Nu er regnen taget til, jeg har lyst til at løbe ud i det, damerne i De Små Haver hviner, blusen blev gennemsigtig, bandet spiller videre. Jeg skal se Punkprinsesser på DR2 klokken halv elleve. Clara kommer i morgen aften, dejligt. Har planlagt at blive færdig med læsningen på mandag, så jeg kan se folk få huer på tirsdag. Har lige set en besked fra rektor. Hun har spurgt mig hvilket tøj jeg skal på til translokationen ”hun skal (måske) bruge det i talen…” ???
19.6.09
Dagens sidste sol skærer i mine øjne. I De Små Haver bliver der spillet op for covernumre, Ray Charles og sydstatsklassikere. Alt er grønt og dannebrog blafrer i vinden. Der er skybrud, det støvregner. Jeg læser om 90’er litteratur, jeg er student på onsdag. Har hentet kjolen jeg skal have på til translokationen fra rens og købte hindbær sorbet på hjemvejen. Talen jeg skal holde til studentermiddagen er færdiggjort og jeg har nået mit mål for gymnasiet mht. karaktergennemsnit, hvem skulle have troet det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar