(mini flog)
30.1.08
29.1.08
27.1.08
Og i dag er det lyset der falder, opridser motivet af en orkide der på parketgulvet, og tyst støver vinduerne så verden ser helt anderledes ud end den gjorde i går. I går var smuk, i dag er smuk, du er smuk-
Lyset i dag, forestiller jeg mig må være en mild udgave af det der ligger over Tibets vide strækninger, mellem bjergene, de øverste tinder på Verdens Tag. Skriver historie opgave om dette snedækkede land, med en historie så snæver og religion så dyb som din navle
26.1.08
Kæreste
Jeg slumrer i mørket.
Endnu en weekend er begyndt, endnu en gang tømmermænd, endnu engang glæde i mit sind.
Jeg ligger her i mørket og slumrer - det lørdag morgen, og mange timer til tysk i første modul på mandag. Det har regnet, igen. Det så jeg da jeg lige var oppe før. (Fik du også våde fødder i nat?)
Jeg kan se to nuancer i dag – den lysegrå himmel, der masses op af træernes mørke, deres grå arme der forsøger at fange himlens ”lys”.
P3, hun siger: ”Jeg bruger ingen penge på tøj og sko men forfærdeligt mange penge på cd’er “ og The Economist: ”In 2008, be nicer to your neighbours”
Min mave rumler, jazz'en brummer, varmen trykker, jeg er nu, med stort f - Falkonist. En ægte en af slagsen, en for hvem dagene og weekenderne går med dette hverv. Men der er en stemning der ikke er til at tage fejl af, de mælkesnitter, de mennesker, det virvar på Godthåb. Hvorfor er vi ikke sociale noget oftere? Det er ok at smile, tre hof til 36 kr., 464 kr. i byttepenge,
Nu må jeg virkelig i gang, omlidt
Jeg slumrer i mørket.
Endnu en weekend er begyndt, endnu en gang tømmermænd, endnu engang glæde i mit sind.
Jeg ligger her i mørket og slumrer - det lørdag morgen, og mange timer til tysk i første modul på mandag. Det har regnet, igen. Det så jeg da jeg lige var oppe før. (Fik du også våde fødder i nat?)
Jeg kan se to nuancer i dag – den lysegrå himmel, der masses op af træernes mørke, deres grå arme der forsøger at fange himlens ”lys”.
P3, hun siger: ”Jeg bruger ingen penge på tøj og sko men forfærdeligt mange penge på cd’er “ og The Economist: ”In 2008, be nicer to your neighbours”
Min mave rumler, jazz'en brummer, varmen trykker, jeg er nu, med stort f - Falkonist. En ægte en af slagsen, en for hvem dagene og weekenderne går med dette hverv. Men der er en stemning der ikke er til at tage fejl af, de mælkesnitter, de mennesker, det virvar på Godthåb. Hvorfor er vi ikke sociale noget oftere? Det er ok at smile, tre hof til 36 kr., 464 kr. i byttepenge,
Nu må jeg virkelig i gang, omlidt
22.1.08
21.1.08
Den solgule halvmåne, et øjeblik med bøjet ryg
Hver gang jeg går herind borer en svag, med skarpt rettet lugt af banan sig frem i mit ansigt. Jeg tænker over hvornår jeg skulle have spist den banan, der frembringer lugten af den. Trods det ikke er så slemt, jeg vænner mig jo til det, ligesom jeg vender mig til mig selv på Roskilde Festival fx. En helt anden sag godt nok, men samme forundring som hver gang min næse nærmer sig min lysebrune armhule.
Tilbage til den solgule halvmåne, det er jo egentlig også ok, banan er jo en god ting. Men det er bare hver gang jeg træder ind af den hvide dør, så kan jeg næsten smage det, der bagerst på min tunge. Smagen træder dog først i karakter et par sekunder efter min entré. Det er bare det at det også er de sekunder der går, til mit blik falder på min seng der ikke er redt, lagnet der ingen vejne vender.
Og da lugten og smagen forsvinder, undrer det mig nu stadig, for jeg har jo for helvede ikke spist nogen gul banan, som ergo ikke burde give anledning til at lugte.
Jeg har godt nok ikke tømt min fyldte skraldespand, men jeg ved jo at jeg har ret. Jeg ved det.
20.1.08
(Endnu sus af Backstreet Boys i ørerne)
Københavns åbne Gymnasium, i sus der ud – svingene, lette som dine bløde kurver. Kurver der legede sig gennem aftenen, gennem mængden, ”du udstrålede en glæde”.
Fra første øjekast, derfra, det her bliver en god aften. Sgu.
”Hey Fatboy” og Happy Hour og rygerum – Agnes og IKEA-gymnasiet. En selvfølgelighed i hendes udtalelser, benene over kors, og en smøg i flaben – hun lytter kun til det, hun ønsker at høre.
(Giv mig en opgave, det her stinker!)
Jeg lod mig rive med
i rusen, genkendelsen
selvfølgeligheden i
i krammet, den slags der varmer
og mit smil, som plasket ud i hovedet af dén Cultshaker
(jeg spiser Kattetunger, mens vi erindrer foretagenderne)
De var alle søde, søde, søde og Soulja Boy's ”Crank That”, frem og tilbage. Samtidig listede den genkendelige ondskab sig frem, der i de mest ucharmerende øjeblikke. For hvem er mere ucharmerende end én som, hende.
(og det jeg ikke kan huske, at jeg ikke kan huske, at jeg ikke husker. Kun det jeg husker, bevidner om det at jeg ingenting husker)
Lørdag, dagen hvor alting bør gå i gang og ingenting går i stå. Kun den indhyllende varme mellem stativerne – var det 50% + 20%. Eller er de, som altid snedige, kunne det tænkes at det er det ene beløb, af det andet?
(Jeg stener, jeg kan ikke finde ud af det. Det giver jo ingen mening. Jeg gør det. Jeg viser det til hende.)
Cola Zero, som en varm, endnu blød bolsjemasse, rullende på tungen, hele vejen ned i benene ned i den efterslæbende leg.
Fuck det, jeg er tom og smagen af kakaomælk kommer op – Made in Serbia. Som smurt derpå, denne ”pornopedal” (og også en mand blev glad)
(Du har været i Stockholm, var det en god tur, gik min spådom i opfyldelse? Uden mening og al mening, bare du ser det)
Dette bliver længere, dagen var lang. Efter faklernes faklen ved knivstiks-demoen - og da bagefter var sket. Sad tilbage med indtørrede tårer på begge håndrygge og popcorn flydende omkring mig (det sidste ser jeg først da vi rejser os). Alle de tanker – ikke at det var samme historie – men samme tanker. Det oplever man jo tit
(Jeg koger og er sur, ”provokerende” er et dejligt ord,
at kunne bruge
og det kan jeg!)
Det første der slog mig er hvorfor man ikke har set teens ophældning fra den vinkel før. Dernæst de åbne porrer der fyldte den store skærm
og løb ud over hænderne. Vandet med den rigtige temperatur,
ned om hænderne, alle vejne
Det kan ikke undgås, det er det bedste.
Nu bliver det for meget Søren Ryge.
Så er det godt at jeg åbenbart og selvfølgelig er heldig at have fået foræret et ”andet” liv
allerede. Jeg vil få det bedste ud af det, jeg er jo i gang med det. Det er 9 år siden. Kun 9 år. Hvad jeg ikke har nået på den tid, oplevelser og følelser. (anerkendelse og kærlighed og død?)
(knap så ambitiøse?)
Jeg må vidst til at sætte mig nogle nye mål
Københavns åbne Gymnasium, i sus der ud – svingene, lette som dine bløde kurver. Kurver der legede sig gennem aftenen, gennem mængden, ”du udstrålede en glæde”.
Fra første øjekast, derfra, det her bliver en god aften. Sgu.
”Hey Fatboy” og Happy Hour og rygerum – Agnes og IKEA-gymnasiet. En selvfølgelighed i hendes udtalelser, benene over kors, og en smøg i flaben – hun lytter kun til det, hun ønsker at høre.
(Giv mig en opgave, det her stinker!)
Jeg lod mig rive med
i rusen, genkendelsen
selvfølgeligheden i
i krammet, den slags der varmer
og mit smil, som plasket ud i hovedet af dén Cultshaker
(jeg spiser Kattetunger, mens vi erindrer foretagenderne)
De var alle søde, søde, søde og Soulja Boy's ”Crank That”, frem og tilbage. Samtidig listede den genkendelige ondskab sig frem, der i de mest ucharmerende øjeblikke. For hvem er mere ucharmerende end én som, hende.
(og det jeg ikke kan huske, at jeg ikke kan huske, at jeg ikke husker. Kun det jeg husker, bevidner om det at jeg ingenting husker)
Lørdag, dagen hvor alting bør gå i gang og ingenting går i stå. Kun den indhyllende varme mellem stativerne – var det 50% + 20%. Eller er de, som altid snedige, kunne det tænkes at det er det ene beløb, af det andet?
(Jeg stener, jeg kan ikke finde ud af det. Det giver jo ingen mening. Jeg gør det. Jeg viser det til hende.)
Cola Zero, som en varm, endnu blød bolsjemasse, rullende på tungen, hele vejen ned i benene ned i den efterslæbende leg.
Fuck det, jeg er tom og smagen af kakaomælk kommer op – Made in Serbia. Som smurt derpå, denne ”pornopedal” (og også en mand blev glad)
(Du har været i Stockholm, var det en god tur, gik min spådom i opfyldelse? Uden mening og al mening, bare du ser det)
Dette bliver længere, dagen var lang. Efter faklernes faklen ved knivstiks-demoen - og da bagefter var sket. Sad tilbage med indtørrede tårer på begge håndrygge og popcorn flydende omkring mig (det sidste ser jeg først da vi rejser os). Alle de tanker – ikke at det var samme historie – men samme tanker. Det oplever man jo tit
(Jeg koger og er sur, ”provokerende” er et dejligt ord,
at kunne bruge
og det kan jeg!)
Det første der slog mig er hvorfor man ikke har set teens ophældning fra den vinkel før. Dernæst de åbne porrer der fyldte den store skærm
og løb ud over hænderne. Vandet med den rigtige temperatur,
ned om hænderne, alle vejne
Det kan ikke undgås, det er det bedste.
Nu bliver det for meget Søren Ryge.
Så er det godt at jeg åbenbart og selvfølgelig er heldig at have fået foræret et ”andet” liv
allerede. Jeg vil få det bedste ud af det, jeg er jo i gang med det. Det er 9 år siden. Kun 9 år. Hvad jeg ikke har nået på den tid, oplevelser og følelser. (anerkendelse og kærlighed og død?)
(knap så ambitiøse?)
Jeg må vidst til at sætte mig nogle nye mål
og måden at drømme på. Han siger jo det selv samme! Utroligt, er det. Tror den må have lidt plads igen, tror på, at den er god
:)
16.1.08
15.1.08
14.1.08
(Ydermere havde min mormor et system. Ikke i hendes udklip med opskrifter eller måden hun lagde sokker sammen på. Hendes system begyndte dengang halvstredskronesedlerne var mintgrønne og af motivet fik tilnavnet "en fisk". Hun holdt meget af halvstredsere, vekslede blandt sine andre sedler altid til dem og foldede dem to gange. Hun foldede dem pænt, hjørne mod hjørne, kant mod kant. Det skulle være sådan at man kunne se det lille "50" oppe i hjørnet til højre, der hvor alle fire hjørner lå ovenpå hinanden. Det var en rar følelse at have lagt en lille bunke nøjagtig ens halvtredskronesedler sammen)
I dag spiste jeg en romkugle. Kåret som den bedste i Danmark, fra Kirstens Konditori på Brønshøj Torv. Jeg spiste den med en lille gaffel, der let lod arbejde bidder af denne runde form, kuglen, rullet i en fed konditors hænder (jeg vil uden at blinke, påstå at mennesker i sukker-erhverv generelt er mere eller mindre omfangsrige!) og ja nydelsen var stor - ja den var, om den så er lavet af skidt og mug tilsat romekstrakt. Jeg ville endda spise og nyde den, hvis den var lavet af så eftersigende ulækkert som - romk
ugler!
Hertil skal det dog og sige at en romkugle ikke er det bedste i denne lille danske verden. En kage der bevidner om fedtede barnehænder på bilsæder - og disses strålende øjne ved synet af alle regnbuensfarver der topper denne originalitet. Det er HINDBÆRSNITTEN. Kagen der består, kagen der glæder ethvert individ helt op til skyerne og smager himmerisk. Kagen der er lavet af:
Hindbærsnitten er det optimale valg - den hverken sulter dig eller mætter dig. Den er ligesom en Mars Bar eller en dåsesodavand - mængden der smager af lidt mere, der egentlig smager af meget mere, men hvis du går så langt som at spise to af slagsen - væmmes du. Dette lyder som en negativ egenskab ved hindbærsnitten - men vidner blot om denne udsøgte specialitets raffinement.
"Nietzsche er død" - citat Hindbærsnitten
ugler!Hertil skal det dog og sige at en romkugle ikke er det bedste i denne lille danske verden. En kage der bevidner om fedtede barnehænder på bilsæder - og disses strålende øjne ved synet af alle regnbuensfarver der topper denne originalitet. Det er HINDBÆRSNITTEN. Kagen der består, kagen der glæder ethvert individ helt op til skyerne og smager himmerisk. Kagen der er lavet af:
Hindbærsnitten er det optimale valg - den hverken sulter dig eller mætter dig. Den er ligesom en Mars Bar eller en dåsesodavand - mængden der smager af lidt mere, der egentlig smager af meget mere, men hvis du går så langt som at spise to af slagsen - væmmes du. Dette lyder som en negativ egenskab ved hindbærsnitten - men vidner blot om denne udsøgte specialitets raffinement.
"Nietzsche er død" - citat Hindbærsnitten
Abonner på:
Opslag (Atom)
