en papirlap, (og imens blev skyerne sorte)

Syng til mit hjerte
Det slår,
Det slår,
Det slår,

Syng til din facade
Sprækkerne bekræfter det derude
Hvor ender verden?
Filosofien, livet
Vi er et skuespil,
materielle glæder (jeg kan ikke få nok!
Latte, kjoler, sushi, iPod)
Livet kører forbi,
Mens du synger
bilerne ned af bakken (mit holdepunkt)
Find dit sted, ellers farer du
Vild
Ellers mister du grebet om det smukke kalejdoskop
Besindelsen, og kan ikke se formerne, kun
Alt for tydeligt

Livet er kunsten
Er skyerne på himlen
Store, grå, bløde
Tidligere var de lyserøde, pink, lilla, gule
Nu er der kun gult
under
skyerne, derude hvor
Bilerne kører ned af bakken.
Jeg begyndte at skrive da skyerne var lyserøde, pink, lilla, gule
Da du elskede mig, fordi sorgen
Er sorg
Er en sorg, og det eneste der ikke er et valg.
I henhold til livet, om markerne og skyerne og duftene

Blind, stum, døv – men jeg har aldrig hørt om kronisk
Mangel på duftesans, hvor blev den af ved siden af
de tre små aber, der stod på Dit brune mahogniskab
Og Du hakker grøntsager til suppe og siger ja
Farv håret, rusk i ringen, flå i buksen, riv i brynet
”du er skøn”
Og du kigger på mig med Dine store brune øjne, og mig
og min bror er de vigtigste, for vi er substansen af dig
Græsset under mine fødder er grønt
Til foråret og i mine
drømme
Når skyerne er hvide,
Se!
Hvor end du går hen
Er der skyer på Himlen
Hvad mere forlanger
Vi?
Syng, til dit hjerte
- Susene, er
- altafgørende