslet af russerne da han var 17, i 10 år indtil han var 27. Så købte Vesttyskland ham fri. Hans søn døde i en bilulykke. Birgitte har både børn og børnebørn. Jeg tror ikke de ser dem så meget, men de savner dem sikkert. De havde ihvertfald købt en hel pose julechokolade tilhver af os, og julemandslys var der også. Ét til hver. Og så en kirsebærsnaps.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar