Barndom

Det er Ole Lukøje lampen, den store Snehvide plakat, en frygt for mørket, en køjeseng og kasettebånd.

Det er farvede fløjlsbukser, bondegårdssandaler og et gynge stativ.

Blomsterplukning, perleplader, Langeland og en kat der river. Det er glæde ved julen og ønsket om at den største pakke under træet tilhører én. At gemme sig under bordet når der kommer gæster, poppe popcorn i en gryde og lave sodavand på sodavandsmaskinen derhjemme.

Det ikke at kunne lide vand og at se Aladdin og efterfølgende sætte sig på sit lammeskindstæppe på trappeafsatsen og ihærdigt sige "Flyv tæppe, flyv!". Det er at få sprøjtet sød mælk i øjnene.

Dig i guld og mig i sølv

Vi skal i svømmehallen når du kommer!

En træt mandag eftermiddag; her et portræt af M på første dag helt uden septum i halvandet, efter en uge uden cigaretter, på 7. dagen i en 10 dage lang penicillin kur mod halsbetændelse, lyttende til det gamle Tim Christensen og gumlende på det ene Wrigley's spearmint tyggegummi efter det andet - tygger i takt med smagens forsvinden. Klør sig selv på lårene, ja ved ikke hvorfor varmeknopperne bliver ved at komme (snart tre uger), konstant rykkende på den tykke elfenbensring - frem og tilbage på venstre ringfinger og sommetider kiggende til højre på den mere og mere grønne horisont.

- Dette blogindlæg må utvivlsomt kunne defineres som et på originalt eksempel på nynarcissisme.

Så kom regnen

Mandag

På interrail kunne man på magisk vis beskrive sine dage som fantastiske eventyr, og følelsen af at have skrevet, selvom man vidste man kunne have skrevet meget mere og at hænder hele tiden kørte - den er langt væk.

Men alt hvad der sker er mit liv - mit eventyr. Hvorfor ikke også kradse en uge bag mine fire vægge ned, gøre dem til magiske eventyr i sygdommens rystende kulde og samtidige fossende sved, dér under den blomstrede dyne. Lad mig starte med mandag:

Glad og smilende med the Roots strømmende ind i hovedet fra mit 90'er levn af en ridset discman drog jeg i nyeste efterårsferie outfit op af Roskilde bakke og susende, på de flade dæk jeg har skulle fylde luft i, i fire uger ned igen og holdt som sædvanlig for buspassagerene på den anden side af krydset ved Søndre Fasanvej. Det var stadig ligeså irrriterende som to uger tidligere at blive bremset i det der skulle være rekorden i at komme hurtigt i skole. Bedre blev det ikke af at følges med denne udgave af en stopfyldt bus 6A hele vejen ud af Roskildevej hvor jeg tramper i pedalerne og sveder og hvor buspassagererne - er jeg overbevist om, stirrende griner af mig der på deres dyrt betalte bussæde.
Fremme i skolen står den på engelsk A-niveau som jeg selvfølgelig ikke fatter en skid af, og munker den som sædvanlig lidt i desperation min magtesløshed. At min tænder åbenlyst begynder at klapre som galoperende hestehove er heller ikke videre skønt. At skolen er kold er en ting vi alle er bekendt med og lider under - men nu er det på med jakken igen og noget med at snøre mit lyserøde halstørklæde med pompom'er tættere om halsen.

Endnu et modul går, men i historie går det helt over gevind da jeg er ved at falde ned af stolen i anfald af kulde rystelser. Dette opvejes dog af min morskab over filmen vi ser - ja det lyder grotesk men latteren bryder ud af mig i diverse scener i Gladiator - specielt tilfreds er jeg i da Maximus på arenaen hugger hovedet af en tyreudklædt pumpet modstander ved at svinge et sværd fra begge sider. Det ser vildere ud end det lyder.

I fjerde modul begynder mit blik at flimre og min blyantstreg hopper op og ned fra papiret i et forsøg på at tegne en celle og hvad der hertil hører af cellemembran, kerne, mitokondrier og DNA.. Jeg bliver sgu sendt hjem for at gå i seng!




Jeg stopper her. Det blev en mandag. Dette skulle have været en magisk beskrivelse af mit sygdoms forløb og min snare forrådnelse efter en uge i mit eget selskab. Det blev negativt. Bør læse videre i Othello. (Og Bror som indtager Othello i form af lag og med sukker hos sin kære mormor gør ikke det hele bedre) Prøver igen når jeg har fået lidt farve i kinderne og hårene igen er begyndt at gro ud fra mine nyvaskede armhuler.

Regnen slår igen mod den tynde rude og dråberne lægger sig i diagonale striber herpå, fra venstre mod højre. Det er også den vej flaget vejrer i vinden på toppen af tårnet i Zoologisk Have. Og den vej grenene bugter sig - ud mod Jagtvej, forbi nummer 69, formodentlig længere ud af Nørrebro, til Dortheavej 61 og det nye Ungdomshus.

Med regnen slående og vinden blæsende sidder jeg i en stillestand. Jeg sidder her, ligesom jeg gjorde det i går, foran mit skrivebord og kigger på dette billede af John Lennon købt som postkort i Dublin for to uger siden.
Jeg kigger på brillerne, de rolige øjne bag disse og hans behåring i al dens pragt. Jeg kigger på rosen og på teksten: "All we saying is give peace a chance", der er omkvæd i sangen af den selv samme behårede John Lennon, "Give peace a chance".

Men det er ikke den sang jeg hører. Jeg hører Satellite of Love på lp'en. Den kaster sig ud i værelset med al sin energi, og sætter sig på denne grå søndag under neglene. Den siger der er noget ude i regnen. Men at der er tid nok til at finde ud af hvad det er. Jeg siger: husk nuet.

Det vi gør

In Dublin's Fair City:

den kære freja uden hæmninger...


de siger de ikke smagte godt, men hvad skal man tro

(ingen kommentarer)

det bedste shot til tider!

McD er nu også de glade sælgere af fiskeFINGRE

killer-minnie

"menneskepyramide"

undertegnede giver den gas som oscar wilde

dublins fallos

brødrene sad i kø for standard cut til 5 euro.

the hood

lokale på gaden

finanskrise

mikadospillet adopteret hos din nye ven, findes altid brugbar

ganGsta attitude

patter og pailletter går hånd i hånd

jeg ruller på rulleskøjter der skøjter ned af gangene på Vestre Kirkegaard. Kinesere, arabere, grønlændere. Mulighederne er mange, jeg kan vælge og vrage. Hvem skal nyde min tilstedeværelse, hvem skal pines med den.

Lige nu er jeg en lille bitte sten på en grussti på Vestre Kirkegaard og jeg n-y-d-e-r det. Det er er en stemning af rødder, høje sætter, feminisme, en duft af karry, en farveblyants lette streg og en varme i lårene.

Jo tak

top tip:

lad ikke ponyen slå dig ihjel!!

"Hver en fugl – vil så gerne være lige der hvor du er, ligesom mig søger de vej indtil dig. Stjernerne - glimter i dit hår uanset hvor du går, ligesom mig søger de vej indtil dig. Og den dag du blev født fandt himlens engle sammen og skabte et mirakel af de få. Ja de dryssede glimmer i dit hår og stjerneskud i dine øjne blå. Og jeg ser når du går af sted, vennerne følger med, ligesom mig søger de vej indtil dig."

et grin, smil. Skrevet af Andreas B, 8. klasse

nutid

"det er det der sker, når man inviterer en portugiser indenfor"

I drink to keep body and soul apart

I Dublin er der mange irere. Og polakker.
Desuden forstår kineserne dig, hvis du siger "Ni hao"
i forbifarten
Og regnen regner på deres tage
og veje
og tager den i den voldsomme trafik
godt råd: Bær altid paraply. Umbrella
Men fortvivl ej;
Bagel Factory er som 7-11
i USA (blink)
du finder din fantatiske, meningsfulde
bolle med hul igennem
hver gang du har passeret alle regnbuens farver
i smukke hoveddøre

en fest, en leg, et smil. Et stjålent penalhus og en bar kaldet Temple.
Internationalt: tyskere, canadiere, jyder, australiere, afrikanere, franskmænd
Ingen decideret noodlebox (kommer ikke tilbage før den har haft sit indtog i byen)
Den asiatiske buffet var dog helt i top, og fik min mangojuice. Frugtkødet gjorde den autentisk.

Sved, friture, hullede gryder og potato croquettes i fælleskøkkenet.

Kaj og Andrea udvidede deres repetoire: "Hvis man siger skinke-ho, bliiiiver det til SKIIINKE-SO.. "fnis fnis.

"Oscar Wilde var ikke perverteret, han kunne bare godt lide små drenge"

Freestyle by BesMoney, tagterasse, Portay Kitchen og fugt blev (de hemmelige) kodeord.



Bevar mig vel, en kylling i et ærtebælg

Martine Olsen

dengang, gravet frem, en ellers glemt bagatel, en en afskåret luns af identiteten, svømmer nu rundt med alle dens søskende i en stor sort gryde. Vi koger suppe på dem, dårlig suppe vil jeg tro, en suppe der bare skal hældes ud, ud gennem risten, afløbet og videre ud i intetheden.

Eller måske,kommer suppen på rensningsanlæg, så om 10 år fx, er suppen filtreret og en del af den rene vand vi drikker - en kilde til liv, vi indtager med smil om munden. Jeg, vi, er ikke flove over at drikke rent vand.

Det må være sådan, for ja du har ret. Man skolder hånden hvis man stikker ned i den kogende suppe, for at hale en luns op. For lunserne er jo alle de samme, smidt i den store sorte gryde på samme grundlag, og hvordan kan jeg være sikker på at fange netop min luns, blandt tusinderne?

Jeg venter på den dag vandet er rent. Når det er det, vil jeg kunne smage det.

hvor mange millioner er en million?

ANtal millioner per million.



Han drak 2 pilsnere kl 11.00 sammen med morgenmaden. Han sad i køkkenet og tænkte på weekenden. Ikke at der sulle ske noget specielt, nej bare den sædvanlige sludder ved kiosken med Torvald og Poul. Men lidt i oprør kom han nu - da han tog den sidste røde Skjold ud af pakken. Han kom til at tænkte på den kendsgerning at det lige havde været den 1. For ham var det langt efter den 1., eftersom regninger og husleje var betalt. Når det var gjort havde han 1000 kr til resten af måneden. Og nu, ca. 800 kr. Så sad han gumlende på sin ostemad med kommen og som så mange gange før, drømte om at være millionær.

Da jeg var lille troede jeg at man var millionær hvis man havde én million kroner. Men jeg tror ikke rigtig man kan kategorisere begrebet millionær på den måde mere. I dag lyder det nærmest som at man skal være billionær for at være millionær. Så mange millioner skal man have. Mange. Ikke bare en, det er der jo mange der har. I dag. Men formentlig ikke dengang man gjorde udtrykket "at være millionær" til noget ophøjet. Ekstravagant. I dag skal man være mangemillionær for at være noget.

Du drømmer om millioner. Jeg vil gerne være millionær.

Jeg er gået i sort, igen.

Som det kan ses har jeg prøvet. Nu prøver jeg igen. At trykke på tasterne. Skrive en tanke. Formuleret af Edith Södergran:

LIVET
Jeg, min egen fange, siger:
livet er ikke foråret, klædt i lysegrønt fløjl,
eller det kærtegn, man sjældent får,
livet er ikke en beslutning om at gå
eller to hvide arme, som holder én tilbage.
Livet er den trange ring som holder os fangne,
den usynlige kreds, vi aldrig overtræder,
livet er den nære lykke som går os forbi,
og tusinde skridt vi ikke formår at tage.
Livet er at foragte sig selv
og ligge ubevægelig på bunden af en brønd
og vide at solen skinner deroppe
og gyldne fugle flyver gennem luften
og de pilsnare dage jager forbi.
Livet er at vinke er kort farvel og gå hjem og sove ...
Livet er at være en fremmed for sig selv
og en ny maske for hver anden som kommer.
Livet er at omgås skødesløst med sin egen lykke
og at støde det enestående øjeblik fra sig
livet er at tro sig svag og ikke turde.

Chieftain Pride

Kl er 22.32, og jeg vil gå ud og lave noget aftensmad. I dagens anledning, en æggemad. Ved siden af mig ligger mit afrikanske, røde fedtstens Hjerte jeg har fået af min mor. Dark har lige fået en "Mor/Datter" tatovering, dvs. sige at Lizzie har fået den samme - omridset af et lille hjerte på indersiden af håndleddet. Jeg tror at jeg skal have en trekant, som det var tanken fra starten af. Nok elsker jeg Kaptajn Haddock højere end skyerne, men tror jeg vil nøjes med at lade ham slænge sig ved siden af mit Hjerte, der kan jeg også altid nå ham.
Jeg har det godt; fire nye beklædningstykker på fire dage; 1 stk turkis kartoffelstryk T-shirt med Anakin Skywalker i xs. 1 stk. American Apparel jakke i bordeaux rød, byttet med D for min af samme slags, bare i beige. 1 stk. omsyet gammel ballon kjole i grå- og hvidstribet. 1 stk. Chieftain Pride T-shirt, lokket ud af Fernelly og så slidt og gennemsigtig at man kan se mine 'brystvorter' igennem.
Der er Falkofest imorgen, med temaet Black and White. Jeg skal være stiiif.
Mine heste flyder overalt på mit værelse.
Interrail flyder overalt i mig.
Sigurd flytter hen på Valdemarsgade.
Vores studietrøjer bliver "pænt munken", men glæder mig allerhelvedes meget til at indtage Dublin's Fare City.
"Jeg kan godt lide din numse" sagt på Kun Dong'sk.
A Jia, A Jia, A JIA (koreansk - hvis man udtaler det rigtigt vel og mærke)
9 ud af 10 straffe. 5 ud af 6.
Alle de gode plader! Lige nu strømmer Andy Warhol's Velvet Underground featuring Nico, brummende ud af højttalerene. Det var med dem det hele begyndt. Højttalerene altså, og deres brummen. Det var dem der fik mine tæer til at vippe og cigaretten omdannet til inderlig nydelse. Jeg når jeg hoster slim som i disse dage. Jeg har sovet med et kæmpe halstørklæde på i snart to uger, pga. hosten, den hoste. Den sætter mit liv i p-e-r-s-p-e-k-t-i-v. Også når jeg er Little Black Crazy Gangsta.
Vi pettede den nye Pet i går og Louis snakkede stadig engelsk da hun vågnede i Dungeon efter sølle fire timer.

Det er tid til æggemad nu. See you putamadre