"Without the everyday you can't be touched, and without the myth you can't be amazed."
Peter Brook

åbn alle øjenene (en dag, som alle de andre)

Jeg tror det er frosten, der har gjort mig klar i hovedet. Sådan har jeg det i hvertfald lige nu, tidligere i dag, på vej hjem fra lægen. Næsen var kold, sikkert rød, parkacoat'en varm og min krop let på cyklen op af Vesterbrogade, med bitte hvide snefnug hvirvlende omkring mig. (Det gode ved dem er, at når de falder, indhyller de dig, alt omkring dig. Det er ikke blot en solstråle der rammer dig mellem hustagene, det er heller ikke regnen der gør dig våd. Når det sner kan du bare åbne munden, og bliver glad når et af de små snefnug rammer tungen. Er væk, før du når at se det. Snefnug, som små alfer, budbringere, der danser i vinden).

I dag var det første gang i mit liv, jeg mærkede tiden omkring mig, som var det første gang i mit liv at jeg oplevede sneen. Ihvertfald mindes jeg ikke at have haft en så klar dag som denne, længe.

Efter sommeren, lagredes nye oplevelser, mennesker, kys i min krop. Men alt nye, har vel også en bagside og synes først nu, brutalt at have kæmpet sig ud af kroppen - efter sygdom, på sygdom, på sygdom. Endelig slut, endelig rigtig fri. Kun med alt det gode, alt det der har været for meget, alt det der er blevet stærkere, alt det der har ændret sig. Jeg er fuld, beruset, på den gode måde du véd, af mennesker og kærlighed.

Nej, ingen Gud, kærlighed. Sig det højt, der behøves ingen beviser. Det kan ikke sammenlignes, Gud findes ikke. "Sund fornuft og naturlige følelser", det synes lige nu at være vejen til det der kommer. Hænderne der rækker og rækkes ud. Smilet på din læbe. Kig ud af smilehullerne.

nice, baby

billeder fra nice tur til nice - her

sonia rykiel, araberbar, john player special, "oh, shut up mom", jean paul gaultier vand, billige vogueblade, regnvejr i monaco, casino, forbud om pomfritter, karbad og luxus, bibip pizza, croissant + caffé, gossip girl boks, abra kadabra, gamle pizza-ven, dali på negresco, chokolade mousse, kebab frites, saint paul, damien hirst, yves klein, kina-kat, chokolade, cremant, hvide juletræer, dupont og dupond, søvn, lucky strike light, sporvogn, skatere, bilulykke, grin, (h)ygge
(h)ejsa
er kodeord.

gider ikke noget, vil have mere ferie. Mere reggae og king, mere eley kishimoto, mere guld, glimmer, fjerboa, NYTÅR, lyse morgentimer, flere kys og mere glæde, meget mere kusine.

ordet nytårsfortsæt er spas.
Nytårsaften var intet ringere end brilliant - skal aldrig tale dårligt om den aften igen! 2009 ligner allerede et smil

jeg blogger når jeg keder mig eller er lykkelig - ciao og kærlighed!

om at beskue

jeg beskuer,
hyacinterne, mine hyacinter - én er hvid, én er blå, én er lilla og én er lyserød!

”Man kan tilgive, men man bør aldrig glemme.”

Marjane Satrapi
Paris, September 2002

"Vi har da allesammen lyst til en pik, i ny og næ" H.H.

Shadi Ghadirian...

martine vil meget, meget gerne have fingrene i denne louis vuitton vintage sag i plastik og kernelæder. et sjældent syn der kræver

tålmodighed.

Marjane Satrapi, født 1969

Marjane Satrapi er den geniale forfatter til bl.a. de selvbiografiske Persepolis tegneserier (2000-01). Heri skildrer hun sin opvækst i Teheran med marxistiske forældre. Tegneserien strækker sig fra Shahens fald i 1979, under indførelsen af den islamiske Republik med Ayatollah Khomeini som Åndelig leder og ind i de første år i krigen mod Irak, hvorefter hun som 14-årig sendes til Wien. Satrapi vender hjem for at gå på universitetet og finder her den mand hun gifter sig med som 21-årig. Efter tre års ægteskab bliver de dog skilt og hun tager til Frankrig hvor hun har boet siden.

galla evt.

imagine/ønskeliste/gimme

vivienne westwood tits t-shirt (so real)

bordeaux ysl sneaks

american apparel bat wing hoodie

sorte mads nørgaard chinos

acne pistol boots

canvas elephant back fra vivienne westwood

sort og lilla malene birger kjole

guldmønstret 3.1 phillip lim nederdel

pudderfarvet bagerakjole fra acne

vivienne westwood anglomania - grå ternet skjortekjole i ren uld

CAN'T TOUCH THIS

GEO + TUN GOES TO BARCELONA!!!!!!!!!!!!!!!!

Amerikavej -

the last great revolution

min utilstrækkelighed?

jeg burde skrive, skrive, skrive

men jeg

spiser rosiner og dadler, hører catpower, lægger neglelak, gennemgår hele sortimentet i american apparels online shop, laver collager med død og ødelæggelse over grantræet - men laver samtidig julestjerner, forblænder mig i bukser fra mads nørgaard, køber hårbøjler til jeg segner, klør i mine pokkers koncentrations destruerende knopper, laver standup med Boss, er overraskende nok ikke meget på facebook, men læser Sartre og Hans O, farver med farveblyanter og fedtfarver i ét virvar, klør mig lidt mere, laver den ene kande kaffe efter den anden, spiser lidt peanuts, spiser lidt flere, tænker over min synd og skyller ned med nogle flere rosiner, køber så en ti-pak - det har jeg aldrig gjort før, var helt flov det er jo inderligt grimt, måtte forklare min friend bag kassen at jeg var stoppet men skrev opgave og ja, men jeg var stoppet, hvor dum må jeg ha fremstået: jeg er stoppet med at ryge og her får du 29 kroner for ti marlboro light og en pose lakridser, når jeg ikke synder går jeg til mave-balle-lår med alle de gamle damer og B og L og hård techno og stænger og vægte - you name it, altså efter jeg er kommet for sent op, men det er skidt at komme for sent op, for hvis jeg ikke når det tilmeldte hold, det kan også være yoga med Sjelle-pigen (ja hun er noget for sig selv), skal jeg betale 30 kr, men nej - jeg pulserer op med patterne flagrende i en minisize lyserød t-shirt og lysegrå gamacher og kommer frem med det der ligner røvsved pga. den våde sadel, og så bliver jeg øm og sådan går det når verden svimler og man har lyst til at græde og tænker man burde få det overstået, for så ville man have fridage i sidste ende.

Men det eneste jeg gør er at drømme- på godt og ondt, flyder de overalt i mig, hele tiden, drømmene.

time to get started!!!!!!!!!!!!!!

"The I, the I, is what is really mysterious"

Ludwig Wittgenstein

Jeg har fire hyacinter. Én er lyserød, én er blå, én er hvid og én er lilla. At mine hyacinter har disse farver, ved jeg, selvom de ikke er sprunget ud. Jeg ved det fordi jeg kan se det på den lille plastik krukke de hver især står i. Én er lilla, én er lyserød, én er blå og én er hvid.



Jeg har fire hyacinter. De står i fire forskellig farvede plastik krukker. Gartneren har formodentlig sat dem ned i pågældende plastik krukke, alt efter hvilken farve hyacint løget er avlet af.



Himlen er blå, stenen i min ring er lilla, min t-shirt er lyserød, papiret jeg skriver på er hvidt, men hvilken farve er mine hyacinter?

jeg
stopper op
kigger

(åbn alle øjnene)

hvor blev du af

vi går mellem hinanden
uden at
stoppe op
kigge

åbn alle øjenene

en glaselefant i en souvenirbutik i tivoli

sig det nu bare
nu
nu
det gør øjeblikket
til en stimulering

dernæst
det hele meget klarere

så sig det dog, for helvede!

svbg-låve

efter kineseren fandt vi en emo i busken.

efterårs-kusine-kærlighed i mit hjerte.

Den iranske revolution er skudt igang, eller dvs om lidt. Skulle lige låne De Sataniske Vers af Rushdie og og fylde maven med netto-nudler.

Bedst af alt ville dog være et lille kald, fra min glansbilledeengel, hvis nummer jeg har mistet..

bilerne ned af bakken
lyskeglerne,
evindeligt ransager de
min virkelighed

intet overses
En nøgen krop i ingenmandsland

kun i nærvær, triumferer jeg