12.2.09
Waffle, Skittle, Chill og Thong drog fredag aften mod Berlin. I Neukölln fandt vi et paradis, velplaceret på hjørnet over Döner Kebab og Lidl. Hvilke stunder vi havde i den fleecebeklædte hjørnesofa, på de uslebede gulvbredder, foruden alle andre sorter af tre og multifarvede vægge i de finurlige lejlighed.
Byen Berlin var en gave i sig selv som den plejer. Stor og lille, multikulturel i ét virvar - i arkitekturen, menneskeheden, stemningen, lyset, duften, musikken, blikkene.
Billedet er en del af Jannowitzbrücke hvorfra det fantastiske TVtårn på Alexanderplatz er til skue. Det købte jeg sammen med et større, aflangt, lyserødt motiv af Kottbusser Tor, lavet af en japansk kunstner.
Og min gule hættetrøje selvfølgelig.
Berlin, mine brødre og jeg bliver for alvor dus til efteråret!
En undskyldning til min ven og en applaus til mine venner!
Der hænder at vi snakker om det, men oftest gør vi ikke. Oftest knuger jeg hånden sammen, bider mig i underlæben og kigger stift lige ud, mens jeg går ned ad Vesterbrogade. Så er det at frustrationerne går ud af fødderne, og min kogende vrede siver ud af ørerne. Når jeg er vred har jeg lyst til at at forsvinde, forsvinde fra tilværelsen og være usynlig for alle jeg kender.
Men når vi endelig snakker om det, væltes vreden ud af munden. Ikke altid i en velstøbt enhed (hvad man principielt heller ikke forbinder med vrede), men i små gryntende toner om man vil, de sættes fri, for så at hænge i luften i et øjeblik, dale som en lille hvid fjer der aldrig har betydet noget, ned mod jorden.
Men fjerden er blødere at gå på end neglene mod håndfladerne og den bidende vind i ansigtet. Det er derfor "man skal snakke om tingene".
I går var jeg ikke vred. Men stod og skulle vælge mellem indegroet irritation eller snak. Irritation over nogle menneskers barnlighed og smålighed. Det jeg gjorde var at nævne den. Men som beskrevet kom den ud i underlige grynt, grynt der fik den til at lyde værre end den var, og de landte ikke på jorden, men just på min vens øjenlåg. Som var de skabt til at lande der, og se ned på min vens store, gode hjerte der vil alle det bedste og med den samme iver som mig, henrykkes over de skøreste ting. Det at jeg udlagde min irritation, som i grunden ikke havde noget med ham ellers hans gode venner at gøre, ramte alligevel ømt på hans loyale ansvarsfølelse og uklarheden det medførte, gør ondt, det var ikke meningen. Jeg kunne se det på ham, forvirringen på hans hænder og i hans øjne. Selvom jeg ikke kan være sikker på at han tænker over det nu, gør det stadig ondt. Det gør ondt, fordi det i grunden var så ligegyldigt.
Selvom ærlighed varer længst, selvom det er vigtigt at snakke om tingene, må jeg indse at tiden nogle gange er til indpakning. Indse at man ikke er lige betydelig i et hvert selskab. Grunden til at jeg har følt på en anden måde er at mine venner, altid søger at føle alle betydelige i deres selskab. Det er sådan stilen er lagt, selvom det ikke altid er det der gør en mest 'sej'. Men det er sådan vi gør, og det ender altid godt. Og i videre udstrækning ender vi i grin over vores egne syge selv'er.
Tiden er til venner. Jeg er krebs, man siger at de er følsomme familie mennesker. Jeg må konstatere at mine venner er familie.
Men når vi endelig snakker om det, væltes vreden ud af munden. Ikke altid i en velstøbt enhed (hvad man principielt heller ikke forbinder med vrede), men i små gryntende toner om man vil, de sættes fri, for så at hænge i luften i et øjeblik, dale som en lille hvid fjer der aldrig har betydet noget, ned mod jorden.
Men fjerden er blødere at gå på end neglene mod håndfladerne og den bidende vind i ansigtet. Det er derfor "man skal snakke om tingene".
I går var jeg ikke vred. Men stod og skulle vælge mellem indegroet irritation eller snak. Irritation over nogle menneskers barnlighed og smålighed. Det jeg gjorde var at nævne den. Men som beskrevet kom den ud i underlige grynt, grynt der fik den til at lyde værre end den var, og de landte ikke på jorden, men just på min vens øjenlåg. Som var de skabt til at lande der, og se ned på min vens store, gode hjerte der vil alle det bedste og med den samme iver som mig, henrykkes over de skøreste ting. Det at jeg udlagde min irritation, som i grunden ikke havde noget med ham ellers hans gode venner at gøre, ramte alligevel ømt på hans loyale ansvarsfølelse og uklarheden det medførte, gør ondt, det var ikke meningen. Jeg kunne se det på ham, forvirringen på hans hænder og i hans øjne. Selvom jeg ikke kan være sikker på at han tænker over det nu, gør det stadig ondt. Det gør ondt, fordi det i grunden var så ligegyldigt.
Selvom ærlighed varer længst, selvom det er vigtigt at snakke om tingene, må jeg indse at tiden nogle gange er til indpakning. Indse at man ikke er lige betydelig i et hvert selskab. Grunden til at jeg har følt på en anden måde er at mine venner, altid søger at føle alle betydelige i deres selskab. Det er sådan stilen er lagt, selvom det ikke altid er det der gør en mest 'sej'. Men det er sådan vi gør, og det ender altid godt. Og i videre udstrækning ender vi i grin over vores egne syge selv'er.
Tiden er til venner. Jeg er krebs, man siger at de er følsomme familie mennesker. Jeg må konstatere at mine venner er familie.
10.2.09
6.2.09
THIS ONE
"It may appear that I am much like Playindirt. Communicating with or meeting people online. I do not search for people because I am lonely- I search because there is more beauty to be seen. There are definitely times where I am lonely, and depressed, and hopeless. But I am still blessed and will always have an aura of loyal friends revolving around me. Its intimacy that I fear for now but not forever. But as I write this every rhythm tapped on this keyboard surges me into further self-understanding. I am lucky; blessed by glorious moments. Recently I began letting myself accept the pain of others in order to strengthen not only my tolerance of people but to understand the cause and effect of human nature and the outcomes of my own actions reflected unto myself by others. I am like Playindirt in some ways, but everyone is inside or out. I can see it as well as its inverse all around me. It depends on how you carry yourself I guess."
Paul-favourite-E, a romanticist
Paul-favourite-E, a romanticist
3.2.09
Blondies: Spiser, hvad vi har spist og hvad vi skal spise
Der ligger en afgnavet kakaotop på kanten af min computer.
Ved siden af mig sidder Anna Dark - hun har lige proppet én i munden, tørret den overskydende kokos af fingrene, lænet sig tilbage i den sorte spisebordsstol og har hævet Nokia mobilen frem. Freja har knappet bukserne op og slår heftigt mave. Vi har lige fortæret et hvidløgsflute hver, en bakke æggesalat, en pakke rugbrød, fire fiskefrikadeller m. remou (sidste gang Darko spiste fiskedelle er 10 år siden i Skagen), en bakke vindruer,
arghhahahahaha! Darko har lige slået en BØVS!
Nu har Freja taget den første bid af sin ikke tredje og sidste, men anden og sidste kokostop og slukket et stearinlys med sit højre hættetrøje ærme i heftigt forsøg på at se hvad jeg skrev.
Vi skal lave 20 timers samfundsfagsprojektprojekt om amerikansk udenrigspoltik, dernæst lave og fortære spinat/feta tærte og tomatsalat...
Ved siden af mig sidder Anna Dark - hun har lige proppet én i munden, tørret den overskydende kokos af fingrene, lænet sig tilbage i den sorte spisebordsstol og har hævet Nokia mobilen frem. Freja har knappet bukserne op og slår heftigt mave. Vi har lige fortæret et hvidløgsflute hver, en bakke æggesalat, en pakke rugbrød, fire fiskefrikadeller m. remou (sidste gang Darko spiste fiskedelle er 10 år siden i Skagen), en bakke vindruer,
arghhahahahaha! Darko har lige slået en BØVS!
Nu har Freja taget den første bid af sin ikke tredje og sidste, men anden og sidste kokostop og slukket et stearinlys med sit højre hættetrøje ærme i heftigt forsøg på at se hvad jeg skrev.
Vi skal lave 20 timers samfundsfagsprojektprojekt om amerikansk udenrigspoltik, dernæst lave og fortære spinat/feta tærte og tomatsalat...
2.2.09
Jeg tænker så det knager og knager så det tænker. At tænke så det det knager og knage så det er tænker er verdens bedste overspringshandling!
Jeg tænker og knager:
Barcelona, Berlin, Sydamerika, Højskole, = 2 sabbatår.
Men åh mine gode ideér er der slet, slet ikke få af og i morgen tænker jeg sikkert noget helt nyt! Men det ville nu være en god idé, denne her!
Jeg tænker og knager:
Barcelona, Berlin, Sydamerika, Højskole, = 2 sabbatår.
Men åh mine gode ideér er der slet, slet ikke få af og i morgen tænker jeg sikkert noget helt nyt! Men det ville nu være en god idé, denne her!
Sorte huller
til min hjertenskære Thomas Brorholm, her.
I denne sammenhæng vil jeg vedhæfte et værk af Mia Mäkilä, på hvis blog jeg først så klippet om hvordan man kan dø af sorte huller!
Black Holes by Mia Mäkilä, 2009, mixed media on antique book cover.
1.2.09
"What is a boy to do?"
C holdt en dejlig, sjov, festlig, finurlig fødselsdag i går; jeg siger panorama, hjemmelavet sushi (mums filibaba!), lysstofrør og gode drinks.
efterfølgende væg-til-væg på face'n med den gæve frederik der beskriver aftenen så umådeligt:
Frederik Madsen skrev kl. 17:42
hey you, tak for i går ;)
Martine Caroline F. Heuser skrev kl. 17:47
Hej dit frække dyr! Håber du kom godt hjem med dit tonse-lange lem mellem benene hahaha! Var du videre i byen eller var det hurtigt hjem og hvile juvelerne efter nattens udskejelser med britney microphone, posing og faste greb om det porny lysstofrør!?
Frederik Madsen skrev kl. 17:52
måtte bare hjem, den var helt død efter alle de piger som tiggede om dickslap :(men du var jo umættelig! fuck mand, bare et hul i buksen, og man kan ikke få lov at være alene en hel aften, gosh, what is a boy to do?
Martine Caroline F. Heuser skrev kl. 17:58
det må være halv tigning/halv freddy-fræk med en knivspids arnold: GET DOWN! Men det var en god aften sgu, godt at ryste lemmerne i dit selskab:)
efterfølgende væg-til-væg på face'n med den gæve frederik der beskriver aftenen så umådeligt:
Frederik Madsen skrev kl. 17:42
hey you, tak for i går ;)
Martine Caroline F. Heuser skrev kl. 17:47
Hej dit frække dyr! Håber du kom godt hjem med dit tonse-lange lem mellem benene hahaha! Var du videre i byen eller var det hurtigt hjem og hvile juvelerne efter nattens udskejelser med britney microphone, posing og faste greb om det porny lysstofrør!?
Frederik Madsen skrev kl. 17:52
måtte bare hjem, den var helt død efter alle de piger som tiggede om dickslap :(men du var jo umættelig! fuck mand, bare et hul i buksen, og man kan ikke få lov at være alene en hel aften, gosh, what is a boy to do?
Martine Caroline F. Heuser skrev kl. 17:58
det må være halv tigning/halv freddy-fræk med en knivspids arnold: GET DOWN! Men det var en god aften sgu, godt at ryste lemmerne i dit selskab:)
Januar har været en meget lang måned! En måned der startede og sluttede med en fest, en kjole, en dans. Det siger måske lidt om hvad der har indhyllet den første måned i 2009. Mit nytårsfortsæt var at have det sjovt.
på et punkt har jeg da været selvdisciplineret, viljestærk. Alt det sjov tog dog kræfterne fra andre ting. Andre ting såsom, lektier, skole, lektier, skole, lektier.
Istedet bidrog januar til:
et par cowboybukser(believe it or not); kusine; yoga; Julie Nordow; bugt med kløen; Blåbogstur; Stiftelse af Faxe missionsforening; Påkaldelse af Reimer Bo; Udklædning; Bræk; Daniel og Ily - mine hjertenskære; Mave-balle-lår; Klashy; Skæbnemøder med Christian; Tømmermænd; Optagelser til DR; Fastelavnscafé; dans og glæde; Obama som præsident; Skål, på bedre verden; Loven om tiltrækning; Ho-kærligsheds-komsammen; Blåbog; Eksistentialisme; Pappas fødselsdag; Ævar er flyttet til København; Indre missionskkaffe med de gamle tre-falke mennesker; Bytur med Johan og Kun Dong; Punjabi-high-five; Kun Dong forlader mig (savner ham allerede); Potentielt job i Videnskabernes Selskab; Msn og kunst og stand up med Boss; Unge mænd og friske fyre; Lange samtaler med Fernelly; Silles fødselsdag i Kødbyen; Opkald fra Emeal; Tårer med Natalie; "Flavourful"; Paul Auster; Pimp jakken; Udlevering af AT; Ekskursion til Carlsberg; Årets første julebryg; Galla; et helt friskt franskbrød; i dag; Mit liv; 1. februar.
på et punkt har jeg da været selvdisciplineret, viljestærk. Alt det sjov tog dog kræfterne fra andre ting. Andre ting såsom, lektier, skole, lektier, skole, lektier.
Istedet bidrog januar til:
et par cowboybukser(believe it or not); kusine; yoga; Julie Nordow; bugt med kløen; Blåbogstur; Stiftelse af Faxe missionsforening; Påkaldelse af Reimer Bo; Udklædning; Bræk; Daniel og Ily - mine hjertenskære; Mave-balle-lår; Klashy; Skæbnemøder med Christian; Tømmermænd; Optagelser til DR; Fastelavnscafé; dans og glæde; Obama som præsident; Skål, på bedre verden; Loven om tiltrækning; Ho-kærligsheds-komsammen; Blåbog; Eksistentialisme; Pappas fødselsdag; Ævar er flyttet til København; Indre missionskkaffe med de gamle tre-falke mennesker; Bytur med Johan og Kun Dong; Punjabi-high-five; Kun Dong forlader mig (savner ham allerede); Potentielt job i Videnskabernes Selskab; Msn og kunst og stand up med Boss; Unge mænd og friske fyre; Lange samtaler med Fernelly; Silles fødselsdag i Kødbyen; Opkald fra Emeal; Tårer med Natalie; "Flavourful"; Paul Auster; Pimp jakken; Udlevering af AT; Ekskursion til Carlsberg; Årets første julebryg; Galla; et helt friskt franskbrød; i dag; Mit liv; 1. februar.
Min krop er træt, luften er klar.
Lige nu er der tre ting der bevæger sig:
skyerne, de store røggrå skyer
svæver i hast over himlen, udenfor mit vindue.
De svæver mod venstre,
fuglene i et V mod højre.
Jeg spørger, er det skyerne
eller denne ganske jordklode der bevæger sig?
Jeg svarer
at det må være en kombination,
jorden og skyerne har travlt i dag
Lige nu er der tre ting der bevæger sig:
skyerne, de store røggrå skyer
svæver i hast over himlen, udenfor mit vindue.
De svæver mod venstre,
fuglene i et V mod højre.
Jeg spørger, er det skyerne
eller denne ganske jordklode der bevæger sig?
Jeg svarer
at det må være en kombination,
jorden og skyerne har travlt i dag
Prom 2009
dette billede af louise i gallop er noget så formidabelt
En underfundig aften;
i bordellampernes skær marcherede falkos smukke ungdom
Til alles glæde,
Til alles glæde,
blev Michael og Martine 3c
Homecoming King & Queen
kronerne tindrer på toppen af de veldrejede hoveder
den lyserøde nellike i hans lomme
mit håndled
fortæller hele historien
Der var engang...
29.1.09
hmm..
Min fødders temperatur er p-e-r-f-e-k-t. Sjældent sagt, men af hele hjertet. De er veltilpasse, bløde, tror jeg. Min hårbøjle er lyserød, mit halstørklæde stribet, min top hvid, min bluse blå, mine bukser beige, min fødder bare. Og alt det selvfølgelige, selvfølgelig.
Hvornår sidder jeg her igen. Kunne jeg spørge. Men jeg lader være. For det er det eneste jeg gør - det er at spørge, sætte spørgsmålstegn. Men hvis ikke jeg finder svaret, gavner det jo ikke meget, forvirrer nok nærmere.
Hvis det skal gavne skal man nok bytte 'spørgsmål' ud med 'refleksion'. Jeg reflekterer. Jeg tænker. Dér var svaret. At tænke tanker.
Jeg har en blodig rift på min bedste fuck-finger. Bedste, som i den finger jeg rejser med en hurtig bevægelse i et aggressivt øjeblik! Eller bare for sjov. Hvis Illness træder til fx. Så er det en fucked glædesfinger til i face. Mis får den i siden. Boss får den i håret.
Min finger kan bruges til mange ting. Det kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved.
Hvornår sidder jeg her igen. Kunne jeg spørge. Men jeg lader være. For det er det eneste jeg gør - det er at spørge, sætte spørgsmålstegn. Men hvis ikke jeg finder svaret, gavner det jo ikke meget, forvirrer nok nærmere.
Hvis det skal gavne skal man nok bytte 'spørgsmål' ud med 'refleksion'. Jeg reflekterer. Jeg tænker. Dér var svaret. At tænke tanker.
Jeg har en blodig rift på min bedste fuck-finger. Bedste, som i den finger jeg rejser med en hurtig bevægelse i et aggressivt øjeblik! Eller bare for sjov. Hvis Illness træder til fx. Så er det en fucked glædesfinger til i face. Mis får den i siden. Boss får den i håret.
Min finger kan bruges til mange ting. Det kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved.
hmm..
A. (jf. Vrøvl 1) bringe i urede, filtre, sno, blande sammen olgn.; ogs. som udtr. for forvirret (kriblende, kravlende, planløs) bevægelse.
:)
:)
28.1.09
Hvem sagde royalist?
Dronningen sender sine varmeste hilsner til alle og ønsker hver og en, et godt og glædeligt nytår.
Hun, Prinsgemalen og hendes familie er meget taknemmelige over al den hjertelighed vi udgyder.
Og så skal vi huske og sige tak. Af respekt for vore medmennesker, siger hun vidst. Derfor er det vel også på rette sted at hun siger 'tak' for vores skattepenge. Og omvendt, trækker hun kinserne til. Hårfin balance, men har alligvel kun et ord til overs. Det er ikke en del af mit daglige ordforråd, men alligvel fyldt med substans, til dette forrøgede stykke med kogt skinke og salt.
LOL
Hun, Prinsgemalen og hendes familie er meget taknemmelige over al den hjertelighed vi udgyder.
Og så skal vi huske og sige tak. Af respekt for vore medmennesker, siger hun vidst. Derfor er det vel også på rette sted at hun siger 'tak' for vores skattepenge. Og omvendt, trækker hun kinserne til. Hårfin balance, men har alligvel kun et ord til overs. Det er ikke en del af mit daglige ordforråd, men alligvel fyldt med substans, til dette forrøgede stykke med kogt skinke og salt.
LOL
25.1.09
Abonner på:
Opslag (Atom)
