næste stop i biffen bliver til den nye film med clint'en i hovedrollen!
Der er dømt patriotisk clint eastwood med riffel og kineser-bandeopgør!
http://www.youtube.com/watch?v=J9dy5yCUxOg
1.4.09
"
1
Filosoffen forærede mig fem konservesdåser med pølser og spaghetti i tomat. Så vendte han sig om og steg ind i sin bulede Ford der engang måtte have været grøn. Jeg råbte til ham hvorfor filosoffer og profeter altid boede i skure, og han råbte tilbage at levende filosofi og stabil økonomi var to uforenelige størrelser, det var det filosofiske spørgsmål, et valg. Jeg råbte hvilke bøger jeg skulle læse, og han råbte tilbage at han ville råde mig til at læse verden jeg gennemrejste, lytte til det folk fortalte på vejen, engang ville jeg sikkert alligevel ende i et bibliotek ...
"
Americas, Thomas Boberg
1
Filosoffen forærede mig fem konservesdåser med pølser og spaghetti i tomat. Så vendte han sig om og steg ind i sin bulede Ford der engang måtte have været grøn. Jeg råbte til ham hvorfor filosoffer og profeter altid boede i skure, og han råbte tilbage at levende filosofi og stabil økonomi var to uforenelige størrelser, det var det filosofiske spørgsmål, et valg. Jeg råbte hvilke bøger jeg skulle læse, og han råbte tilbage at han ville råde mig til at læse verden jeg gennemrejste, lytte til det folk fortalte på vejen, engang ville jeg sikkert alligevel ende i et bibliotek ...
"
Americas, Thomas Boberg
30.3.09
Oui!
Mine nye bedste venner er efter en uges ventetid ankommet! Det er de samme som de gamle, de samme similisten - men nu i sort istedet for grå! De grå så dog også uendeligt mange gåture, skoledage og fester; nu er jeg klar igen og twister aldrig mere i bare tæer..
29.3.09
same shit, same spot, same good life.
Jeg har brugt weekenden på at høre Grieg og Cesaro Evora, læst Americas og igen ladet drømmene styre, denne gang til Cape Verde. Jeg har gumlet hele den pakke saltfisk Sif glemte i min taske i går på Ritz, og jeg har siddet på et koldt fortov i Frederiksbergs pariserkvarter med Freja og spist Wasa knækbrød, som vi snuppede i farten efter yoga timen.
Morgenstimmung, klassikeren der har kørt repeat minder mig om Sophienholm, Furesøen og at vi i Virum lejede videofilm oppe på tanken. Det var før Blockbuster gjorde sit indtog sammen med 7/11 der nat efter nat fodrer fordrukne kroppe med babybites & Cocio og et tilbud om to hotdogs for fyrre kroner.
Jeg har også lige læst Cover (bemærk: Danmarks førende modemagasin!) og undrer mig over hvorfor vi skal kigge på det lodne indhold i en 30-årig kones taske. Der er pastiller, mobil, solbriller, nøgler, læbepomade osv. Det hele skal gerne være en kitsch blanding af dyre mærker og Stimorol - hvis man skulle lugte af de løg der var i tunsalaten i den 80 kr. dyre sandwich på café Europa. Der er også blandet valuta og hot-spot polaroid fotos. En blanding af dyrt og billigt, ferie og hjemme og siger en masse om en random stylists yderst misundelsesværdige personlighed……........
We know, we know. I er zmarte og zprudlende, I er urbane, glitter, guld og Alexander Wang. Kan jeg ikke også få en streetcredit-psykoanalyse på min ven Marc der også går med Chanel læbestift og Tom Ford solbriller, har Moleskin kalender, tyer til Edith Södergran, den Nokia mobil halvdelen af landets befolkning har, en pakke Marlboro Light (fordi de er guld og Carrie ryger dem) og de tilhørende 10 lightere i alle regnbuens farver i forummet. En tom ice-tea flaske (”no sugar added”), en nusset tampon jeg ikke agter at tage op af tasken i tilfælde af at jeg skulle forbløde i Holly Golightly fx – men heller aldrig ville drømme om at stikke op i mit skræv efter den har rodet rundt nede på bunden med Marc Jacobs plastre og skytsenglen Kaptajn Haddock hæftet til min livsline: Cykelnøglen. Pungen er stoppet med plastikkort og bon’er på nudler til 2 kr., sushi til 200 kr., ikke længere to men ét kondom og et klippekort der ikke virker. Også landet valuta, brugte biograf billetter til Slumdog Millionaire (otte x oscar + happy ending = alle elsker den), en hårelastik og et Baresso stempelkort fra den gang jeg var aspirant og som jeg aldrig kommer til at bruge, fordi filterkaffen i min termokande er lige så god som filterkaffen brygget af de jyske sjæle der i den grad har gjort sit indtog i købstadens Baresso’er.
We’re all cool, ain’t we?
Jo.
Det er da også bare det tasken fortæller, bloggerne fortæller (vi skriver alle det same crap og er alle i mod at Oasis spiller på årets Roskilde), det min gode ven Yvan fortæller når han jagtende knipser ansigter til alle verdens modeuger, det er det en tur på Istedgade fortæller og det en tur i Hvidovre Centret fortæller (say whaaaaat). Det jeg bruger min tid på at kradse ned lige nu i stedet for at ordne noter til terminsprøverne i den kommende uge. Det manifesterer sig bag mine tidligere rødvins-beduggede øjne (7/11’ens bedste, solgt til mig af en bebumset dreng med store fortænder), gang på gang og stopper aldrig. Same shit, same spot, same good life.
Morgenstimmung, klassikeren der har kørt repeat minder mig om Sophienholm, Furesøen og at vi i Virum lejede videofilm oppe på tanken. Det var før Blockbuster gjorde sit indtog sammen med 7/11 der nat efter nat fodrer fordrukne kroppe med babybites & Cocio og et tilbud om to hotdogs for fyrre kroner.
Jeg har også lige læst Cover (bemærk: Danmarks førende modemagasin!) og undrer mig over hvorfor vi skal kigge på det lodne indhold i en 30-årig kones taske. Der er pastiller, mobil, solbriller, nøgler, læbepomade osv. Det hele skal gerne være en kitsch blanding af dyre mærker og Stimorol - hvis man skulle lugte af de løg der var i tunsalaten i den 80 kr. dyre sandwich på café Europa. Der er også blandet valuta og hot-spot polaroid fotos. En blanding af dyrt og billigt, ferie og hjemme og siger en masse om en random stylists yderst misundelsesværdige personlighed……........
We know, we know. I er zmarte og zprudlende, I er urbane, glitter, guld og Alexander Wang. Kan jeg ikke også få en streetcredit-psykoanalyse på min ven Marc der også går med Chanel læbestift og Tom Ford solbriller, har Moleskin kalender, tyer til Edith Södergran, den Nokia mobil halvdelen af landets befolkning har, en pakke Marlboro Light (fordi de er guld og Carrie ryger dem) og de tilhørende 10 lightere i alle regnbuens farver i forummet. En tom ice-tea flaske (”no sugar added”), en nusset tampon jeg ikke agter at tage op af tasken i tilfælde af at jeg skulle forbløde i Holly Golightly fx – men heller aldrig ville drømme om at stikke op i mit skræv efter den har rodet rundt nede på bunden med Marc Jacobs plastre og skytsenglen Kaptajn Haddock hæftet til min livsline: Cykelnøglen. Pungen er stoppet med plastikkort og bon’er på nudler til 2 kr., sushi til 200 kr., ikke længere to men ét kondom og et klippekort der ikke virker. Også landet valuta, brugte biograf billetter til Slumdog Millionaire (otte x oscar + happy ending = alle elsker den), en hårelastik og et Baresso stempelkort fra den gang jeg var aspirant og som jeg aldrig kommer til at bruge, fordi filterkaffen i min termokande er lige så god som filterkaffen brygget af de jyske sjæle der i den grad har gjort sit indtog i købstadens Baresso’er.
We’re all cool, ain’t we?
Jo.
Det er da også bare det tasken fortæller, bloggerne fortæller (vi skriver alle det same crap og er alle i mod at Oasis spiller på årets Roskilde), det min gode ven Yvan fortæller når han jagtende knipser ansigter til alle verdens modeuger, det er det en tur på Istedgade fortæller og det en tur i Hvidovre Centret fortæller (say whaaaaat). Det jeg bruger min tid på at kradse ned lige nu i stedet for at ordne noter til terminsprøverne i den kommende uge. Det manifesterer sig bag mine tidligere rødvins-beduggede øjne (7/11’ens bedste, solgt til mig af en bebumset dreng med store fortænder), gang på gang og stopper aldrig. Same shit, same spot, same good life.
28.3.09
dengang og nu
mormors foretrukne. mange marcipanbrød. toppen af (livs)bjerget. fisk. det halve af hundrede. en halv livstid. en pakke cigaretter og en kop kaffe. hurtigere væk end tilkommet. en stor fadøl på rust minus to kroner - absurd. påskeægget fra bedstefars pengetræ. er bedst foldet sammen to gange. livline i hvem vil være millionær. man er stadig arbejdsdygtig og skal ikke skyde sig selv. min 68'er generation lige nu. og tusind gange mere.
27.3.09
Hvilken fredag!
Lige nu sidder jeg i stuen og hører Lisa Ekdahl efter en formiddag der startede med negative vibrationer og lige nu har jeg mod på det hele, det hele!
Vi startede med i engelsk at se filmen The Doors om Jim Morrisons liv, man drømte sig hen i 60'erne, til Venice Beach, The Factory og rock'n'roll. Mere skrig og til meget mere William Blake. Så gik turen til Phendeling i Nørregade som bød på en buddhistisk nonne. I buddhismen kigger man ind i sig selv, og hvad der var af svar på karma (årsag og virkning) var livsbekræftende. Jeg fik også buddhismens svar på at forholde sig til selvmord. Det tog mig lang tid at tage mod til at spørge, men jeg tog mig sammen og tænkte at der jo ikke var noget galt i at spørge, selvmord skal jo netop ikke være et tabu man ikke snakker om. Ironisk nok, var svaret jeg fik nemlig det samme som jeg selv er kommet frem til udenfor buddhistisk tankegang. Oversat til buddhistisk er svaret karma og medfølelse.
Karma. Medfølelse. Jo, det holder
Det første der skete da jeg kom ind i bussen hjem mod Vesterbrogade 208 - grunden til at jeg angiver adresse, er at hjem for mig er Vesterbrogade 208. Snart noget andet, hjem i Neukölln fx. I hvertfald var der en ældre sortklædt karismatisk dame med hvid neglelak, røde læber og meget blå øjne. Hun hoppede op fra sædet og spurgte om jeg ville ind og sidde, for jeg skulle sikkert længere end hun selv. Det endte med en lang snak om snak, om at blive ved med at snakke og om hvordan vi var før snakken. Men mest af alt tænkte jeg: Karma.
Solen skinner på den gamle dame med den blå rolator. Hun drejer i et U-sving midt ude på Vesterbrogade, rundt om den store hvide varevogn, der engang var hvid men nu er snavset, af livet.
Da jeg kom ind af døren var mamma H hjemme. Først fik jeg bekræftet min første Trendsaleshandel: Nye Sonia Rykiel sneaks. Og derefter brusede jeg ud om karma, om dagen, om solen om, dagens to nærbesvimelser og om selvmord. At det ikke handler om skyld! Men at perosn der begår selvmord selv står til ansvar, at det ganske rigtigt går ud over os pårørende; men at det aldrig bliover vores skyld. Med vores, mener jeg min mors, min brors og min skyld. I det hele taget menneskene omkring min far. Og jeg smilte da jeg sagde det, for jeg vidste det jo da hun sagde det, at det ikke er vores skyld. Og at der ingen grund er til vrede, men til medfølelse over at min far har haft det så dårligt at selvmord har været for ham, den eneste udvej.
Det var lettende at få bekræftet at der ingen synd er i, ikke at føle skyld.
Min mor mindede mig efter min talestrøm om, at det i dag den 27. marts 2009 er elleve år siden min far begik selvmord.
Og jeg er slet ikke det samme menneske som dengang, jeg er Martine
Lige nu sidder jeg i stuen og hører Lisa Ekdahl efter en formiddag der startede med negative vibrationer og lige nu har jeg mod på det hele, det hele!
Vi startede med i engelsk at se filmen The Doors om Jim Morrisons liv, man drømte sig hen i 60'erne, til Venice Beach, The Factory og rock'n'roll. Mere skrig og til meget mere William Blake. Så gik turen til Phendeling i Nørregade som bød på en buddhistisk nonne. I buddhismen kigger man ind i sig selv, og hvad der var af svar på karma (årsag og virkning) var livsbekræftende. Jeg fik også buddhismens svar på at forholde sig til selvmord. Det tog mig lang tid at tage mod til at spørge, men jeg tog mig sammen og tænkte at der jo ikke var noget galt i at spørge, selvmord skal jo netop ikke være et tabu man ikke snakker om. Ironisk nok, var svaret jeg fik nemlig det samme som jeg selv er kommet frem til udenfor buddhistisk tankegang. Oversat til buddhistisk er svaret karma og medfølelse.
Karma. Medfølelse. Jo, det holder
Det første der skete da jeg kom ind i bussen hjem mod Vesterbrogade 208 - grunden til at jeg angiver adresse, er at hjem for mig er Vesterbrogade 208. Snart noget andet, hjem i Neukölln fx. I hvertfald var der en ældre sortklædt karismatisk dame med hvid neglelak, røde læber og meget blå øjne. Hun hoppede op fra sædet og spurgte om jeg ville ind og sidde, for jeg skulle sikkert længere end hun selv. Det endte med en lang snak om snak, om at blive ved med at snakke og om hvordan vi var før snakken. Men mest af alt tænkte jeg: Karma.
Solen skinner på den gamle dame med den blå rolator. Hun drejer i et U-sving midt ude på Vesterbrogade, rundt om den store hvide varevogn, der engang var hvid men nu er snavset, af livet.
Da jeg kom ind af døren var mamma H hjemme. Først fik jeg bekræftet min første Trendsaleshandel: Nye Sonia Rykiel sneaks. Og derefter brusede jeg ud om karma, om dagen, om solen om, dagens to nærbesvimelser og om selvmord. At det ikke handler om skyld! Men at perosn der begår selvmord selv står til ansvar, at det ganske rigtigt går ud over os pårørende; men at det aldrig bliover vores skyld. Med vores, mener jeg min mors, min brors og min skyld. I det hele taget menneskene omkring min far. Og jeg smilte da jeg sagde det, for jeg vidste det jo da hun sagde det, at det ikke er vores skyld. Og at der ingen grund er til vrede, men til medfølelse over at min far har haft det så dårligt at selvmord har været for ham, den eneste udvej.
Det var lettende at få bekræftet at der ingen synd er i, ikke at føle skyld.
Min mor mindede mig efter min talestrøm om, at det i dag den 27. marts 2009 er elleve år siden min far begik selvmord.
Og jeg er slet ikke det samme menneske som dengang, jeg er Martine
25.3.09
tømmermænd giver varme
og andre absurde ting weekenden bragte,
såsom elevrådsaftenen, og av av dagen derpå - det senere fund på mit værelse vidner om absurditeten
fødselsdag på fødselsdag, mennesker i ét virvar, fantastiske mennesker, livsbekræftende (og omvendte) samtaler
- og nu et pift med Rain
endnu flere samtaler, de tæmmede min weekend, skønt
Hvalros & Thai foreksempel - denne gang fik hun dyppet hovedet i toilettet
lagkager og babyer og dejligste hygge, og da ynkelig samling om X-factor, æv hvor absurd
Matt kom hele vejen fra london, med glæde og dejavu (for real), folk græd, folk blev stive, folk dansede og spiste punjabi
stiv igen den sidste dag og hammi
jeg kan slet ikke være i min krop efter denne weekend, det var møderne med folk, samtalerne
Jeg gentager mig selv i ét virvar
stik mig en kop te og noget mere toastbrød, jeg skal have den røde neglelak af
jeg skal
ingenting, kun det jeg vil
såsom elevrådsaftenen, og av av dagen derpå - det senere fund på mit værelse vidner om absurditeten
fødselsdag på fødselsdag, mennesker i ét virvar, fantastiske mennesker, livsbekræftende (og omvendte) samtaler
- og nu et pift med Rain
endnu flere samtaler, de tæmmede min weekend, skønt
Hvalros & Thai foreksempel - denne gang fik hun dyppet hovedet i toilettet
lagkager og babyer og dejligste hygge, og da ynkelig samling om X-factor, æv hvor absurd
Matt kom hele vejen fra london, med glæde og dejavu (for real), folk græd, folk blev stive, folk dansede og spiste punjabi
stiv igen den sidste dag og hammi
jeg kan slet ikke være i min krop efter denne weekend, det var møderne med folk, samtalerne
Jeg gentager mig selv i ét virvar
stik mig en kop te og noget mere toastbrød, jeg skal have den røde neglelak af
jeg skal
ingenting, kun det jeg vil
15.3.09
Edith Södergran
De fremmede lande
Min sjæl elsker de fremmede lande så højt,
som havde den intet hjemland.
I det fjerne land står de store sten
på hvilke mine tanker hviler.
Det var en fremmed der skrev de mærkelige ord
på den hårde tavle, der kaldes min sjæl.
Dage og nætter ligger jeg her og tænker
på hændelser der aldrig fandt sted:
min tørstige sjæl har engang prøvet at drikke.
Dikter (1916)
Triumf at være til ...
Hvad frygter jeg? Jeg er en del af det uendelige.
Jeg er en del af altets store kraft,
en ensom verden blandt millioner af verdner,
som den bedste af alle stjerner der brænder ud til sidst.
Triumf at leve, triumf at ånde, triumf at være til!
Triumf at mærke tiden løbe iskoldt i sine årer
og høre nattens tavse flod
og stå på bjerget under solen.
Jeg går på sol, jeg står på sol,
jeg kender ikke til andet end sol.
Tid - forvandlerske, tid - fordærverske, tid - fortryllerske,
kommer du med nye rænker, tusind listigheder og byder
mig en eksistens
som et lille frø, som en sammenrullet slange, som en klippe
midt i havet?
Tid - du morderske - vig fra mig!
Solen fylder mit bryst til randen med liflig honning
og hun siger: engang brænder alle stjerner ud, men de lyser
altid uden skræk.
(1916)
Septemberlyran (1918)
Min sjæl elsker de fremmede lande så højt,
som havde den intet hjemland.
I det fjerne land står de store sten
på hvilke mine tanker hviler.
Det var en fremmed der skrev de mærkelige ord
på den hårde tavle, der kaldes min sjæl.
Dage og nætter ligger jeg her og tænker
på hændelser der aldrig fandt sted:
min tørstige sjæl har engang prøvet at drikke.
Dikter (1916)
Triumf at være til ...
Hvad frygter jeg? Jeg er en del af det uendelige.
Jeg er en del af altets store kraft,
en ensom verden blandt millioner af verdner,
som den bedste af alle stjerner der brænder ud til sidst.
Triumf at leve, triumf at ånde, triumf at være til!
Triumf at mærke tiden løbe iskoldt i sine årer
og høre nattens tavse flod
og stå på bjerget under solen.
Jeg går på sol, jeg står på sol,
jeg kender ikke til andet end sol.
Tid - forvandlerske, tid - fordærverske, tid - fortryllerske,
kommer du med nye rænker, tusind listigheder og byder
mig en eksistens
som et lille frø, som en sammenrullet slange, som en klippe
midt i havet?
Tid - du morderske - vig fra mig!
Solen fylder mit bryst til randen med liflig honning
og hun siger: engang brænder alle stjerner ud, men de lyser
altid uden skræk.
(1916)
Septemberlyran (1918)
13.3.09
5.3.09
4.3.09
28.2.09
das was berlin
frækt snap af alberte og freja
det ultimative stemningsbilelde taget med silles engangs på unter den linden
min elskede hvide afro jeg udsved tårer over, men desværre ikke hvade råd til
"Smerten er til, for at man kan måle glæden på baggrund af den"
Tibetansk ordsprog
(mit land og mit folk af dalai lama)
- Det er ikke sindsophidsende, men blot en god formulering af at livet går op og ned og at det i grunden ikke er så dårligt, men naturligt og livsbekræftende. Og det er jo blot ord på det som alle tænker, vil jeg tro.
Tibetansk ordsprog
(mit land og mit folk af dalai lama)
- Det er ikke sindsophidsende, men blot en god formulering af at livet går op og ned og at det i grunden ikke er så dårligt, men naturligt og livsbekræftende. Og det er jo blot ord på det som alle tænker, vil jeg tro.
Abonner på:
Opslag (Atom)
