Vi snakker om det jeg ikke kan - og så det, at gøre det alligevel. Vi snakker om hende der gjorde det og hende for hvem det endte ud i noget godt.
Vi snakker om det der ligger under musklerne og det der ligger foran det faste blik. Det er bare os to der snakker (eller også er det mig). Og jeg kigger ikke på det der er udenfor vinduet, men på ruden. Den kigger jeg på.
Og så snakker vi om hvorfor, hvorefter vi konkluderer.
Og nu sidder jeg her. Det gør jeg også om lidt. Forhåbentlig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar