destinationen ukendt

Forvandlingen er orange

Sådan en morgen
og jeg cykler gennem byen
med åbne øjne
der kan se
solskinnet flyder
orangegult
som det sidste
i en glemt appelsinvand
og der falder
så få blade
fra træerne
at ingen
bemærker det

der er ved at ske

noget stort
tiden laver sig om
og på samme enorme måde
er fiskerkonerne
evige
på kanten af kanalen
i den lille bod
uden andet navn

fiskerkonerne
er én mægtig kone
som smiler
fra mægtige vejrslidte kinder
de smelter allesammen sammen

under samme tørklæde
og øjnene
øjnene er selvfælgelig blå
på grund af alle de fisk
som den tidlige himmel

Og alle de kvinder
der cykler her
bliver til sylfider
appelsinfarvede
i tiden ind imellem
de tager afsted
og kommer frem
flyver forbi
blandt andet fiskeboden
som små udødelige stjerner

højtideligheden
i dette sug
grænser flydende som vand
til den sodavandsboblende
lyksalighed

Naja Marie Aidt, "så længe jeg er ung" - samlede digte 1991-2008