destinationen ukendt

Kæreste

Jeg slumrer i mørket.

Endnu en weekend er begyndt, endnu en gang tømmermænd, endnu engang glæde i mit sind.
Jeg ligger her i mørket og slumrer - det lørdag morgen, og mange timer til tysk i første modul på mandag. Det har regnet, igen. Det så jeg da jeg lige var oppe før. (Fik du også våde fødder i nat?)
Jeg kan se to nuancer i dag – den lysegrå himmel, der masses op af træernes mørke, deres grå arme der forsøger at fange himlens ”lys”.

P3, hun siger: ”Jeg bruger ingen penge på tøj og sko men forfærdeligt mange penge på cd’er “ og The Economist: ”In 2008, be nicer to your neighbours”

Min mave rumler, jazz'en brummer, varmen trykker, jeg er nu, med stort f - Falkonist. En ægte en af slagsen, en for hvem dagene og weekenderne går med dette hverv. Men der er en stemning der ikke er til at tage fejl af, de mælkesnitter, de mennesker, det virvar på Godthåb. Hvorfor er vi ikke sociale noget oftere? Det er ok at smile, tre hof til 36 kr., 464 kr. i byttepenge,

Nu må jeg virkelig i gang, omlidt