For at komme frem laver de en pumpende bevægelse

Vandmanden (Aurelia aurita) hedder også Øre-gople og er op til 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt så stor.

Vandmanden formerer sig ved æg. Ud af disse kommer der en lille larve, der efter at have svømmet rundt en tid fæster sig på en sten og her udvikler sig til en lille, bægerformet polyp. Denne polyp vokser, og der dannes ringformede indsnøringer. Herfra afsnøres små vandmænd, som udvikler sig til de vandmænd, vi normalt ser. Larven, som bliver til en polyp er den ukønnede generation, og den er flerårig. Den kønnede medusegeneration, vandmanden, lever kun et halvt år, fra forår til efterår. I det tidlige forår bliver vandmanden større, og om sommeren er den kønsmoden, så hannernes sædceller befrugter hunnens æg, der sidder på dennes munddele. Æggene bliver siddende på hunnen, til larven er udviklet. Vandmanden lever på steder med dybt vand og blød brænding, føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant.

Vandmand er en gople, der ikke rigtigt har nogen fjender, for den består af mindst 95% vand. Dog kan fiskene godt finde på at spise de fire halvrunde kønsorganer, da de kan have et større indhold af næring.