mufasa

Et komma, i dag

Et komma, i dag

fri bar, fuck

Dagens sidste sol skærer i mine øjne. I De Små Haver bliver der spillet op for covernumre, Ray Charles og sydstatsklassikere. Alt er grønt og dannebrog blafrer i vinden. Der er skybrud, det støvregner. Jeg læser om 90’er litteratur, jeg er student på onsdag. Har hentet kjolen jeg skal have på til translokationen fra rens og købte hindbær sorbet på hjemvejen. Talen jeg skal holde til studentermiddagen er færdiggjort og jeg har nået mit mål for gymnasiet mht. karaktergennemsnit, hvem skulle have troet det.

Nu er regnen taget til, jeg har lyst til at løbe ud i det, damerne i De Små Haver hviner, blusen blev gennemsigtig, bandet spiller videre. Jeg skal se Punkprinsesser på DR2 klokken halv elleve. Clara kommer i morgen aften, dejligt. Har planlagt at blive færdig med læsningen på mandag, så jeg kan se folk få huer på tirsdag. Har lige set en besked fra rektor. Hun har spurgt mig hvilket tøj jeg skal på til translokationen ”hun skal (måske) bruge det i talen…” ???

Friendship

"A friend is someone you have something in common with. Someone you like. Someone you admire. A friend is a good thing to have. But the word 'friend' can mean so much more. It can be someone you wish to see, someone you like - or even someone you might have feelings for."

A. K. J.

og god morgen, tak

Louise har ret, trods diverse implantater, er Dolly Parton sej!
Startede min morgen med at høre den her:

kvæles, bag mure, en fange i uoverskuelighed, omringet
af usynlige grænser.










og kan alligevel ikke lade være med at smile, grine lidt af det hele, for mig selv.

[I begin to wonder, is simplicity the key to brilliance?]

Skal jeg acceptere eller bruse ud? Min profet, Bruce Lee sagde: ”Simplicity is the key to brilliance”. Er simpelhed og konkretion det samme? Er den der formår at være konkret, geniet?
Jeg må sætte min lid til at min manglende evne til at være konkret, er et udtryk for flere lag af følelser inde i mig. Men hvem favner det ukonkrete, hvem favner de mange umulige følelser?
Måske er det hele noget jeg bilder mig ind, livet, en illusion, som alt andet der er uforklarligt og gør ondt; se igen – er jeg ikke konkret og jeg ender et sted hvor jeg ikke kan bunde.
Er mit mål, at blive konkret? (ikke at gå længere ud end til navlen)

BRUCE LEE vs Chuck Norris

Det er den 12. juni. Jeg er begravet i Romantikken og i regn.
Jeg venter -

Hing Sushi = always happy days!

sidste dag på hings inden sommerferien, kommer kun et smut tilbage før Berlin. Åh jeg elsker det sted, de mennesker, den mad - Atlanticroll og Wasabi ærter i smug, edamamebønner kastes ind hver gang jeg træder ind i køkkenet. Flamberer bananer og langer japanske øl ud af køleskabet. "Asahi er lidt mere lys og tør, så er der Sapporo og Kirin Ichiban er lidt mørkere" har aldrig fundet ud af Sapporo's kendtegn selvom jeg nu har været der i 2 år.
Havde lige sagt op på baresso og gik for sjov ind og spurgte om job, hvorpå jeg lagde mit telefonnummer. Ironisk nok, var det i mens min mor og jeg så "Made in China" udstillingen på Louisiana at en kinesisk dame ringede og spurgte om jeg kunne komme til samtale. Jeg var der en time efter.
Nu er to år så gået, det startede med et smil og uforståelige halvt kinesisk-engelske gloser. Det har udviklet sig til kærlighed, og selvom gloserne ikke sidder er kommunikationen i top. Jeg er Sifus "my preasure" (på ikke-gollum måden naturligvis) - får altid gaver fra Hong Kong og de handrolls, tang og krabbesalat jeg lyster for. Diamanter af Sue, gode snakke med Kan fra cuisine. Shau Lee har byttet plads med Chuang Chuang (how long? allright man) og A Jun mit evige ynglings inventar. Johan gør altid vagterne lysere med fede snakke og alt mellem himmel og jord. Selvfølgelig må jeg ikke glemme mit livs kineser-kærlighed: Kun Dong. Torsdagene med ham bød på A jia Ajia, de fedeste grin og masser af tangsalat.. og efter første møde på Moose blev byturene ikke færre. Øl og smøger(importeret fra Østen, også til mig) i køkkenet, bag de sorte stykker stof. Få piger har der også været; Cilia, Ling, Anna, nu Josefine og Sandra- fedt!
Chaufføren Dac inviterede for et par uger siden til middag hjemme hos sig. Så kørte vi hele holdet, 12 mand, efter arbejde ud i hans lejlighed hvor hans kone havde lavet mad, og asiaterne strømmede til.. Efter maden (okse-bolle ved en fejtagelse) blev der fyret op for whisky, Heineken og singstar. Eller faktisk bare karaoke - på mandarin og kantonesisk (syret kultur"chok")! og engelsk for Sandra og mig; time after time!
Konklusion er at jeg elsker mine drenge, mine brødre, mine mænd:
Sifu , Johan, Kun Dong, Dac, Sam, A Jun, Shau Lee, Kan, A Tju, Chuang Chuang
- Love you long time

嗨。如何你在幹什麼？我愛你

sommer i vores lommer (pop pop)

illusion (forhåbentlig)

je t'aime

var det clara skrev til mig, på hende. hun er indrammet nu, efter afsløringen af afsenderen, jeg smiler nu, bananer og bare fødder jeg drømmer mig væk, allerede... danser gennem livet. nu og i morgen -

shit

De gode dage er de bedste, de dårlige dage bekræfter dem. Dagen i dag kan beskrives nogenlunde sådan her:

"
Hello,
and welcome to your life

So, you are born, you shit and sleep, and then, you die

And there aint nothing you can do about it
"


The Johns - a manual, R. Alpher - Y. Pinkus

havde det ikke været for kaffe med mælk, havde jeg været:

-

"Er Muhammed den største af muslimernes profeter?
Han er ikke nødvendigvis den største. Han er den sidste. Men hvilken mursten i huset er den vigtigste?"

Abdul Wahid Pedersen,
Interview i Berlingske Tidende 24/12 2003

dagslys

Genkendelsen i at læse egne tanker. Bekræfter menneskets alt. Også dette vil komme til genkendelighed en dag, måske allerede. Det er derfor vi elsker hinanden, snakker, samme sprog, alle sprog, triumferer i nærvær. Tabte min koldskål i morges. Skulle til at spise en skefuld, taber så skålen. Jeg så den falde. Brændt ler itu-slåes i mødet med det sort-hvidternede gulv, koldskål som modermælk i søer, sprøjt på skabslåger, fryseren, den gamle taburet, i leddet hvor de tre ben mødes. Sætter mig på hug og kigger på de to sidste kammerjunkere der var nøje afregnet med mængden af koldskål, indsmurt her i. Klokken var omkring halv elleve og jeg har ikke spist noget siden. Klokken er ti minutter over seks nu, sidder i Enghave Parken. Ved ikke om jeg føler sult eller ej, har røget to cigaretter siden jeg gik hjemmefra. Købte pakken i Mælkebøtten. Da jeg kom ind så jeg at min højre hånd var indsmurt i blod. Fik et plaster, kioskmanden satte det på min højre pegefinger. Der går en udenlandsk kvinde for enden af stien mellem bøgebuskene og græsset der er dækket af tusindfryd. Hun svinger med armene og har et bekymret ansigtsudtryk, klædt i en sart rosa hovedbeklædning. Resten af den løse, etniske dragt er samme farve. Man kunne tydeligt se hendes vielsesring, fingeren bulede ud på begge sider af den. Da hun var gået forbi anede jeg hendes lange sorte fletning der lå ned af den brede ryg, anede den igennem blondesjalet hun bar over tørklædet. Ved siden af mig ligger en and og en andrik i græsset. Jeg har flyttet mig fra pladsen i solen ved søen mellem de gamle arabiske mænd og de gamle nordiske damer. Jeg sidder alene på den bagerste sti nu. Mine hænder sveder og plastret har stoppet blodet. Jeg er sulten. Min krop ryster ihvertfald. En hær af måger, ledsaget af svaler er lige lettet over mit hoved. En bil hviner højlydt en knallert gasser op, flere måger. Nu har de samlet sig med svalerne ovre ved ænderne. Jeg vil gå hjem nu.

"kærlighedens kontrast"