same shit, same spot, same good life.

Jeg har brugt weekenden på at høre Grieg og Cesaro Evora, læst Americas og igen ladet drømmene styre, denne gang til Cape Verde. Jeg har gumlet hele den pakke saltfisk Sif glemte i min taske i går på Ritz, og jeg har siddet på et koldt fortov i Frederiksbergs pariserkvarter med Freja og spist Wasa knækbrød, som vi snuppede i farten efter yoga timen.
Morgenstimmung, klassikeren der har kørt repeat minder mig om Sophienholm, Furesøen og at vi i Virum lejede videofilm oppe på tanken. Det var før Blockbuster gjorde sit indtog sammen med 7/11 der nat efter nat fodrer fordrukne kroppe med babybites & Cocio og et tilbud om to hotdogs for fyrre kroner.
Jeg har også lige læst Cover (bemærk: Danmarks førende modemagasin!) og undrer mig over hvorfor vi skal kigge på det lodne indhold i en 30-årig kones taske. Der er pastiller, mobil, solbriller, nøgler, læbepomade osv. Det hele skal gerne være en kitsch blanding af dyre mærker og Stimorol - hvis man skulle lugte af de løg der var i tunsalaten i den 80 kr. dyre sandwich på café Europa. Der er også blandet valuta og hot-spot polaroid fotos. En blanding af dyrt og billigt, ferie og hjemme og siger en masse om en random stylists yderst misundelsesværdige personlighed……........
We know, we know. I er zmarte og zprudlende, I er urbane, glitter, guld og Alexander Wang. Kan jeg ikke også få en streetcredit-psykoanalyse på min ven Marc der også går med Chanel læbestift og Tom Ford solbriller, har Moleskin kalender, tyer til Edith Södergran, den Nokia mobil halvdelen af landets befolkning har, en pakke Marlboro Light (fordi de er guld og Carrie ryger dem) og de tilhørende 10 lightere i alle regnbuens farver i forummet. En tom ice-tea flaske (”no sugar added”), en nusset tampon jeg ikke agter at tage op af tasken i tilfælde af at jeg skulle forbløde i Holly Golightly fx – men heller aldrig ville drømme om at stikke op i mit skræv efter den har rodet rundt nede på bunden med Marc Jacobs plastre og skytsenglen Kaptajn Haddock hæftet til min livsline: Cykelnøglen. Pungen er stoppet med plastikkort og bon’er på nudler til 2 kr., sushi til 200 kr., ikke længere to men ét kondom og et klippekort der ikke virker. Også landet valuta, brugte biograf billetter til Slumdog Millionaire (otte x oscar + happy ending = alle elsker den), en hårelastik og et Baresso stempelkort fra den gang jeg var aspirant og som jeg aldrig kommer til at bruge, fordi filterkaffen i min termokande er lige så god som filterkaffen brygget af de jyske sjæle der i den grad har gjort sit indtog i købstadens Baresso’er.
We’re all cool, ain’t we?
Jo.
Det er da også bare det tasken fortæller, bloggerne fortæller (vi skriver alle det same crap og er alle i mod at Oasis spiller på årets Roskilde), det min gode ven Yvan fortæller når han jagtende knipser ansigter til alle verdens modeuger, det er det en tur på Istedgade fortæller og det en tur i Hvidovre Centret fortæller (say whaaaaat). Det jeg bruger min tid på at kradse ned lige nu i stedet for at ordne noter til terminsprøverne i den kommende uge. Det manifesterer sig bag mine tidligere rødvins-beduggede øjne (7/11’ens bedste, solgt til mig af en bebumset dreng med store fortænder), gang på gang og stopper aldrig. Same shit, same spot, same good life.