Efter nogle vidunderlige dage i Amsterdam, og en tur mod Bruxelles, stod vi lordag formiddag i diamantgaden i Antwerpen i Belgien! Vi havde laest om et lille hostel kaldet Den Heksenketel (Heksekedlen til de der ikke er beriget med samme grammatiske intelligens som jeg;)) i Louises meget anvendelige Europa bog.
Heksekedlen laa paa Pelgrimsstraat lige ved siden af den virkelig flotte Den Kathedral mellem de smaa Nyhavn huse, blot i samme nuancer og med helt utroligt mange detaljer og guldbelagte udsmykninger, og guldstatuetter paa toppen af de hojeste bygninger. I al fald fandt vi det meget skjulte hostel, bag en kaempe morkegron port, hvor der var hojt til loftet, en gammel excentrisk glaslampe i loftet, en nusset voksdug paa faellesbordet, Adam og Eva som vaegmaleri ifort backpacks, og sidst men ikke mindst den lange snoede trappe op til de tre etagers sovesale. I foyeren var der da ogsaa en tilhorende bar, der aabner kl 19 hver aften og da bliver de store gronne porte altsaa slaaet op for folkmusic, stolte belgiske ol, og en stor beskaegget men rar bartender der hedder Ralph. Hostels tre receptionister bor paa hostel, og samme aften som vi ankom var vi allerede venner med alle og naesten hele Heksekedlen fulgtes ned paa Strawberry Fields og horte den brasilianske receptionist Alex ”playing the blues”! Det var en rigtig god aften med 8,5 procent ol og igen mange nye venner – dog fra Tyskland (vi endte med at finde vores oprindelige naboer René, Max og Malte som de underligste paa vores 5 dage lange interrail), Australien og ja det er indviklet. Men Kyle kommer fra Detroit, har boet i Canada indtil hvad han nu gor, udsmykket med sin kaempe uendelighedstegns tattoo paa underarmen – arbejder i Carhartt butikken i Amsterdam. Paa hjemvejen blev det da til en durum paa belgisk lavet af den vildeste tomatslicer ever seen! Og vi lullede derefter i sovn, for ulyksaligt at blive vaekket kl 7 af nogle nederlandske polterabend fyre. Grunden til at jeg skriver nederlandske er den forklaring jeg fik af en anden nederlandsk pige Rosa: Holland er ikke et land! Netherland er et land, hvori Holland ligger. Men da baade Amsterdam og Rotterdam ligger i denne del af det der engang var sit eget land, og derfor tror mange at Holland er et land og ved knap hvad Netherland er…
jaja sondag var alle butikkerne lukkede men vi beundrede Phillip Starck lamperne gennem vinduerne og ja selveste en YOHJI YAMAMOTO BUTIK. Cool! Bankerne i denne rige by, syntes dog lukkede hvilket blev et alvorligt problem senere da vi ville besoge det meget omtalte Fotomuseum. Vi havde ingen kontanter faaet og damen modtig ikke visa dankort! Men hun sagde der laa en bank laengere nede af gaden. Den ATM var dog ogsaa lukket og videre gik det til den naeste vi fik anvist af en fancy fyr med hoje tindinger og neontoj. Endnu en gang var ATM’en ude af drift og vi ville kobe ind til det forste hjemmegjorte maaltid paa turen. (ja vi levede godt i City of Weed). Jallajalla fyren tog dig heller ikke i mod vore luksoriose kort saa vi skrabede knap sammen til 2 daaser tun, en mini Heinz, et gammelt brod og en daase baked beans til at proteinfodre slukne kroppe. Og 500 gram spaghetti til 6 DKR. Endelig fandt vi da en KBC bank efter anvisning af en lokal dame med trekantede briller og gik med nu omme fodder glade mod museet. Den omtalte dame bag skranken fik dog saa meget medfolelse over vore lange gaatur, saa paa den foranledning kom vi gratis ind og sparede altsaa 4 euro hver! Med store smil saa vi det meget meget fantastiske museum og foruden at laere hvordan man lavede spogelser i teatre i gamle dage, saa vi den mest fantastiske modeudstilling! Store smukke billeder taget af modefotografen Bourdin og den berygtede Charles Lourbodes der kun tager billeder med sko. Og nogle freaky nogle af slagsen! Mest fanstastiske var dog billederne fra fransk Vogue fra 70’erne og glade kom vi ud til en bid tor brod. Hjemme paa hostel nod vi en sidste belgisk Leffe Triple og gik vi for forste gang (naesten) helt aedru i seng for at staa op kl 04.30 og GLADEm men traette naa toget kl 06.20 mod det underskonne PARIS.
Antwerpen var dog alt i alt, en som i kan hore, dejlig oplevelse og vi folte os som vaskeagte backpackere efter at have boet paa Heksekedlen. Desuden, under belgisk gudstjeneste i katedralen fik jeg som jeg plejer naar jeg er i udlandet taendt et lille lys til minde om Jens Fromberg Olsen. End of story, even MORE is up:D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar