11.11.08
9.11.08
6.11.08
4.11.08
3.11.08
Jeg er glad
- Er på vej til svendborg: efterår, gåture, Clara, fødselsdag, risk
Jeg er glad
- Snakker om det uvidste i gul og grøn med Geo i poncho på gedeskind, altan m. havudsigt, rejser, sex
Jeg er glad
- Kæmpe: perlepladersladrerikke, efterårsferie, kakaomælk i marimekko, karrygule strømpebukser, the beatles, stearinlys
- Er på vej til svendborg: efterår, gåture, Clara, fødselsdag, risk
Jeg er glad
- Snakker om det uvidste i gul og grøn med Geo i poncho på gedeskind, altan m. havudsigt, rejser, sex
Jeg er glad
- Kæmpe: perlepladersladrerikke, efterårsferie, kakaomælk i marimekko, karrygule strømpebukser, the beatles, stearinlys
1. mandag i november
Endnu en mandag, endnu en dunken i baghovedet jeg ihærdigt forsøger at drikke væk i vand. Den vender dog gentagne gange tilbage af en dunkende nedtælling til tirsdag. I biologi havde vi om diabetes type 1 - symptomerne herpå for en person der ikke er i behandling er, kort sagt: Dehydrering af cellerne. Jeg vil ikke komme ind på de åbenlyse symptomer i kraft af denne reaktion i kroppen hvor de langerhanske øer i bugspytkirtlen stopper med at producere beta-celler-
Sverige derimod, medfører ingen dunken i baghovedet. Tattamåla's gamle flyvebane, de vidde strækninger og den lave himmel i fantastiske luer af lys ligesom pejsen, der vælter indover én der i robåden på den spejlblanke sø, der er sort som en pupil. Søen er din pupil, midt i den svenske himmels regnbuehinde der breder sig i almægtige nuancer og som efter søvn, er belagt af den fineste rimfrost der ikke gør regnbuehinden anderledes,
Der er træerne høje som skyerne og jeg,
jeg kan brede mine arme
Sverige derimod, medfører ingen dunken i baghovedet. Tattamåla's gamle flyvebane, de vidde strækninger og den lave himmel i fantastiske luer af lys ligesom pejsen, der vælter indover én der i robåden på den spejlblanke sø, der er sort som en pupil. Søen er din pupil, midt i den svenske himmels regnbuehinde der breder sig i almægtige nuancer og som efter søvn, er belagt af den fineste rimfrost der ikke gør regnbuehinden anderledes,
Der er træerne høje som skyerne og jeg,
jeg kan brede mine arme
28.10.08
Barndom Det er Ole Lukøje lampen, den store Snehvide plakat, en frygt for mørket, en køjeseng og kasettebånd.
Det er farvede fløjlsbukser, bondegårdssandaler og et gynge stativ.
Blomsterplukning, perleplader, Langeland og en kat der river. Det er glæde ved julen og ønsket om at den største pakke under træet tilhører én. At gemme sig under bordet når der kommer gæster, poppe popcorn i en gryde og lave sodavand på sodavandsmaskinen derhjemme.
Det ikke at kunne lide vand og at se Aladdin og efterfølgende sætte sig på sit lammeskindstæppe på trappeafsatsen og ihærdigt sige "Flyv tæppe, flyv!". Det er at få sprøjtet sød mælk i øjnene.
27.10.08
En træt mandag eftermiddag; her et portræt af M på første dag helt uden septum i halvandet, efter en uge uden cigaretter, på 7. dagen i en 10 dage lang penicillin kur mod halsbetændelse, lyttende til det gamle Tim Christensen og gumlende på det ene Wrigley's spearmint tyggegummi efter det andet - tygger i takt med smagens forsvinden. Klør sig selv på lårene, ja ved ikke hvorfor varmeknopperne bliver ved at komme (snart tre uger), konstant rykkende på den tykke elfenbensring - frem og tilbage på venstre ringfinger og sommetider kiggende til højre på den mere og mere grønne horisont. - Dette blogindlæg må utvivlsomt kunne defineres som et på originalt eksempel på nynarcissisme.
26.10.08
Mandag
På interrail kunne man på magisk vis beskrive sine dage som fantastiske eventyr, og følelsen af at have skrevet, selvom man vidste man kunne have skrevet meget mere og at hænder hele tiden kørte - den er langt væk.
Men alt hvad der sker er mit liv - mit eventyr. Hvorfor ikke også kradse en uge bag mine fire vægge ned, gøre dem til magiske eventyr i sygdommens rystende kulde og samtidige fossende sved, dér under den blomstrede dyne. Lad mig starte med mandag:
Glad og smilende med the Roots strømmende ind i hovedet fra mit 90'er levn af en ridset discman drog jeg i nyeste efterårsferie outfit op af Roskilde bakke og susende, på de flade dæk jeg har skulle fylde luft i, i fire uger ned igen og holdt som sædvanlig for buspassagerene på den anden side af krydset ved Søndre Fasanvej. Det var stadig ligeså irrriterende som to uger tidligere at blive bremset i det der skulle være rekorden i at komme hurtigt i skole. Bedre blev det ikke af at følges med denne udgave af en stopfyldt bus 6A hele vejen ud af Roskildevej hvor jeg tramper i pedalerne og sveder og hvor buspassagererne - er jeg overbevist om, stirrende griner af mig der på deres dyrt betalte bussæde.
Fremme i skolen står den på engelsk A-niveau som jeg selvfølgelig ikke fatter en skid af, og munker den som sædvanlig lidt i desperation min magtesløshed. At min tænder åbenlyst begynder at klapre som galoperende hestehove er heller ikke videre skønt. At skolen er kold er en ting vi alle er bekendt med og lider under - men nu er det på med jakken igen og noget med at snøre mit lyserøde halstørklæde med pompom'er tættere om halsen.
Endnu et modul går, men i historie går det helt over gevind da jeg er ved at falde ned af stolen i anfald af kulde rystelser. Dette opvejes dog af min morskab over filmen vi ser - ja det lyder grotesk men latteren bryder ud af mig i diverse scener i Gladiator - specielt tilfreds er jeg i da Maximus på arenaen hugger hovedet af en tyreudklædt pumpet modstander ved at svinge et sværd fra begge sider. Det ser vildere ud end det lyder.
I fjerde modul begynder mit blik at flimre og min blyantstreg hopper op og ned fra papiret i et forsøg på at tegne en celle og hvad der hertil hører af cellemembran, kerne, mitokondrier og DNA.. Jeg bliver sgu sendt hjem for at gå i seng!
Jeg stopper her. Det blev en mandag. Dette skulle have været en magisk beskrivelse af mit sygdoms forløb og min snare forrådnelse efter en uge i mit eget selskab. Det blev negativt. Bør læse videre i Othello. (Og Bror som indtager Othello i form af lag og med sukker hos sin kære mormor gør ikke det hele bedre) Prøver igen når jeg har fået lidt farve i kinderne og hårene igen er begyndt at gro ud fra mine nyvaskede armhuler.
Men alt hvad der sker er mit liv - mit eventyr. Hvorfor ikke også kradse en uge bag mine fire vægge ned, gøre dem til magiske eventyr i sygdommens rystende kulde og samtidige fossende sved, dér under den blomstrede dyne. Lad mig starte med mandag:
Glad og smilende med the Roots strømmende ind i hovedet fra mit 90'er levn af en ridset discman drog jeg i nyeste efterårsferie outfit op af Roskilde bakke og susende, på de flade dæk jeg har skulle fylde luft i, i fire uger ned igen og holdt som sædvanlig for buspassagerene på den anden side af krydset ved Søndre Fasanvej. Det var stadig ligeså irrriterende som to uger tidligere at blive bremset i det der skulle være rekorden i at komme hurtigt i skole. Bedre blev det ikke af at følges med denne udgave af en stopfyldt bus 6A hele vejen ud af Roskildevej hvor jeg tramper i pedalerne og sveder og hvor buspassagererne - er jeg overbevist om, stirrende griner af mig der på deres dyrt betalte bussæde.
Fremme i skolen står den på engelsk A-niveau som jeg selvfølgelig ikke fatter en skid af, og munker den som sædvanlig lidt i desperation min magtesløshed. At min tænder åbenlyst begynder at klapre som galoperende hestehove er heller ikke videre skønt. At skolen er kold er en ting vi alle er bekendt med og lider under - men nu er det på med jakken igen og noget med at snøre mit lyserøde halstørklæde med pompom'er tættere om halsen.
Endnu et modul går, men i historie går det helt over gevind da jeg er ved at falde ned af stolen i anfald af kulde rystelser. Dette opvejes dog af min morskab over filmen vi ser - ja det lyder grotesk men latteren bryder ud af mig i diverse scener i Gladiator - specielt tilfreds er jeg i da Maximus på arenaen hugger hovedet af en tyreudklædt pumpet modstander ved at svinge et sværd fra begge sider. Det ser vildere ud end det lyder.
I fjerde modul begynder mit blik at flimre og min blyantstreg hopper op og ned fra papiret i et forsøg på at tegne en celle og hvad der hertil hører af cellemembran, kerne, mitokondrier og DNA.. Jeg bliver sgu sendt hjem for at gå i seng!
Jeg stopper her. Det blev en mandag. Dette skulle have været en magisk beskrivelse af mit sygdoms forløb og min snare forrådnelse efter en uge i mit eget selskab. Det blev negativt. Bør læse videre i Othello. (Og Bror som indtager Othello i form af lag og med sukker hos sin kære mormor gør ikke det hele bedre) Prøver igen når jeg har fået lidt farve i kinderne og hårene igen er begyndt at gro ud fra mine nyvaskede armhuler.
Regnen slår igen mod den tynde rude og dråberne lægger sig i diagonale striber herpå, fra venstre mod højre. Det er også den vej flaget vejrer i vinden på toppen af tårnet i Zoologisk Have. Og den vej grenene bugter sig - ud mod Jagtvej, forbi nummer 69, formodentlig længere ud af Nørrebro, til Dortheavej 61 og det nye Ungdomshus.Med regnen slående og vinden blæsende sidder jeg i en stillestand. Jeg sidder her, ligesom jeg gjorde det i går, foran mit skrivebord og kigger på dette billede af John Lennon købt som postkort i Dublin for to uger siden.
Jeg kigger på brillerne, de rolige øjne bag disse og hans behåring i al dens pragt. Jeg kigger på rosen og på teksten: "All we saying is give peace a chance", der er omkvæd i sangen af den selv samme behårede John Lennon, "Give peace a chance".
Men det er ikke den sang jeg hører. Jeg hører Satellite of Love på lp'en. Den kaster sig ud i værelset med al sin energi, og sætter sig på denne grå søndag under neglene. Den siger der er noget ude i regnen. Men at der er tid nok til at finde ud af hvad det er. Jeg siger: husk nuet.
25.10.08
23.10.08
In Dublin's Fair City:
den kære freja uden hæmninger...
de siger de ikke smagte godt, men hvad skal man tro
(ingen kommentarer)
det bedste shot til tider!
McD er nu også de glade sælgere af fiskeFINGRE
killer-minnie
"menneskepyramide"
undertegnede giver den gas som oscar wilde
dublins fallos
brødrene sad i kø for standard cut til 5 euro.
the hood
lokale på gaden
finanskrise
mikadospillet adopteret hos din nye ven, findes altid brugbar
ganGsta attitude
Abonner på:
Opslag (Atom)
.jpg){kind=link}