Det har regnet, stået ned, mens jeg spiste amerikansk brunch. De sidste par dage har jeg tegnet sleske mænd, hængt ud med pigerne (nu er vi alle samlet), knoklet amok i det mystiske pakistanske restaurant. Mødt mennesker og spist ostemadder - de første på schwarzbrot. Mit tysk bliver bedre og bedre dag for dag, synes jeg, i hvertfald når jeg snakker cocktails og danser punjabi dans med Hussain i baren. Jeg erobrer byen på min cykel, Görlitzer Park og sol i gryden, en solariemand, en narkoman der beskylder mig for ikke at forstå kunsten og ender med at råbe: "Fuck you - bitch!"
Lige nu er er vi alle samlet på Lenaustr. Efter regnen i dag tog vi nogle stykker til Potsdamer Platz for at komme til Philharmonie. Billeterne ville koste 78 euro indgangen (usmageligt at afholde unge mennesker fra en tom koncertsal). I stedet gjorde vi livet til vores film, og gik med sukkkerbelagte popcorn og en Pilsator gennem Berlins stræder, de storslåede og de charmerende facader i poleret sten og de multifarvede med en hundelort liggende i front. Lyset var fantastisk, lidt mørkt, men stort og varmt brød det alligevel igennem skyerne. Det nåede ned til os på alle de store steder og stoppede os ved en lille hyggelig biograf bag Kottbusser Tor. Taking Woodstock. Ikke den mest geniale film, men forbandet sjov; der var ikke andre end os der grinte og vi kunne ikke styre det. Men det var sol, festivalsstemning og frihed og bekræftede mig egentlig bare i at det er nu.
Jeg kan gøre alt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar