"fotografier"

Solen skinner ikke, himlen er lækket af støv. Hvis bare man kunne stryge en finger hen over, for derefter med tommelfingeren at nulre det bløde støv af pegefingerens bagside - så græsset kan blive blødt og Søndermarkens tag, saftigt og lysegrønt. 

og cykelturen hjem fra Fælledparken skulle atter blive en varm aftenbrise gennem håret, og at mødes ved Nørreport betyder selvfølgelig filuris, jazz, jordbær og cigaretter én mas i græsset ved siden af Rosenborg, og eftermiddage i Frederiksberg Have, former sig til en dundrende smag af rødvin, senere - cigaretten der nydes i smug med benene hængende ud af vinduet og de auberginelakerede tæer vrikkende i takt til den brummende lyd af "Perfect", der sniger sig ud i værelset og brummer om kap med bierne der i løbet af dagen har sneget sig ind i værelset, og som brummer om kap med cykelhjulets cirkulation en tidlig aften på vej ind mod Axel Torv og øl, og så film langt nede i sæderne i Palads og så øl igen, som ender i en bytur i bare tæer, som ender fantastisk,  i en slingrende færden op og ned af kantstenene, på et provins-øde Østerbro kl 05.00,

ja, vi drikker sommeren ind den 1. maj i Fællereren, vi tager smutvejen bag om Rigshospitalet og kaster os i græsset og lader kroppen fyldes med ethanol, buskadserne sumpe af urin, og nyder tågerne fra vandpiber, i mangfoldigheden foran Pavillionen, vi drikker sommeren ud igen på den sidste bare-tæer dag i Kongens Have efterfulgt af Stella Polaris på Statens, 

og fri bar og flygtige kys en aften på Refshaleøen - natten ender i fuglenes kvidren og lyksalig morgendug i ansigtet på vej hjem af Frydendalsvej, fryseren der altid er fyldt med liderlige skub-op is, og andre nætter ender på Vertigo iført hvid buksedragt og rød læbestift og flasker sig som cosmopolitans uden betaling og ender som endnu en barfodet tur hjem fra byen, andre dage glider sveden frem i hårgrænsen på cykelturene til og fra havesprinkleren i en have i Brønshøj, hvor der også grilles skumfiduser, som er bedst når de er gyldne, og sprøde uden på, og kantstens-snakkene under gadelygterne om kærlighed, anerkendelse og død, og lune hverdagsaftener bruges på gåture til Vesterbros Torv, og tilbage igen på den anden side af vejen med hyldeblomst- og jordbæris fra Paradis i hånden, der som sædvanlig, indtages med en plastikske i gennemsigtigt lyserødt materiale (det er vigtigt at den er lyserød) og til allersidst efter den sidste bare-tæer dag, ender det hele ender med James Bond på storskærm i den grønne Søndermark, med turban om håret og øl klirrende i rygsækken, og ja det er dejligt med minder, men noget der er endnu bedre, bliver når jeg kigger på fotografierne jeg har taget

til sommer,