3.11.08

Jeg er glad

- Er på vej til svendborg: efterår, gåture, Clara, fødselsdag, risk

Jeg er glad

- Snakker om det uvidste i gul og grøn med Geo i poncho på gedeskind, altan m. havudsigt, rejser, sex

Jeg er glad

- Kæmpe: perlepladersladrerikke, efterårsferie, kakaomælk i marimekko, karrygule strømpebukser, the beatles, stearinlys
Her sidder jeg
omslugt af murenes tæthed
udenfor
elgene

over alt; i hver gren og trætop
der dukker elgens gevir op
som flammerne i pejsen
kan sluge murene, med sine
utæmmede luer
du mærker dem, under huden.

1. mandag i november

Endnu en mandag, endnu en dunken i baghovedet jeg ihærdigt forsøger at drikke væk i vand. Den vender dog gentagne gange tilbage af en dunkende nedtælling til tirsdag. I biologi havde vi om diabetes type 1 - symptomerne herpå for en person der ikke er i behandling er, kort sagt: Dehydrering af cellerne. Jeg vil ikke komme ind på de åbenlyse symptomer i kraft af denne reaktion i kroppen hvor de langerhanske øer i bugspytkirtlen stopper med at producere beta-celler-
Sverige derimod, medfører ingen dunken i baghovedet. Tattamåla's gamle flyvebane, de vidde strækninger og den lave himmel i fantastiske luer af lys ligesom pejsen, der vælter indover én der i robåden på den spejlblanke sø, der er sort som en pupil. Søen er din pupil, midt i den svenske himmels regnbuehinde der breder sig i almægtige nuancer og som efter søvn, er belagt af den fineste rimfrost der ikke gør regnbuehinden anderledes,

Der er træerne høje som skyerne og jeg,
jeg kan brede mine arme

28.10.08

Barndom
Det er Ole Lukøje lampen, den store Snehvide plakat, en frygt for mørket, en køjeseng og kasettebånd.
Det er farvede fløjlsbukser, bondegårdssandaler og et gynge stativ.
Blomsterplukning, perleplader, Langeland og en kat der river. Det er glæde ved julen og ønsket om at den største pakke under træet tilhører én. At gemme sig under bordet når der kommer gæster, poppe popcorn i en gryde og lave sodavand på sodavandsmaskinen derhjemme.
Det ikke at kunne lide vand og at se Aladdin og efterfølgende sætte sig på sit lammeskindstæppe på trappeafsatsen og ihærdigt sige "Flyv tæppe, flyv!". Det er at få sprøjtet sød mælk i øjnene.

27.10.08


Dig i guld og mig i sølv

Vi skal i svømmehallen når du kommer!
En træt mandag eftermiddag; her et portræt af M på første dag helt uden septum i halvandet, efter en uge uden cigaretter, på 7. dagen i en 10 dage lang penicillin kur mod halsbetændelse, lyttende til det gamle Tim Christensen og gumlende på det ene Wrigley's spearmint tyggegummi efter det andet - tygger i takt med smagens forsvinden. Klør sig selv på lårene, ja ved ikke hvorfor varmeknopperne bliver ved at komme (snart tre uger), konstant rykkende på den tykke elfenbensring - frem og tilbage på venstre ringfinger og sommetider kiggende til højre på den mere og mere grønne horisont.
- Dette blogindlæg må utvivlsomt kunne defineres som et på originalt eksempel på nynarcissisme.
Så kom regnen

26.10.08

Mandag

På interrail kunne man på magisk vis beskrive sine dage som fantastiske eventyr, og følelsen af at have skrevet, selvom man vidste man kunne have skrevet meget mere og at hænder hele tiden kørte - den er langt væk.

Men alt hvad der sker er mit liv - mit eventyr. Hvorfor ikke også kradse en uge bag mine fire vægge ned, gøre dem til magiske eventyr i sygdommens rystende kulde og samtidige fossende sved, dér under den blomstrede dyne. Lad mig starte med mandag:

Glad og smilende med the Roots strømmende ind i hovedet fra mit 90'er levn af en ridset discman drog jeg i nyeste efterårsferie outfit op af Roskilde bakke og susende, på de flade dæk jeg har skulle fylde luft i, i fire uger ned igen og holdt som sædvanlig for buspassagerene på den anden side af krydset ved Søndre Fasanvej. Det var stadig ligeså irrriterende som to uger tidligere at blive bremset i det der skulle være rekorden i at komme hurtigt i skole. Bedre blev det ikke af at følges med denne udgave af en stopfyldt bus 6A hele vejen ud af Roskildevej hvor jeg tramper i pedalerne og sveder og hvor buspassagererne - er jeg overbevist om, stirrende griner af mig der på deres dyrt betalte bussæde.
Fremme i skolen står den på engelsk A-niveau som jeg selvfølgelig ikke fatter en skid af, og munker den som sædvanlig lidt i desperation min magtesløshed. At min tænder åbenlyst begynder at klapre som galoperende hestehove er heller ikke videre skønt. At skolen er kold er en ting vi alle er bekendt med og lider under - men nu er det på med jakken igen og noget med at snøre mit lyserøde halstørklæde med pompom'er tættere om halsen.

Endnu et modul går, men i historie går det helt over gevind da jeg er ved at falde ned af stolen i anfald af kulde rystelser. Dette opvejes dog af min morskab over filmen vi ser - ja det lyder grotesk men latteren bryder ud af mig i diverse scener i Gladiator - specielt tilfreds er jeg i da Maximus på arenaen hugger hovedet af en tyreudklædt pumpet modstander ved at svinge et sværd fra begge sider. Det ser vildere ud end det lyder.

I fjerde modul begynder mit blik at flimre og min blyantstreg hopper op og ned fra papiret i et forsøg på at tegne en celle og hvad der hertil hører af cellemembran, kerne, mitokondrier og DNA.. Jeg bliver sgu sendt hjem for at gå i seng!




Jeg stopper her. Det blev en mandag. Dette skulle have været en magisk beskrivelse af mit sygdoms forløb og min snare forrådnelse efter en uge i mit eget selskab. Det blev negativt. Bør læse videre i Othello. (Og Bror som indtager Othello i form af lag og med sukker hos sin kære mormor gør ikke det hele bedre) Prøver igen når jeg har fået lidt farve i kinderne og hårene igen er begyndt at gro ud fra mine nyvaskede armhuler.
Regnen slår igen mod den tynde rude og dråberne lægger sig i diagonale striber herpå, fra venstre mod højre. Det er også den vej flaget vejrer i vinden på toppen af tårnet i Zoologisk Have. Og den vej grenene bugter sig - ud mod Jagtvej, forbi nummer 69, formodentlig længere ud af Nørrebro, til Dortheavej 61 og det nye Ungdomshus.

Med regnen slående og vinden blæsende sidder jeg i en stillestand. Jeg sidder her, ligesom jeg gjorde det i går, foran mit skrivebord og kigger på dette billede af John Lennon købt som postkort i Dublin for to uger siden.
Jeg kigger på brillerne, de rolige øjne bag disse og hans behåring i al dens pragt. Jeg kigger på rosen og på teksten: "All we saying is give peace a chance", der er omkvæd i sangen af den selv samme behårede John Lennon, "Give peace a chance".

Men det er ikke den sang jeg hører. Jeg hører Satellite of Love på lp'en. Den kaster sig ud i værelset med al sin energi, og sætter sig på denne grå søndag under neglene. Den siger der er noget ude i regnen. Men at der er tid nok til at finde ud af hvad det er. Jeg siger: husk nuet.

25.10.08

Det vi gør

23.10.08

In Dublin's Fair City:

den kære freja uden hæmninger...


de siger de ikke smagte godt, men hvad skal man tro

(ingen kommentarer)




det bedste shot til tider!


McD er nu også de glade sælgere af fiskeFINGRE



killer-minnie

"menneskepyramide"


undertegnede giver den gas som oscar wilde





dublins fallos

brødrene sad i kø for standard cut til 5 euro.

the hood

lokale på gaden



finanskrise
mikadospillet adopteret hos din nye ven, findes altid brugbar
ganGsta attitude




22.10.08

patter og pailletter går hånd i hånd
jeg ruller på rulleskøjter der skøjter ned af gangene på Vestre Kirkegaard. Kinesere, arabere, grønlændere. Mulighederne er mange, jeg kan vælge og vrage. Hvem skal nyde min tilstedeværelse, hvem skal pines med den.

Lige nu er jeg en lille bitte sten på en grussti på Vestre Kirkegaard og jeg n-y-d-e-r det. Det er er en stemning af rødder, høje sætter, feminisme, en duft af karry, en farveblyants lette streg og en varme i lårene.

Jo tak

top tip:


lad ikke ponyen slå dig ihjel!!

20.10.08

"Hver en fugl – vil så gerne være lige der hvor du er, ligesom mig søger de vej indtil dig. Stjernerne - glimter i dit hår uanset hvor du går, ligesom mig søger de vej indtil dig. Og den dag du blev født fandt himlens engle sammen og skabte et mirakel af de få. Ja de dryssede glimmer i dit hår og stjerneskud i dine øjne blå. Og jeg ser når du går af sted, vennerne følger med, ligesom mig søger de vej indtil dig."

et grin, smil. Skrevet af Andreas B, 8. klasse

18.10.08

nutid

"det er det der sker, når man inviterer en portugiser indenfor"

I drink to keep body and soul apart

I Dublin er der mange irere. Og polakker.
Desuden forstår kineserne dig, hvis du siger "Ni hao"
i forbifarten
Og regnen regner på deres tage
og veje
og tager den i den voldsomme trafik
godt råd: Bær altid paraply. Umbrella
Men fortvivl ej;
Bagel Factory er som 7-11
i USA (blink)
du finder din fantatiske, meningsfulde
bolle med hul igennem
hver gang du har passeret alle regnbuens farver
i smukke hoveddøre

en fest, en leg, et smil. Et stjålent penalhus og en bar kaldet Temple.
Internationalt: tyskere, canadiere, jyder, australiere, afrikanere, franskmænd
Ingen decideret noodlebox (kommer ikke tilbage før den har haft sit indtog i byen)
Den asiatiske buffet var dog helt i top, og fik min mangojuice. Frugtkødet gjorde den autentisk.

Sved, friture, hullede gryder og potato croquettes i fælleskøkkenet.

Kaj og Andrea udvidede deres repetoire: "Hvis man siger skinke-ho, bliiiiver det til SKIIINKE-SO.. "fnis fnis.

"Oscar Wilde var ikke perverteret, han kunne bare godt lide små drenge"

Freestyle by BesMoney, tagterasse, Portay Kitchen og fugt blev (de hemmelige) kodeord.



Bevar mig vel, en kylling i et ærtebælg

Martine Olsen

dengang, gravet frem, en ellers glemt bagatel, en en afskåret luns af identiteten, svømmer nu rundt med alle dens søskende i en stor sort gryde. Vi koger suppe på dem, dårlig suppe vil jeg tro, en suppe der bare skal hældes ud, ud gennem risten, afløbet og videre ud i intetheden.

Eller måske,kommer suppen på rensningsanlæg, så om 10 år fx, er suppen filtreret og en del af den rene vand vi drikker - en kilde til liv, vi indtager med smil om munden. Jeg, vi, er ikke flove over at drikke rent vand.

Det må være sådan, for ja du har ret. Man skolder hånden hvis man stikker ned i den kogende suppe, for at hale en luns op. For lunserne er jo alle de samme, smidt i den store sorte gryde på samme grundlag, og hvordan kan jeg være sikker på at fange netop min luns, blandt tusinderne?

Jeg venter på den dag vandet er rent. Når det er det, vil jeg kunne smage det.

3.10.08

hvor mange millioner er en million?

ANtal millioner per million.



Han drak 2 pilsnere kl 11.00 sammen med morgenmaden. Han sad i køkkenet og tænkte på weekenden. Ikke at der sulle ske noget specielt, nej bare den sædvanlige sludder ved kiosken med Torvald og Poul. Men lidt i oprør kom han nu - da han tog den sidste røde Skjold ud af pakken. Han kom til at tænkte på den kendsgerning at det lige havde været den 1. For ham var det langt efter den 1., eftersom regninger og husleje var betalt. Når det var gjort havde han 1000 kr til resten af måneden. Og nu, ca. 800 kr. Så sad han gumlende på sin ostemad med kommen og som så mange gange før, drømte om at være millionær.

Da jeg var lille troede jeg at man var millionær hvis man havde én million kroner. Men jeg tror ikke rigtig man kan kategorisere begrebet millionær på den måde mere. I dag lyder det nærmest som at man skal være billionær for at være millionær. Så mange millioner skal man have. Mange. Ikke bare en, det er der jo mange der har. I dag. Men formentlig ikke dengang man gjorde udtrykket "at være millionær" til noget ophøjet. Ekstravagant. I dag skal man være mangemillionær for at være noget.

Du drømmer om millioner. Jeg vil gerne være millionær.

Skrevet med glasur: