Dette er noget af et tilbud, manden er jo intet ringere end fantastisk - hvilket tilskud at få, hvilket privilegie at blive den udvalgte, at blive lagt i hans gyldne hænder...

"Væsner tænker "jeg" først, og klynger sig til et selv
De tænker "mine" og er knyttet til ting
Sådan drejer de hjælpeløst som spande på en vandmølle
For medfølelse med de væsener bøjer jeg mig i respekt

Væsner er som månen i rislende vand
Ustadige, flygtige, tomme i deres natur
Bodhisattvaer ser sådanne og længes mod at sætte dem fri
Deres visdom er bag medfølelsens kraft"

- Chandrakirti - indisk, buddhistisk filosof, "Madhyamakavatara" - 600-tallet

jo tak, iDiamond

18 karat massivt guld og 430 diamanter
DKK: 235.000

Flødebolle

René Dif:

For at komme frem laver de en pumpende bevægelse

Vandmanden (Aurelia aurita) hedder også Øre-gople og er op til 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt så stor.

Vandmanden formerer sig ved æg. Ud af disse kommer der en lille larve, der efter at have svømmet rundt en tid fæster sig på en sten og her udvikler sig til en lille, bægerformet polyp. Denne polyp vokser, og der dannes ringformede indsnøringer. Herfra afsnøres små vandmænd, som udvikler sig til de vandmænd, vi normalt ser. Larven, som bliver til en polyp er den ukønnede generation, og den er flerårig. Den kønnede medusegeneration, vandmanden, lever kun et halvt år, fra forår til efterår. I det tidlige forår bliver vandmanden større, og om sommeren er den kønsmoden, så hannernes sædceller befrugter hunnens æg, der sidder på dennes munddele. Æggene bliver siddende på hunnen, til larven er udviklet. Vandmanden lever på steder med dybt vand og blød brænding, føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant.

Vandmand er en gople, der ikke rigtigt har nogen fjender, for den består af mindst 95% vand. Dog kan fiskene godt finde på at spise de fire halvrunde kønsorganer, da de kan have et større indhold af næring.

og de bløde læber, en sang i mine fingerspidser

Det går ikke, jeg er faldet i staver foran computeren. Har fået ændret dens opsætning, marven er nu lilla med et gennemsigtigt skær, det står godt til mit skrivebordsbillede i samme nuancer og mit konto billede er ændret, hvor det før var et usmageligt, godt fotograferet billede close-up af en klar orange blomst.
istedet har jeg valgt dette:
. Klambert-agtigt(!) at sidde og lave hele sin computers look lilla og lyserød, men hey, den er jo alligevel på grænsen til det usmagelige.
Spiste, selvfølgelig, et marcipanbrød da jeg kom hjem. Det klassiske lilla (samme farve som min marv) det er lille og net, og min omfangsrige mormor gav mig altid et, hun havde altid nogle i sin sorte dame taske, ved siden af lommetørklæderne og cigaretterne. De er minder fra Strandvejen 61 i Svendborg, det store murstenshus med blå sprotter, hvidt stakit og en gammel hvid Toyota i indkørslen. Lugten i den - cologne og indelukkethed, var en mikstur der gav mig lettere kvalme. Og så selvfølgelig de endnu mere omfangsrige kirsebær træer, med den absolut bedste avl.

Drømmer om Tower of Death og små diamant øresticks
Jeg drømmer om fred og om vandmænd

Game of Death

gimme!

Citroen SM - 1970

Magdalena Carmen Frieda Kahlo y Calderon

!

Endnu en herlig morgen(lad os glemme det jeg spiste dagen ind med), endnu en blød, indviklet omfavnelse og en dertil tilhørende trykken om brystet der udligner det du siger, i en retning mod din varme hånd i min, ude i kulden og dig der "er glad i dag"
:)

Dagens demonstration mod knivstikkeri, der ikke var i dag, lagde ruten omkring bl.a. Gl. Torv og en halv flaske vand i hovedet, "fx". Hertil snakker vi også vintage i skønneste form, og den lille tur slår sin krølle i en fabulous, enkelt Miu Miu brokade, i dejligt stemte farver, med netop den rette længde og vidde til den nette sum af 5000 kr. (her omtaler vi den dog på 50%). Hvem der bare... (og mine øreflipper er så utrætteligt ømme, af for stramme øreclips)
Vores sædvanlige glubskhed endte selvfølgelig på Zugarbaby, igen, hvor alle snakkede om X-factor, og alle kommenterede at det blev Dúné der løb med årets P3 Guld.

Og endelig tilbage i det trygge tranebær-saftevands-hjem, med en nyfortolket Bonnie Tyler version rungende i ørerne og en frituredunst der svider i mine næsebor

snart, Blå Kings og rødvin og:
Westlife - Total eclipse of the heart

Min kæreste kan ikke bevæge næseborene

- og andre ting han aldrig lærer

"Diamonds are a Girl's Best Friend" from GENTLEMEN PREFER BLONDES (1953)

The French are glad to die for love. They delight in fighting duels. But I prefer a man who lives And gives expensive jewels. A kiss on the hand May be quite continental, But diamonds are a girl's best friend. A kiss may be grand But it won't pay the rental On your humble flat Or help you at the automat. Men grow cold  As girls grow old, And we all lose our charms in the end. But square-cut or pear-shaped, These rocks don't loose their shape. Diamonds are a girl's best friend. Tiffany's! Cartier! Black Starr! Frost Gorham! Talk to me Harry Winston. Tell me all about it! There may come a time  When a lass needs a lawyer, But diamonds are a girl's best friend. There may come a time When a hard-boiled employer Thinks you're awful nice, But get that ice or else no dice. He's your guy  When stocks are high, But beware when they start to descend. It's then that those louses Go back to their spouses. Diamonds are a girl's best friend. I've heard of affairs That are strictly platonic, But diamonds are a girl's best friend. And I think affairs  That you must keep liaisonic Are better bets  If little pets get big baguettes. Time rolls on, And youth is gone, And you can't straighten up when you bend. But stiff back  Or stiff knees, You stand straight at Tiffany's. Diamonds!  Diamonds! I don't mean rhinestones! But diamonds are a girl's best friend.

ps. lad dig ikke narre af min umiddelbare melankoli og nostalgi, jeg er sgu glad! og på trods af at min hals efterhånden kun tillader mig at hviske og Pelle som altid lader høre fra sig og på trods af at aftenen i morgen nu også er afblæst, så kan intet slå mig om kuld, min styrke overgår snildt Pippi Langstrømpes(!) kigger ned på min nye taske og glæder mig til det hele:)

"fotografier"

Solen skinner ikke, himlen er lækket af støv. Hvis bare man kunne stryge en finger hen over, for derefter med tommelfingeren at nulre det bløde støv af pegefingerens bagside - så græsset kan blive blødt og Søndermarkens tag, saftigt og lysegrønt. 

og cykelturen hjem fra Fælledparken skulle atter blive en varm aftenbrise gennem håret, og at mødes ved Nørreport betyder selvfølgelig filuris, jazz, jordbær og cigaretter én mas i græsset ved siden af Rosenborg, og eftermiddage i Frederiksberg Have, former sig til en dundrende smag af rødvin, senere - cigaretten der nydes i smug med benene hængende ud af vinduet og de auberginelakerede tæer vrikkende i takt til den brummende lyd af "Perfect", der sniger sig ud i værelset og brummer om kap med bierne der i løbet af dagen har sneget sig ind i værelset, og som brummer om kap med cykelhjulets cirkulation en tidlig aften på vej ind mod Axel Torv og øl, og så film langt nede i sæderne i Palads og så øl igen, som ender i en bytur i bare tæer, som ender fantastisk,  i en slingrende færden op og ned af kantstenene, på et provins-øde Østerbro kl 05.00,

ja, vi drikker sommeren ind den 1. maj i Fællereren, vi tager smutvejen bag om Rigshospitalet og kaster os i græsset og lader kroppen fyldes med ethanol, buskadserne sumpe af urin, og nyder tågerne fra vandpiber, i mangfoldigheden foran Pavillionen, vi drikker sommeren ud igen på den sidste bare-tæer dag i Kongens Have efterfulgt af Stella Polaris på Statens, 

og fri bar og flygtige kys en aften på Refshaleøen - natten ender i fuglenes kvidren og lyksalig morgendug i ansigtet på vej hjem af Frydendalsvej, fryseren der altid er fyldt med liderlige skub-op is, og andre nætter ender på Vertigo iført hvid buksedragt og rød læbestift og flasker sig som cosmopolitans uden betaling og ender som endnu en barfodet tur hjem fra byen, andre dage glider sveden frem i hårgrænsen på cykelturene til og fra havesprinkleren i en have i Brønshøj, hvor der også grilles skumfiduser, som er bedst når de er gyldne, og sprøde uden på, og kantstens-snakkene under gadelygterne om kærlighed, anerkendelse og død, og lune hverdagsaftener bruges på gåture til Vesterbros Torv, og tilbage igen på den anden side af vejen med hyldeblomst- og jordbæris fra Paradis i hånden, der som sædvanlig, indtages med en plastikske i gennemsigtigt lyserødt materiale (det er vigtigt at den er lyserød) og til allersidst efter den sidste bare-tæer dag, ender det hele ender med James Bond på storskærm i den grønne Søndermark, med turban om håret og øl klirrende i rygsækken, og ja det er dejligt med minder, men noget der er endnu bedre, bliver når jeg kigger på fotografierne jeg har taget

til sommer,

det er jo ikke noget nyt - brev, august 2006

Kære Far 

Jeg savner dig. Hvor er du? - hvorfor ikke her hos mig. Så ville jeg ganske vidst vide hvor du er. Og hvem du var. Jens. Se, der er en del af mig jeg slet ikke kender - dig, Jens. Hvilke dufte kunne du lide, hvad var din politiske holdning, hvilket tøj er pænt, hvordan var dit liv. Brugte du mælk eller sukker?

Og hvorfor svigtede du mig? Hvorfor?

Jeg orker ikke flere svigt nu. 4 er rigeligt. 

Hvad gjorde jeg galt? Hvad kan jeg gøre for at rette op på min ynkelighed?

Hvordan ender historien?

Hvordan ender historierne?

og hvordan ender livet?

Jeg mangler svar. Hvad er blomster og bier. Hvad er - fugle og fisk?

Men vigtigst af alt

Hvordan er det med Kærlighed?

Hvad gør den, og hvad er det vi blot bilder os ind? Hvad gør os blinde og elskede og glædesfyldte. Hvorfor er balloner ikke tykkere?

- Hvorfor er jeg så trist?

Jeg har fundet ud hvad der er gået galt. Jeg har ikke holdt fast i sommervejret,

?

Jeg studerer sneens farver - 

En flygtig dråbe baner sig vej ned af den januar-ramte rude

en vej frem

idét en fugl letter fra træets krone og med store vingetag flyver ud i de nærstuderede farver