Varme

I dag til yoga startede og sluttede vi med at afspænde som vi plejer. Anderledes i dag var det dog at vi skulle tænke på et rum, et godt rum. Jeg kom i tanke om Mummidalen - hvis man læser de tegneserierne bliver man helt lyksalig af at se på denne. Det er et bakket lysegrønt landskab i fuld flor; blomster i alverdens farver ligger ud over engene, mummitroldene danser her rundt i glæde og jeg glædes selv endnu mere ved tanken om at være i deres sted.

Jeg har set et sted som dette. På Ærø, en varm forårsdag sidste år. Cykelturen fra Ærøskøbing til Søby var meget lang. Gennem terræner, små landsbyer med gadekær, sving der gør en rundtosset. Pludselig cykler man langs vandet og få minutter efter er man inde i det idylliske landskab igen. Ikke den slags tur jeg oftest tilbagelægger på en cykel og netop derfor måtte min store ladne krop da også gå død. Men netop før den gjorde det på cykelturen sidste år, lige da jeg kunne mærke at mit sind svimlede allermest i varmen, var allermest fyldt med en så klingende romantisk idyl at jeg troede jeg skulle falde af cyklen. Der fangede mit blik virkelighedens Mummidal. På den anden side af hegnet der var sat op af gamle pæle var græsset endnu grønnere en hidtil og mælkebøtter og andre småblomster prydede dette syn og det slog gnister i mine øjne, pga solen der stod lige over bakketoppen og fastlåste dette uendeligt smukke stykke danskhed midt på den lille ø, ude i det ganske danske øhav.

Og det var dette der blev mit rum i dag. Det var her jeg i få minutter der føltes som time indelukkede al min ro, al min varme, al min glæde. Her jeg fokuserede og afgrænsede mit sind og pludeselig følte mig til stede igen; mit hjerte gav et hop og min krop genopfyldtes med positiv energi. Energi der frembragtes i et smil og et pludseligt skær af lys på indersiden af øjenlågene. Og dette skete i det forrige fitnessholds stadigt hængende svedlugt, i en tætpakket, tætbedugget holdsal på en brugt gummimåtte på Gasværksvej. Men idyllen, roen, glæden, indkransede blot endnu mere og da jeg efter at have have lavet en times øvelser, herunder en del der åbner brystet var jeg så lettet, som da jeg først havde begyndt cykelturen på den varme forårsdag for snart et år siden.

Jeg genså en utopi og jeg vil aldrig glemme den.