(Endnu sus af Backstreet Boys i ørerne)
Københavns åbne Gymnasium, i sus der ud – svingene, lette som dine bløde kurver. Kurver der legede sig gennem aftenen, gennem mængden, ”du udstrålede en glæde”.
Fra første øjekast, derfra, det her bliver en god aften. Sgu.
”Hey Fatboy” og Happy Hour og rygerum – Agnes og IKEA-gymnasiet. En selvfølgelighed i hendes udtalelser, benene over kors, og en smøg i flaben – hun lytter kun til det, hun ønsker at høre.
(Giv mig en opgave, det her stinker!)
Jeg lod mig rive med
i rusen, genkendelsen
selvfølgeligheden i
i krammet, den slags der varmer
og mit smil, som plasket ud i hovedet af dén Cultshaker
(jeg spiser Kattetunger, mens vi erindrer foretagenderne)
De var alle søde, søde, søde og Soulja Boy's ”Crank That”, frem og tilbage. Samtidig listede den genkendelige ondskab sig frem, der i de mest ucharmerende øjeblikke. For hvem er mere ucharmerende end én som, hende.
(og det jeg ikke kan huske, at jeg ikke kan huske, at jeg ikke husker. Kun det jeg husker, bevidner om det at jeg ingenting husker)
Lørdag, dagen hvor alting bør gå i gang og ingenting går i stå. Kun den indhyllende varme mellem stativerne – var det 50% + 20%. Eller er de, som altid snedige, kunne det tænkes at det er det ene beløb, af det andet?
(Jeg stener, jeg kan ikke finde ud af det. Det giver jo ingen mening. Jeg gør det. Jeg viser det til hende.)
Cola Zero, som en varm, endnu blød bolsjemasse, rullende på tungen, hele vejen ned i benene ned i den efterslæbende leg.
Fuck det, jeg er tom og smagen af kakaomælk kommer op – Made in Serbia. Som smurt derpå, denne ”pornopedal” (og også en mand blev glad)
(Du har været i Stockholm, var det en god tur, gik min spådom i opfyldelse? Uden mening og al mening, bare du ser det)
Dette bliver længere, dagen var lang. Efter faklernes faklen ved knivstiks-demoen - og da bagefter var sket. Sad tilbage med indtørrede tårer på begge håndrygge og popcorn flydende omkring mig (det sidste ser jeg først da vi rejser os). Alle de tanker – ikke at det var samme historie – men samme tanker. Det oplever man jo tit
(Jeg koger og er sur, ”provokerende” er et dejligt ord,
at kunne bruge
og det kan jeg!)
Det første der slog mig er hvorfor man ikke har set teens ophældning fra den vinkel før. Dernæst de åbne porrer der fyldte den store skærm
og løb ud over hænderne. Vandet med den rigtige temperatur,
ned om hænderne, alle vejne
Det kan ikke undgås, det er det bedste.
Nu bliver det for meget Søren Ryge.
Så er det godt at jeg åbenbart og selvfølgelig er heldig at have fået foræret et ”andet” liv
allerede. Jeg vil få det bedste ud af det, jeg er jo i gang med det. Det er 9 år siden. Kun 9 år. Hvad jeg ikke har nået på den tid, oplevelser og følelser. (anerkendelse og kærlighed og død?)
(knap så ambitiøse?)
Jeg må vidst til at sætte mig nogle nye mål
Københavns åbne Gymnasium, i sus der ud – svingene, lette som dine bløde kurver. Kurver der legede sig gennem aftenen, gennem mængden, ”du udstrålede en glæde”.
Fra første øjekast, derfra, det her bliver en god aften. Sgu.
”Hey Fatboy” og Happy Hour og rygerum – Agnes og IKEA-gymnasiet. En selvfølgelighed i hendes udtalelser, benene over kors, og en smøg i flaben – hun lytter kun til det, hun ønsker at høre.
(Giv mig en opgave, det her stinker!)
Jeg lod mig rive med
i rusen, genkendelsen
selvfølgeligheden i
i krammet, den slags der varmer
og mit smil, som plasket ud i hovedet af dén Cultshaker
(jeg spiser Kattetunger, mens vi erindrer foretagenderne)
De var alle søde, søde, søde og Soulja Boy's ”Crank That”, frem og tilbage. Samtidig listede den genkendelige ondskab sig frem, der i de mest ucharmerende øjeblikke. For hvem er mere ucharmerende end én som, hende.
(og det jeg ikke kan huske, at jeg ikke kan huske, at jeg ikke husker. Kun det jeg husker, bevidner om det at jeg ingenting husker)
Lørdag, dagen hvor alting bør gå i gang og ingenting går i stå. Kun den indhyllende varme mellem stativerne – var det 50% + 20%. Eller er de, som altid snedige, kunne det tænkes at det er det ene beløb, af det andet?
(Jeg stener, jeg kan ikke finde ud af det. Det giver jo ingen mening. Jeg gør det. Jeg viser det til hende.)
Cola Zero, som en varm, endnu blød bolsjemasse, rullende på tungen, hele vejen ned i benene ned i den efterslæbende leg.
Fuck det, jeg er tom og smagen af kakaomælk kommer op – Made in Serbia. Som smurt derpå, denne ”pornopedal” (og også en mand blev glad)
(Du har været i Stockholm, var det en god tur, gik min spådom i opfyldelse? Uden mening og al mening, bare du ser det)
Dette bliver længere, dagen var lang. Efter faklernes faklen ved knivstiks-demoen - og da bagefter var sket. Sad tilbage med indtørrede tårer på begge håndrygge og popcorn flydende omkring mig (det sidste ser jeg først da vi rejser os). Alle de tanker – ikke at det var samme historie – men samme tanker. Det oplever man jo tit
(Jeg koger og er sur, ”provokerende” er et dejligt ord,
at kunne bruge
og det kan jeg!)
Det første der slog mig er hvorfor man ikke har set teens ophældning fra den vinkel før. Dernæst de åbne porrer der fyldte den store skærm
og løb ud over hænderne. Vandet med den rigtige temperatur,
ned om hænderne, alle vejne
Det kan ikke undgås, det er det bedste.
Nu bliver det for meget Søren Ryge.
Så er det godt at jeg åbenbart og selvfølgelig er heldig at have fået foræret et ”andet” liv
allerede. Jeg vil få det bedste ud af det, jeg er jo i gang med det. Det er 9 år siden. Kun 9 år. Hvad jeg ikke har nået på den tid, oplevelser og følelser. (anerkendelse og kærlighed og død?)
(knap så ambitiøse?)
Jeg må vidst til at sætte mig nogle nye mål
og måden at drømme på. Han siger jo det selv samme! Utroligt, er det. Tror den må have lidt plads igen, tror på, at den er god
:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar