The White Album, de sidste wasabiærter og lidt dejlig stilhed efter en weekend med dans, dans, dans. Dans som Sandy (dvs. MEGET dans), dans til sejren, dansende humør på cyklen hjem. Hele lørdagen en svævende fornemmelse og dansende tilbage til Vesterbrogade 208, med senere fortæret, 400 stk sushi. Fantastisk fest i rød og sort og lidt Bruce Lee - og selvfølgelig dans til de sene nattetimer, efterfulgt af skøn bytur, Jolene med levende hestepikke, tequilabar, "Prince Light nu!", løgnagtige færinge, mere dans, Ideal Bar, men en snart dameglad, snart sovende fætter Morten, dansende gensyn med den dansende Badu, en dansende og kølig sniksnak med Clara's fynbo, dansende tissetår på Carit Etlars Vej, en dans hjem i laksko kl6 og omdejsning i sengen med bedste manér.
Og hvad der hører sig til dansen - syngende tømmermænd og sushi til morgenmad, frokost og aftensmad (og frokost i dag), den rå fisk har indtaget mit legeme og mine celler, og efter at have læst Den Blå Lotus på Den Grønne Sofa, dansede jeg mig selv i søvn for at vågne atter frisk og mødes med den bedste Fernelly og den gode Paul E (nu med overskæg) til Into the Wild og omkapskrigen på bedste crazy måde, skrigen af RUNE, med monotomt dansk R, de måtte lægge deres passion til siden. Sidste vacination i dag med hanefjederben og den gode pink Marc over armen.
Livet - en dans, synkretisme og høje skrig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar