En udtværet vaffelis
omgivet af et massivt pigtrådshegn
skøre slanger vogter
halvmånen lyser
jordbær blinker på den sorte nattehimmel

Aldrig, har jeg set en tykkere tåge udenfor mit vindue - end lige nu!

i dag

i dag

skævt

i dag er i dag fordi i dag er skæv. jeg er rundtosset, i dag er rundtosset. Mit hoved sidder skævt, det burde sidde lodret. Mit ene øje stikker frem, det andet sidder dybere, bagved. Min krop er fordrejet, hvorfor tog du ikke billedet ordentligt. Farverne er forskruede, det er jo ikke ærligt. Men det er stadig mig, i dag.

i dag er i dag er i dag.

Man ødelægger altid andres ting, sådan er det bare. Man sætter en lillefinger på, og straks går det galt. Hvorfor advarer hjernen ikke, ligesom hvis du sætter en finger på en varm kogeplade. Nervesignalerne fortæller, at gør ondt, man trækker fingeren til sig, undgår forbrændingen. Det er bare det man ikke fatter med elektronik, dette fremtidens udstyr - nervesignalerne kan ikke registrere den slags.

Man er mig i det her tilfælde, mig der skubbede en ekstra cd ind i drevet på min venindes computer. En regning på 900 kr der netop er betalt. Ergo 900 kr mindre at spendere i Berlin om to uger. Færre øl, færre indkøb.

Og det bare fordi jeg satte min Feist cd ind oveni en Sex and the City dvd. (Jeg håber de begge er uskadt.)

Jeg må bare huske på: Vi bruger så meget tid på at bekymre os over alt muligt, ærgre os over spildte penge osv. Men når vi tænker os om - hvor mange af vores bekymringer udmunder så i reelle problemer?
Som sagt er regningen betalt, snart glemt, jeg må ikke bruge min tid på at ærgre mig. Det er livet nu for godt til.

"Dig og mig"

guess who

fuck mayn - it's me

Hvornår bliver vi borte?

Da jeg var lille og boede i det store hus på Virums Stationsvej 57, gik i farvede gamacher, bondegårdsandaler og havde Mickey Mouse hårelastikker – var jeg overbevist om hvad der ville ske, når min mor døde. Når min mor døde, ville hun blive født som en lille pige, min lille pige og på den måde skulle vi altid hænge sammen. Så ville det blive min tur til at lave hendes mad, se hende lege i sandkassen og læse godnathistorier højt, når hun skulle i seng. Jeg ville være den der vidste alt, og hun ville kigge op på mig og spørge. Spørge om rigtig og forkert, det ville være hende der tegnede udenfor stregerne på kopitegningerne man fik i børnehaven. Det ville være hende der løb igennem hækken og sad i den gamle Gretes tilrøgede stuer, og spiste småkager og drak saftevand. Livet ville gang på gang udforme sig på Virum Stationsvej 57.
Men den kæmpe lilla rhododendron, fundene af ikke-uddøde forhistoriske lilla snegle (vinbersnegle) og splinterne jeg fik i numsen af at kurre ned af mit selv-sammenbankede legehus, bestod ikke. Jeg kan ikke huske hvornår det gik op for mig at min overbevisning var naivitet i sin pureste form, hvornår det gik op for mig, at man går bort. Det gik op for mig før min far døde. Selvom jeg umiddelbart tænker, at det må være på det grundlag, at mine øjne blev store.
Når ens øjne bliver store, kan man se mere end før de blev store. Da mine øjne blev store, begyndte jeg at græde. Græde af glæde, latter, sorg – eller i hvert fald troen om, at øjeblikket er lidt anderledes end det var lige før. Ligesom ens øjne bliver store når øjeblikket konsekvent ændrer sig. Vi bliver borte når…

"Jeg vil bare være i fred og passe mine kartofler og drømme!"

fri og ufri

Min far begik selvmord. Selv-mord. Myrdede sig selv.

Det giver så lidt mening, fordi det er så brutalt. Eller - det lyder brutalt, brutalt som bare pokker. Måske satte han i virkeligheden bare sig selv fri. Fri fra valg, der ikke kunne træffes rigtigt, følte han. Fri fra denne absurde verden. Han afgjorde at han ikke kunne leve sit liv, at han ville være bedre foruden.

Måske, at vi ville begå os bedre foruden. Måske er det rigtigt. Det ved vi ikke. Det får vi aldrig at vide. Mord er en uforanderlig handling. Nu er det os, der står her uden svar - se dét er mord.

She Moves In Her Own Way

åh den her sang gør mig hver gang glad! glad, glad, glad! RÅber og skriger og fægter med armene. Specielt lige nu hvor jeg har fundet ud af at computerreparationen koster 900 og ikke 3000 kr!!!!!!!!!!!!!!!!!!
det gør ikke noget at det er gråt, at jeg ikke har lavet bio rapport, fuck fuck fuck det.
MOVING ON TO BETTER THINGS!

Faxe Missionsforening

Kære venner

Faxe Missionsforenings mål er en gennemgribende missionering af hele verdens befolkning, med henblik på at overtage Verdensherredømmet. I Faxe Missionsforening er ærlighed den eneste dyd der skal overholdes.

Netop derfor vedkender vi os Reimer Bo, som den eneste sande Gud. Han er livets kilde, har svaret på alle eksistentielle og seksuelle spørgsmål. Reimer Bo er alles ven, og hvis man påkalder ham på rigtig, indviet maner, kan det være, at man er heldig at himlen åbner sig for én.

Reimer Bo er den eneste sande Gud og kun ved rendyrket underkastelse af ham, kommer du i Nirvana. I Nirvana finder man alle guddommeligheder: Æggesalatmadder, Nybagteboller m. smør, hjemmelavet æblekage m. flødeskum og ikke mindst Faxe Kondi Sodavand.

Grunden til at Faxe Missionsforening erkender Faxe Kondi sodavand'en som en drikbar læskedrik, er at den kommer fra Faxe Bryggeri - den er ren. Og med denne som vin og kartoffelsalat som oblater, samt dyrkelse af Reimer Bo på helligsteder - herunder anses de Faxiske marker som Mekka, og Herlufsholm Kostskole som Kabaen, kan man være så heldig at komme i betragtning til optagelse hos Faxe Missionsforening- den eneste ærlige vej til sandheden. Hvis du ikke prøver, om end ikke når at blive godkendt, kommer du i Helvede. Og i helvede er Jørgen Ingholm. Han er Satan i menneskelig skikkelse. Frygt eller vær ærlig.

Desuden må alle tilbede hesten som værende det eneste hellige dyr på Jord, eftersom den er klog. Ligeledes er Reimer Bo og hans kone meget kloge.

Reimer Bo være med dig!

"Without the everyday you can't be touched, and without the myth you can't be amazed."
Peter Brook

åbn alle øjenene (en dag, som alle de andre)

Jeg tror det er frosten, der har gjort mig klar i hovedet. Sådan har jeg det i hvertfald lige nu, tidligere i dag, på vej hjem fra lægen. Næsen var kold, sikkert rød, parkacoat'en varm og min krop let på cyklen op af Vesterbrogade, med bitte hvide snefnug hvirvlende omkring mig. (Det gode ved dem er, at når de falder, indhyller de dig, alt omkring dig. Det er ikke blot en solstråle der rammer dig mellem hustagene, det er heller ikke regnen der gør dig våd. Når det sner kan du bare åbne munden, og bliver glad når et af de små snefnug rammer tungen. Er væk, før du når at se det. Snefnug, som små alfer, budbringere, der danser i vinden).

I dag var det første gang i mit liv, jeg mærkede tiden omkring mig, som var det første gang i mit liv at jeg oplevede sneen. Ihvertfald mindes jeg ikke at have haft en så klar dag som denne, længe.

Efter sommeren, lagredes nye oplevelser, mennesker, kys i min krop. Men alt nye, har vel også en bagside og synes først nu, brutalt at have kæmpet sig ud af kroppen - efter sygdom, på sygdom, på sygdom. Endelig slut, endelig rigtig fri. Kun med alt det gode, alt det der har været for meget, alt det der er blevet stærkere, alt det der har ændret sig. Jeg er fuld, beruset, på den gode måde du véd, af mennesker og kærlighed.

Nej, ingen Gud, kærlighed. Sig det højt, der behøves ingen beviser. Det kan ikke sammenlignes, Gud findes ikke. "Sund fornuft og naturlige følelser", det synes lige nu at være vejen til det der kommer. Hænderne der rækker og rækkes ud. Smilet på din læbe. Kig ud af smilehullerne.

nice, baby

billeder fra nice tur til nice - her

sonia rykiel, araberbar, john player special, "oh, shut up mom", jean paul gaultier vand, billige vogueblade, regnvejr i monaco, casino, forbud om pomfritter, karbad og luxus, bibip pizza, croissant + caffé, gossip girl boks, abra kadabra, gamle pizza-ven, dali på negresco, chokolade mousse, kebab frites, saint paul, damien hirst, yves klein, kina-kat, chokolade, cremant, hvide juletræer, dupont og dupond, søvn, lucky strike light, sporvogn, skatere, bilulykke, grin, (h)ygge
(h)ejsa
er kodeord.

gider ikke noget, vil have mere ferie. Mere reggae og king, mere eley kishimoto, mere guld, glimmer, fjerboa, NYTÅR, lyse morgentimer, flere kys og mere glæde, meget mere kusine.

ordet nytårsfortsæt er spas.
Nytårsaften var intet ringere end brilliant - skal aldrig tale dårligt om den aften igen! 2009 ligner allerede et smil

jeg blogger når jeg keder mig eller er lykkelig - ciao og kærlighed!

om at beskue

jeg beskuer,
hyacinterne, mine hyacinter - én er hvid, én er blå, én er lilla og én er lyserød!

”Man kan tilgive, men man bør aldrig glemme.”

Marjane Satrapi
Paris, September 2002

"Vi har da allesammen lyst til en pik, i ny og næ" H.H.

Shadi Ghadirian...

martine vil meget, meget gerne have fingrene i denne louis vuitton vintage sag i plastik og kernelæder. et sjældent syn der kræver

tålmodighed.

Marjane Satrapi, født 1969

Marjane Satrapi er den geniale forfatter til bl.a. de selvbiografiske Persepolis tegneserier (2000-01). Heri skildrer hun sin opvækst i Teheran med marxistiske forældre. Tegneserien strækker sig fra Shahens fald i 1979, under indførelsen af den islamiske Republik med Ayatollah Khomeini som Åndelig leder og ind i de første år i krigen mod Irak, hvorefter hun som 14-årig sendes til Wien. Satrapi vender hjem for at gå på universitetet og finder her den mand hun gifter sig med som 21-årig. Efter tre års ægteskab bliver de dog skilt og hun tager til Frankrig hvor hun har boet siden.