31.8.08
27.8.08
Hvis jeg kunne, ville jeg
gå uden skridt
bevæge mig uden skygge
stoppe op hver gang jeg så en hvid sten
og huske altid at
smile til fuglene
uden forventing om
at de smilte igen
men jeg ville også altid kigge til venstre
danse salsa hele vejen gennem Sydamerika
fra Colombias top, gennem Rio's farvede gader
tilbagelægge Chiles klimaer
til mine tæer nåede spidsen
og jeg ville kaste mig på min seng
uden spekulationer, for en gangs skyld
kysse fugtigheden af dine kinder
og spise alle kirsebær i hele verden
på nær ét
det ville jeg putte i min lomme
til det blev
sommer igen
jeg ville dø med
foldede hænder
Solsikkerne ville være mine bedste venner
bevæge mig uden skygge
stoppe op hver gang jeg så en hvid sten
og huske altid at
smile til fuglene
uden forventing om
at de smilte igen
men jeg ville også altid kigge til venstre
danse salsa hele vejen gennem Sydamerika
fra Colombias top, gennem Rio's farvede gader
tilbagelægge Chiles klimaer
til mine tæer nåede spidsen
og jeg ville kaste mig på min seng
uden spekulationer, for en gangs skyld
kysse fugtigheden af dine kinder
og spise alle kirsebær i hele verden
på nær ét
det ville jeg putte i min lomme
til det blev
sommer igen
jeg ville dø med
foldede hænder
Solsikkerne ville være mine bedste venner
26.8.08
25.8.08
Heste galopperer på mine hvide vægge
The White Album, de sidste wasabiærter og lidt dejlig stilhed efter en weekend med dans, dans, dans. Dans som Sandy (dvs. MEGET dans), dans til sejren, dansende humør på cyklen hjem. Hele lørdagen en svævende fornemmelse og dansende tilbage til Vesterbrogade 208, med senere fortæret, 400 stk sushi. Fantastisk fest i rød og sort og lidt Bruce Lee - og selvfølgelig dans til de sene nattetimer, efterfulgt af skøn bytur, Jolene med levende hestepikke, tequilabar, "Prince Light nu!", løgnagtige færinge, mere dans, Ideal Bar, men en snart dameglad, snart sovende fætter Morten, dansende gensyn med den dansende Badu, en dansende og kølig sniksnak med Clara's fynbo, dansende tissetår på Carit Etlars Vej, en dans hjem i laksko kl6 og omdejsning i sengen med bedste manér.
Og hvad der hører sig til dansen - syngende tømmermænd og sushi til morgenmad, frokost og aftensmad (og frokost i dag), den rå fisk har indtaget mit legeme og mine celler, og efter at have læst Den Blå Lotus på Den Grønne Sofa, dansede jeg mig selv i søvn for at vågne atter frisk og mødes med den bedste Fernelly og den gode Paul E (nu med overskæg) til Into the Wild og omkapskrigen på bedste crazy måde, skrigen af RUNE, med monotomt dansk R, de måtte lægge deres passion til siden. Sidste vacination i dag med hanefjederben og den gode pink Marc over armen.
Livet - en dans, synkretisme og høje skrig
Og hvad der hører sig til dansen - syngende tømmermænd og sushi til morgenmad, frokost og aftensmad (og frokost i dag), den rå fisk har indtaget mit legeme og mine celler, og efter at have læst Den Blå Lotus på Den Grønne Sofa, dansede jeg mig selv i søvn for at vågne atter frisk og mødes med den bedste Fernelly og den gode Paul E (nu med overskæg) til Into the Wild og omkapskrigen på bedste crazy måde, skrigen af RUNE, med monotomt dansk R, de måtte lægge deres passion til siden. Sidste vacination i dag med hanefjederben og den gode pink Marc over armen.
Livet - en dans, synkretisme og høje skrig
11.8.08
små huller
Stemningen svinder ind. Nu begynder støvet at ligge sig igen. I går kunne jeg høre boblernes svage, men vedvarende sitren ved mit øre. Og jeg kunne mærken gråden der bed i mig - hendes gråd.
10.8.08
Desuden: Interrail slut. Interails sidste stop: Prag. Interrail udefinerbarligt. Uderfinerbarligt er ikke et ord. Interrail kan være Mc D. Også om natten. Interrail er mennesker. Interrail sluttede i dag. Ricardo tog hjem, efter crazy days. Interrail var den første. Der kommer flere, og. En dag ad gangen.
Interrail er kærlighed! Det er Jack Rabbit Slims Twist Contest også..
Interrail er kærlighed! Det er Jack Rabbit Slims Twist Contest også..
1.8.08
Ve"nice"
Tror jeg har lidt travlt. Det har varet meget at samle op paa, paa en time saa det er klart at det slet ikke er godt nok. Efter en mega lang og verdens daarligste dag togtur m.m. til Venedig, sad vi efter verdens klammeste restaurant maaltid nede ved en af kanalerne og grinte af hele dagens uheldigheder hvilket inkludfere chokolade i smeltet tilstand over alt, forsinket tog der resulterede i det naeste - dog paa den hede toggang, en mand der havde siddet op og ned af os under en intim samtale og som vi fandt ud af var nordmand! De vaerste italienere nogensinde - ja jeg har fundet ud af at italienere ikke er min kop te! og at vi havde booket vores hotel forkert, sa vi maatte betale 85 euro fra den forgaaende nat ogsaa, hvor vi havde varet i Nice.
I al fald, ved denne kanal faldt vi i snak men nogle mexicanske 18-19 aarige gutter. Ikke gangstas, men gode mennesker fra Mexico Citys overklasse - de var paa interrail i Europa i 2 maaender! og kommer til cph sidst i august! I al fald blev det til snak drukspil uden vi blev sarlig fulde - men det var cosy og nu kan vi envoke the red dragon m.m. Senere kortspil ved en anden kanal hvor nogle af dem smed alt tojet for at hoppe i venedigs lunkne vand i den svagt belsyte italienske sommernat. Videre kortspil fik da ogsaa baade Louise Bodil og jeg i vandet - dog i undertoj! Det varfor vildt at starte venedig med at hoppe i vandet og uforglemmelige er sekunderne hvor man var under, helt indhyllet i brune draaber. sorgeligt blev det da for det eneste fulde menneske -som da ogsaa var fuld med stor F -nemligPatrick der smadrede hele sin rov til blods med store flaenger da han hev siv selv op paa stentrappen!
Tilbage paa det lille hotel kl 04.00 var der en meget sur receptionist hvilket vi ikke forstod da receptionen var aaben 24 7... maa skynde3 mig at lukke ned
ps. videoen vores sang beskriver bestemt os og vores folelser om den sidssygt fantastisk fede interrail!
tager med nattog til Prag i aften
see ya!!
I al fald, ved denne kanal faldt vi i snak men nogle mexicanske 18-19 aarige gutter. Ikke gangstas, men gode mennesker fra Mexico Citys overklasse - de var paa interrail i Europa i 2 maaender! og kommer til cph sidst i august! I al fald blev det til snak drukspil uden vi blev sarlig fulde - men det var cosy og nu kan vi envoke the red dragon m.m. Senere kortspil ved en anden kanal hvor nogle af dem smed alt tojet for at hoppe i venedigs lunkne vand i den svagt belsyte italienske sommernat. Videre kortspil fik da ogsaa baade Louise Bodil og jeg i vandet - dog i undertoj! Det varfor vildt at starte venedig med at hoppe i vandet og uforglemmelige er sekunderne hvor man var under, helt indhyllet i brune draaber. sorgeligt blev det da for det eneste fulde menneske -som da ogsaa var fuld med stor F -nemligPatrick der smadrede hele sin rov til blods med store flaenger da han hev siv selv op paa stentrappen!
Tilbage paa det lille hotel kl 04.00 var der en meget sur receptionist hvilket vi ikke forstod da receptionen var aaben 24 7... maa skynde3 mig at lukke ned
ps. videoen vores sang beskriver bestemt os og vores folelser om den sidssygt fantastisk fede interrail!
tager med nattog til Prag i aften
see ya!!
det var nice!
Egentlig havde vi booket et 28 euro hostel. Men da det laa labngt vaek fra centrum og vi svedte ville vi paa stranden forst fandt vi paa vej derned et hostel mellem station og stranf til 17 euro inklusiv morgenmad! Dette betod at jeg matte sove i dorm alene men det blev ingen skam med den skonne californiske Jen der blev 30 den forste aften!
I al fald, vi fandt til stranden i selskab med den ungarske David! David var en meget smuk ung mand og han var somand. Han blev vores gode ven men var et noget specielt vaesen. Elskede natursaeber (samlede paa dem), naturtoj, spiste kod en gang om ugen og rog cigaretter i et halvt aar af gangen. En noget specielt menneske, men ogsaa et af de bedste jeg har modt, der i sit lyse matros toj.
Forste aften endte i bytur med resten af vores hostel - dvs sige kun engelsktalende mennesker: USA, Canada, England, Australien og New Zealand. Og nogle af de smaa arrogante uden noget at ha det i klamme mennesker var da ogsaa lidt pres... Men en fin aften var det i gaardhaven, videre druk paa stranden og saa den gamle by. Paa vej hjkem spurgte en noget beruset Bodil en prostitueret transvestit om vej til McD - vi fandt frem til den med den var desvaerre lukket. Hjem gik det var hvor det endte med at Louis Chris Theodor og et efternavn den 4. (ja mindsandten om han ikke havde det navn) endte med forst at baere bodil over skulderen hjem mod hostel. Senere blev jeg ogsaa svunget op - fantastisk billed folger. Elellers nod vi bare det turkise vand hele naestedag og spiste kun sandwich og orangina fra det lille billege sandwichus. Vore slukne kroppe kaempede sig da i en anden retning dagen efter igen hvor vi tog paa Musee d'Art Moderne et contemporain. Det var helt fantastisk i fantastisk arkitekturisk omgivelser og aarets hovedudstilloing Richar Long var da ogsaa uforglemmelig!. Ude igen var det blevet 40 grader og vi kaempede os hjem til hostel hvor jeg i mit vaerelse fandt den senere betydningsfulde, raevesovende Matt fra Calgary i Canada. ergo var han Canac laerte vi. Han var med paa stranden hvor vi laerte alverdens uhyrlige slang som flapper, fruitcake, snakkede om balls cutting osv osv............. Senere fik vi smalet hele hostel i gaardhaven med alle de dejlige mennesker(vi laerte at holdfe af alle, trods accenten) Aylu fotografen fra London der skar sig paa mine scwheizerkniv senere! New yorkerne yaisai og frida, Jen self!, Tom og V, Michael fra NZ en dejlig sjovlaebet gut og CHRIS som vi aldrig glaemmer (han var amerikaner men han syntes de hvqar lidt dumme saa han boede i Toronto og han barn skulle hedde Louis Soren Kirkegaard 5. ... fur shure!) Harry og Danny fra Melbourne der lige var flyttet til Londn med deres rockband the spiral . og selvfolgelig Matt der gjorde det sidste dogn i Nice meget meget sjovere, med vores syge humorerne til faelles tror jeg sent vi alle har grint saa meget!
Ellers var nice godt nok lidt for turistet, men det var virkelig godt med noget strand!!!
I al fald, vi fandt til stranden i selskab med den ungarske David! David var en meget smuk ung mand og han var somand. Han blev vores gode ven men var et noget specielt vaesen. Elskede natursaeber (samlede paa dem), naturtoj, spiste kod en gang om ugen og rog cigaretter i et halvt aar af gangen. En noget specielt menneske, men ogsaa et af de bedste jeg har modt, der i sit lyse matros toj.
Forste aften endte i bytur med resten af vores hostel - dvs sige kun engelsktalende mennesker: USA, Canada, England, Australien og New Zealand. Og nogle af de smaa arrogante uden noget at ha det i klamme mennesker var da ogsaa lidt pres... Men en fin aften var det i gaardhaven, videre druk paa stranden og saa den gamle by. Paa vej hjkem spurgte en noget beruset Bodil en prostitueret transvestit om vej til McD - vi fandt frem til den med den var desvaerre lukket. Hjem gik det var hvor det endte med at Louis Chris Theodor og et efternavn den 4. (ja mindsandten om han ikke havde det navn) endte med forst at baere bodil over skulderen hjem mod hostel. Senere blev jeg ogsaa svunget op - fantastisk billed folger. Elellers nod vi bare det turkise vand hele naestedag og spiste kun sandwich og orangina fra det lille billege sandwichus. Vore slukne kroppe kaempede sig da i en anden retning dagen efter igen hvor vi tog paa Musee d'Art Moderne et contemporain. Det var helt fantastisk i fantastisk arkitekturisk omgivelser og aarets hovedudstilloing Richar Long var da ogsaa uforglemmelig!. Ude igen var det blevet 40 grader og vi kaempede os hjem til hostel hvor jeg i mit vaerelse fandt den senere betydningsfulde, raevesovende Matt fra Calgary i Canada. ergo var han Canac laerte vi. Han var med paa stranden hvor vi laerte alverdens uhyrlige slang som flapper, fruitcake, snakkede om balls cutting osv osv............. Senere fik vi smalet hele hostel i gaardhaven med alle de dejlige mennesker(vi laerte at holdfe af alle, trods accenten) Aylu fotografen fra London der skar sig paa mine scwheizerkniv senere! New yorkerne yaisai og frida, Jen self!, Tom og V, Michael fra NZ en dejlig sjovlaebet gut og CHRIS som vi aldrig glaemmer (han var amerikaner men han syntes de hvqar lidt dumme saa han boede i Toronto og han barn skulle hedde Louis Soren Kirkegaard 5. ... fur shure!) Harry og Danny fra Melbourne der lige var flyttet til Londn med deres rockband the spiral . og selvfolgelig Matt der gjorde det sidste dogn i Nice meget meget sjovere, med vores syge humorerne til faelles tror jeg sent vi alle har grint saa meget!
Ellers var nice godt nok lidt for turistet, men det var virkelig godt med noget strand!!!
En hed drue og kold piscine
Long time no see. Prover at gore det hurtigt.
Lambesc var den ultimative afslapning! Vi kom til Bodils bedstefars soster Grete, i hendes lille byhus i Lambesc, der er en lille lokal landsby i Provence nord for Aix. I Frankrig siger de altid bare Aix i stedet for Aix-en-Provence. Dette ophold var som at komme tilbage i tiden! Den rare gamle dame kokkerede mad til os hele tiden og vi spillede 500 ved det runde bord med den haeklede dug. Efter aftensmad blev vi fodret med kager fra den lokale aeldreklub og kaffe i smaa porcelaenskopper med lyserodt blomster monster fra det store egeskab. Sov da overste etage med udsigt over byen - vel og maerke hvis man aabnede de autentiske traeskodder. Den forste dag fandt vi da vi i det 40 grader et friluftsbad. Sent havde vi haft det bedre end at ligge deroppe og laese alle vore indkobte Paulo Coelho boger og hoppe i vandet naar de sydfranske 40 grader tog over. Den anden dag tog vi ind til Aix og fik togbillet til Nice. Paa vej hjem derfra kom vi til at kore for langt i bussen og endte under siesta endnu laengere ude i en endnu mere afsidesliggende landsby kaldet Chavalier! Forst var vi hekt ude og skide, men som saedvanlig var vi vikinger der klarer alt - og som saedvanlig var vi Living on the Edge. Og klarede den self med en stor cola og og spillede 500 med de lokale tarotkort. og og og - den lokale landevejsrover og hans ven ved det andet bord der sad og skyllede den ene pina colada ned efter den anden fik da ogsaa set lidt paa kortspil. Halvanden time efter gik bussen saa hjem! Vi blev smidt af paa en landevej hvor vi straks fik oje paa den lokale vinsmagningsbutik! Ind smaa lob vi og fik hurtigt hevet en rodvin og en laeske kold Rose ned af hylderne. Derefter fandt vi saa hjem langs de stovede og stille grusveje i byen og maettede vore dehydrerede kroppe med den kolde rose.
Om aftenen var der lokal vejsfest nede paa det lille torv. Her blev der spillet op af det lokale band der med egen version spillede alle gode numre, fx: I shot the SHURIF.. Vi nod vores rodvin , de andre unde legede gansta i hjornerne, og de voksne indtog dansegulvet med maner, efter de havde spist mad ved langbordene og de torrede lavendelbuketter flod over alt. Ude og lede efter mere rodvin, kom der da ogsaa et prik paa ryggen. Det var Xavier der spurgte om man drak rodvin. Han var sammen med sin ven Mattjo (stavet paa martinesk). De gik med hen til vores spot ved langbordet hvor vi fandt ud af at de var fra et lille omraade i Frankrig der hed Brittany eller saadan noget med bare arbejde her sommeren over. Xavier der var klaedt i laerredsskjorte og lille hat med skygge, brune bukser og lìudtraadte laedersko og kunne i det hele taget ikke ligne det han var bedre - en brunojet dreng med beskidte negle der havde et lille hus med en beskidt pool, hvorved han dyrkede grontsager som han solgte. (skulle tilbage til studierne efter sommeren) Mattjo var drueplukker og saa ganske rar med lange ojenvippe, men lugtede stygt a log. Dog fik vi da snakket en del om de sommetider lidt for stolte franskmaend og fik lagt nogle meninge paa bordet! Da musikerbne gik paa scenen igen var det var de da tid til den vildeste twist i bare fodder! Aldrig har aftenen vaeret skonnere - Mattjo og X tog hjem - de bod os paa solopgang og en svommetur i polen. Vi vovede intet og gik hjem og sov sa vi kunne komme tidligt op og til Nice dagen efter.
Lambesc var den ultimative afslapning! Vi kom til Bodils bedstefars soster Grete, i hendes lille byhus i Lambesc, der er en lille lokal landsby i Provence nord for Aix. I Frankrig siger de altid bare Aix i stedet for Aix-en-Provence. Dette ophold var som at komme tilbage i tiden! Den rare gamle dame kokkerede mad til os hele tiden og vi spillede 500 ved det runde bord med den haeklede dug. Efter aftensmad blev vi fodret med kager fra den lokale aeldreklub og kaffe i smaa porcelaenskopper med lyserodt blomster monster fra det store egeskab. Sov da overste etage med udsigt over byen - vel og maerke hvis man aabnede de autentiske traeskodder. Den forste dag fandt vi da vi i det 40 grader et friluftsbad. Sent havde vi haft det bedre end at ligge deroppe og laese alle vore indkobte Paulo Coelho boger og hoppe i vandet naar de sydfranske 40 grader tog over. Den anden dag tog vi ind til Aix og fik togbillet til Nice. Paa vej hjem derfra kom vi til at kore for langt i bussen og endte under siesta endnu laengere ude i en endnu mere afsidesliggende landsby kaldet Chavalier! Forst var vi hekt ude og skide, men som saedvanlig var vi vikinger der klarer alt - og som saedvanlig var vi Living on the Edge. Og klarede den self med en stor cola og og spillede 500 med de lokale tarotkort. og og og - den lokale landevejsrover og hans ven ved det andet bord der sad og skyllede den ene pina colada ned efter den anden fik da ogsaa set lidt paa kortspil. Halvanden time efter gik bussen saa hjem! Vi blev smidt af paa en landevej hvor vi straks fik oje paa den lokale vinsmagningsbutik! Ind smaa lob vi og fik hurtigt hevet en rodvin og en laeske kold Rose ned af hylderne. Derefter fandt vi saa hjem langs de stovede og stille grusveje i byen og maettede vore dehydrerede kroppe med den kolde rose.
Om aftenen var der lokal vejsfest nede paa det lille torv. Her blev der spillet op af det lokale band der med egen version spillede alle gode numre, fx: I shot the SHURIF.. Vi nod vores rodvin , de andre unde legede gansta i hjornerne, og de voksne indtog dansegulvet med maner, efter de havde spist mad ved langbordene og de torrede lavendelbuketter flod over alt. Ude og lede efter mere rodvin, kom der da ogsaa et prik paa ryggen. Det var Xavier der spurgte om man drak rodvin. Han var sammen med sin ven Mattjo (stavet paa martinesk). De gik med hen til vores spot ved langbordet hvor vi fandt ud af at de var fra et lille omraade i Frankrig der hed Brittany eller saadan noget med bare arbejde her sommeren over. Xavier der var klaedt i laerredsskjorte og lille hat med skygge, brune bukser og lìudtraadte laedersko og kunne i det hele taget ikke ligne det han var bedre - en brunojet dreng med beskidte negle der havde et lille hus med en beskidt pool, hvorved han dyrkede grontsager som han solgte. (skulle tilbage til studierne efter sommeren) Mattjo var drueplukker og saa ganske rar med lange ojenvippe, men lugtede stygt a log. Dog fik vi da snakket en del om de sommetider lidt for stolte franskmaend og fik lagt nogle meninge paa bordet! Da musikerbne gik paa scenen igen var det var de da tid til den vildeste twist i bare fodder! Aldrig har aftenen vaeret skonnere - Mattjo og X tog hjem - de bod os paa solopgang og en svommetur i polen. Vi vovede intet og gik hjem og sov sa vi kunne komme tidligt op og til Nice dagen efter.
24.7.08
Marseille en dodens polse in some way
Hvordan kan man i Frankrigs naeststorste have saa tamt et natteliv, ogsaa selvom det er onsdag.. det var noget af en overraskelse!
Abonner på:
Opslag (Atom)
