Du hvisker om kap med de døde. Du er ikke bange for de døde selvom de kan da være skræmmende af og til. Også selvom du nogle gange bliver nødt til at kigge forbi og drikke en kop kaffe når du har mødt en af dem.
Men du er ikke bange, det behøves slet ikke siger du altid. Du siger også at man slet ikke skal tro på det der "Åndernes Magt" program de viste i TV for nogle år siden. "De gør dig ikke fortræd" fortæller du og påpeger, at det der latterlige åndespil med et glas og nogle stearinlys og alfabetet skrevet i en rundkreds bare er noget volapyk.
Volapyk som alt andet, som alt andet er for dig. Sommetider får du mig også til at tro, at Lise og jeg er volapyk. Men du siger at det ikke er med vilje, at det på ingen måde er din intention, det er bare de døde der hvisker om kap med dig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar