dengang, gravet frem, en ellers glemt bagatel, en en afskåret luns af identiteten, svømmer nu rundt med alle dens søskende i en stor sort gryde. Vi koger suppe på dem, dårlig suppe vil jeg tro, en suppe der bare skal hældes ud, ud gennem risten, afløbet og videre ud i intetheden.
Eller måske,kommer suppen på rensningsanlæg, så om 10 år fx, er suppen filtreret og en del af den rene vand vi drikker - en kilde til liv, vi indtager med smil om munden. Jeg, vi, er ikke flove over at drikke rent vand.
Det må være sådan, for ja du har ret. Man skolder hånden hvis man stikker ned i den kogende suppe, for at hale en luns op. For lunserne er jo alle de samme, smidt i den store sorte gryde på samme grundlag, og hvordan kan jeg være sikker på at fange netop min luns, blandt tusinderne?
Jeg venter på den dag vandet er rent. Når det er det, vil jeg kunne smage det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar