fri og ufri

Min far begik selvmord. Selv-mord. Myrdede sig selv.

Det giver så lidt mening, fordi det er så brutalt. Eller - det lyder brutalt, brutalt som bare pokker. Måske satte han i virkeligheden bare sig selv fri. Fri fra valg, der ikke kunne træffes rigtigt, følte han. Fri fra denne absurde verden. Han afgjorde at han ikke kunne leve sit liv, at han ville være bedre foruden.

Måske, at vi ville begå os bedre foruden. Måske er det rigtigt. Det ved vi ikke. Det får vi aldrig at vide. Mord er en uforanderlig handling. Nu er det os, der står her uden svar - se dét er mord.