jeg tror dette nytår bliver et rabalder. tendensen til at køre det op snakker alle om; årets fedeste aften og så ender det som en røvtur. at man hellere bare vil være sammen med vennerne. og det sker. selskab at de bedste hjemmefra i selskab med de bedste herfra. hvad mere kan jeg forlange?
et andet slags nytår kunne være som 2007 utopien:
lad os holde 2-mands nytårsaften - dig i guld og mig i sølv! os to og en flaske vodka / lad os lukke dørene til dit værelse og fejre nytår med manér, bare os to, men med hele svineriet, alt hvad der hører sig til - dronningens nytårstale, rejecocktail, portvin, kransekage. lad os danse os til ekstase, drikke til vi segner og lad os dejse om - sove rusen ud, dér i værelset, arm i arm, guld i sølv sølv i guld. vågne op med dundrende hoveder og leve vores drømme ud i året, lad os slikke os om munden, smage den lille rest af kransekage i mundvigen. gen-indsnuse den skærende lugt fra de utallige bordbomber, hvorfra de små orange plastikbiler, og andet konfetti ligger spredt mellem krystalglassene. lad os være indsnoet i serpentiner, og ihærdigt prøve at tvinge den sidste dråbe vodka ud. lad os elske hinanden og lyden af knaldperler, i savsmuld, knaldende side om side med vores laksko
bittesmå
(en sang om Georg, om kærlighed. jeg elsker dig)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar