[I begin to wonder, is simplicity the key to brilliance?]
Skal jeg acceptere eller bruse ud? Min profet, Bruce Lee sagde: ”Simplicity is the key to brilliance”. Er simpelhed og konkretion det samme? Er den der formår at være konkret, geniet?
Jeg må sætte min lid til at min manglende evne til at være konkret, er et udtryk for flere lag af følelser inde i mig. Men hvem favner det ukonkrete, hvem favner de mange umulige følelser?
Måske er det hele noget jeg bilder mig ind, livet, en illusion, som alt andet der er uforklarligt og gør ondt; se igen – er jeg ikke konkret og jeg ender et sted hvor jeg ikke kan bunde.
Er mit mål, at blive konkret? (ikke at gå længere ud end til navlen)
4 kommentarer:
...men hvem siger det at være konkret er lig med kun at gå ud til navlen? Hvis man kan være konkret ang. noget abstrakt er man vel først et geni! Det konkrete bruges vel også til at omsætte det abstrakte til virkelighed?
En hund har en navle. Martine har en navle. Ergo: Martine er en hund
Anonym spørger hvorfor jeg har skrevet dette: For morskabs skyld... Ord er til for at konkretisere det abstrakte. For at jeg kan gå ud til min egen navle er jeg nødt til at formulere det i ord, men det betyder ikke nødvendigvis at det er virkeligt...
Hvem siger at alle genier bunder i virkeligheden?
Hvis jeg går længere ud end til navlen, vil jeg før eller siden drukne – det er virkelighed
Bruce Lee er ren Bauhaus! "Less is more," som Mies van der Rohe skrev.
Geniet er en gammeldags tanke, en særlig tro på individets kapacitet, som ikke stemmer særlig meget overens med potentialet i ethvert menneskes eksistens. Fuck geniet!
Alle har deres egen virkelighed, selv de skizofrene. Den virkelighed er virkelig!
De ord vi skriver, afspejler den virkelighed, som den der skriver lever i. Derfor bliver det aldrig en undskyldning. Og desuden; hvem siger at det konkrete ikke er endnu en abstraktion?
Mennesket er mangfoldigheder, omskiftelige følelser, fra det ene øjeblik til det andet kan vi blive uvirkeligt virkelige.
Lad os lære at svømme
og harald nyborg...
jeg vil med glæde give et los til geniet. jeg vil sindsygt gerne lære at svømme; men faktum er vel, trods hvor længe vi kan træder vande, at vi synker på et tidspunkt! (det konkrete bliver endnu en abstraktion)
vi ser tingene gennem vores egne øjne, vores egen virkelighed: ja, vi er kun mennesker.
som Hume beskriver det har vi ikke noget "jeg". Jeg'et er foranderligt, vi må acceptere, at vi er en del af strømmen.
Corny igen, i love it: endnu en Dolly Parton & Bee gees: "islands in the stream, that is what we are.."
Send en kommentar