En hed drue og kold piscine

Long time no see. Prover at gore det hurtigt.

Lambesc var den ultimative afslapning! Vi kom til Bodils bedstefars soster Grete, i hendes lille byhus i Lambesc, der er en lille lokal landsby i Provence nord for Aix. I Frankrig siger de altid bare Aix i stedet for Aix-en-Provence. Dette ophold var som at komme tilbage i tiden! Den rare gamle dame kokkerede mad til os hele tiden og vi spillede 500 ved det runde bord med den haeklede dug. Efter aftensmad blev vi fodret med kager fra den lokale aeldreklub og kaffe i smaa porcelaenskopper med lyserodt blomster monster fra det store egeskab. Sov da overste etage med udsigt over byen - vel og maerke hvis man aabnede de autentiske traeskodder. Den forste dag fandt vi da vi i det 40 grader et friluftsbad. Sent havde vi haft det bedre end at ligge deroppe og laese alle vore indkobte Paulo Coelho boger og hoppe i vandet naar de sydfranske 40 grader tog over. Den anden dag tog vi ind til Aix og fik togbillet til Nice. Paa vej hjem derfra kom vi til at kore for langt i bussen og endte under siesta endnu laengere ude i en endnu mere afsidesliggende landsby kaldet Chavalier! Forst var vi hekt ude og skide, men som saedvanlig var vi vikinger der klarer alt - og som saedvanlig var vi Living on the Edge. Og klarede den self med en stor cola og og spillede 500 med de lokale tarotkort. og og og - den lokale landevejsrover og hans ven ved det andet bord der sad og skyllede den ene pina colada ned efter den anden fik da ogsaa set lidt paa kortspil. Halvanden time efter gik bussen saa hjem! Vi blev smidt af paa en landevej hvor vi straks fik oje paa den lokale vinsmagningsbutik! Ind smaa lob vi og fik hurtigt hevet en rodvin og en laeske kold Rose ned af hylderne. Derefter fandt vi saa hjem langs de stovede og stille grusveje i byen og maettede vore dehydrerede kroppe med den kolde rose.

Om aftenen var der lokal vejsfest nede paa det lille torv. Her blev der spillet op af det lokale band der med egen version spillede alle gode numre, fx: I shot the SHURIF.. Vi nod vores rodvin , de andre unde legede gansta i hjornerne, og de voksne indtog dansegulvet med maner, efter de havde spist mad ved langbordene og de torrede lavendelbuketter flod over alt. Ude og lede efter mere rodvin, kom der da ogsaa et prik paa ryggen. Det var Xavier der spurgte om man drak rodvin. Han var sammen med sin ven Mattjo (stavet paa martinesk). De gik med hen til vores spot ved langbordet hvor vi fandt ud af at de var fra et lille omraade i Frankrig der hed Brittany eller saadan noget med bare arbejde her sommeren over. Xavier der var klaedt i laerredsskjorte og lille hat med skygge, brune bukser og lìudtraadte laedersko og kunne i det hele taget ikke ligne det han var bedre - en brunojet dreng med beskidte negle der havde et lille hus med en beskidt pool, hvorved han dyrkede grontsager som han solgte. (skulle tilbage til studierne efter sommeren) Mattjo var drueplukker og saa ganske rar med lange ojenvippe, men lugtede stygt a log. Dog fik vi da snakket en del om de sommetider lidt for stolte franskmaend og fik lagt nogle meninge paa bordet! Da musikerbne gik paa scenen igen var det var de da tid til den vildeste twist i bare fodder! Aldrig har aftenen vaeret skonnere - Mattjo og X tog hjem - de bod os paa solopgang og en svommetur i polen. Vi vovede intet og gik hjem og sov sa vi kunne komme tidligt op og til Nice dagen efter.